Nyheder

PIMP YOUR RIDE!

Kan du lide gadgets og teknologi? Er du feinschmecker, når det gælder design? Så er der en ny udstilling på DesignMuseum Næstved på vej til dig. PIMP YOUR RIDE er en tur ind i det mægtige designunivers, der gør tilværelsen lidt mere sprød.

Mennesket har alle dage smykket sig og omgivet sig med æstetik; lige fra hulemalerierne til i dag, hvor mange prioriterer at omgive sig med design og kunsthåndværk. Bare fordi, det er sjovt. Fordi, det gør glad. Og fordi, vi kan.

PIMP YOUR RIDE viser håndlavede detaljer med inspiration i kunsthåndværket kombineret med teknologi.  Genstandene er både dansk og internationalt design; ure lavet af dele fra gamle Ford Mustangbiler, en specialbygget XJR1300 Yamaha motorcykel fra det danske motorcykelfirma Wrenchmonkees, en sælskindslampe og højtalere af glas fra Holmegaard, er bare nogle af de ting, der kan ses på udstillingen.

PIMP YOUR RIDE åbner den 3. juni kl. 14 og kan ses frem til den 30. september på DesignMuseum Næstved, Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, 4700 Næstved.

Vi glæder os til at PIMPE din dag!

Læs mere på www.naestved-museum.dk