ETAPEN GÅR FRA BOGØ MØLLE TIL FARØ OG TILBAGE TIL BOGØ MØLLE
Tag et godt kik på Farøbroerne. Der er faktisk to, en høj bro og en lav bro. Før Farø blev landfast med Bogø gik Landposten på stylter i lavvandet mellem øerne. I dag er dæmningen mellem de to øer et attraktivt område for kitesurfere. Du kan starte din vandring på Farø og gå over på Bogø som er en gammel søfartsø. Et dokument fra 8/2-1696 fritog mønboere og bogøboere fra vornedrettigheder og fødestavnstiltale mod at forældre lod en søn oplære i sømandskab. I 1865 oprettede Chresten Berg, kendt politiker og førstelærer på Bogø (kaldet Bogøkongen) en sømandsskole, der senere blev til navigationsskole. Den fungerede indtil 1929.
FYRET
Spis din madpakke og ny udsigten over Grønsund og Falster eller tag en overnatning i Bogø Fyr der er indrettet som en shelter. Fyret lyste for sidste gang i 1985, nu er det fyrsignalerne på Farøbroerne der navigeres efter.
KOSTSKOLEN
I 1887 stiftede Chresten Berg sammen med Christian Wad Bogø Kost- og Realskole. Denne eksisterer endnu som Bogø Kostskole. Idrætsefterskolen Grønsund er i dag tilknyttet skolen. Skolerne er en af Bogøs største arbejdspladser.
Bogø er en frihedselskende ø med det største antal foreninger i hele kongeriget. Her findes en tarteletforening, en idrætsforening og flere foreninger, end fantasien rækker til.
Bønderne på øen frikøbte øen i 1769 på auktion. Bogø havde været krongods i flere århundrede, altså ejet af kongen. Nu var de frie mænd med eget land. For at skaffe de 18.456 rigsdaler til at betale med, måtte bønderne fælde hele Vesterskov og sælge træet. De ville også gerne have møllen med, men den kostede 61 rigsdaler ekstra, og så måtte bønderne fælde flere træer. Købet af øen er markeret med en mindesten, der står i Østerskov ved Skovpavillonen. Tømmeret blev brugt til at bygge skibe med i København.
EN HISTORIE FRA HELT UDE I SKOVEN
Skovene har deres egen historie. I gammel tid boede her en konge, som ikke kunne få lov at leve i fred, fordi nabokongen Hans i Våelse på Falster startede en krig imod ham. Ved nattetid sejlede kong Hans hen til Bogø med sin flåde, som han lagde lige udenfor slottet og da kongen af Bogø om morgenen lukkede vinduet op til sit sovekammer og så de mange fjendtlige skibe, blev han så bange, at han bad om fred. I samme øjeblik spændte kong Hans sin bue og skød ham en pil for brystet, så han døde.
Dronningen bad nu om stilstand, mens hun fik sin mand begravet. Og det lovede kong Hans hende. Han gik endda selv i land og deltog i begravelsen. Derefter indbød dronningen ham til slottet, og hun spurgte ham, om hun måtte beholde øen, indtil den sæd, hun nu ville så, var blevet moden. Det gav kong Hans hende lov til og sejlede tilbage til Falster. Den snilde dronning såede ikke korn, men lagde derimod agern og bog i jorden, og der opstod de to store skove Østerskov og Vesterskov.
Næste år sejlede kong Hans til Bogø for at tage sit nye land i besiddelse, men da han fik at vide, hvilken slags sæd, dronningen havde sået, holdt han det løfte, han havde givet hende og vendte tilbage til Falster. Efter hendes død kom hendes søn til at herske over øen. (Kilde: Alfred Jeppesen ”Pyt sa’ Per til Kongen og andre folkesagn”, Ungdommens forlag 1968)
Vesterskov blev genrejst i 2001. Du kommer forbi skoven på vej ud til Farø.