Gratis skoleforløb: Botanik i børnehøjde

Gratis skoleforløb: Botanik i børnehøjde

Dato: 21. juni - 25. juni 2021

Tid: 10:00 - 13:30

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: Gratis (tilmelding påkrævet)

Vi spoler tiden tilbage til 1921. Dengang – i kølvandet på 1. verdenskrig – etablerede havearkitekt G.N. Brandt en historisk botanisk have i hjertet af Vordingborg. Haven var den første af sin art i Danmark, og kan i år fejre rundt i form af 100 år. 

Haven er skabt ud fra et havemæssigt renæssance-ideal, og indeholder dermed et væld af forskellige almueplanter, der alle havde været at finde tilbage i renæssancen – fra spiselige over helbredende til dræbende og forskønnende… og alt derimellem. 

Gratis skoleforløb
I anledning af havens 100-års fødselsdag inviterer Danmarks Borgcenter til gratis skoleforløb (tilmelding efter først-til-mølle-princippet) med botanik i børnehøjde fire dage i løbet af uge 25. 

Til forløbet vil kulturhistoriker, Steen Djurhuus, og landskabsarkitekt og naturformidler, Mette Larsen, tage børnene med på en rejse tilbage i botaniske havers kulturhistoriske ophav og sætte dette i relation til dagens Danmark. Her vil de ligeledes stifte bekendtskab med nogle af planterne fra haven og – bogstavelig talt – få fingrene i mulden, når vi sammen smager, sanser og oplever haven og dennes planter på egen krop og sjæl. 

Forløbet er målrettet mellemtrinnet (4.-6. klasse), og er et gratis tilbud udsendt til alle Vordingborgs kommunes skoler. Tilmelding sker efter først-til-mølleprincippet. Vi kan derfor ikke garantere, at alle med interesse heri kan få dette tilbudt. Din tilmelding er først gældende, når du har fået en bekræftelse herpå. 

Praktisk info
Adresse: Historisk Botanisk Have, Slotstorvet 1
Mødested: Foran Historisk Botanisk Have
Dato og tid: 21., 22., 24. og 25. juni 2021 – alle dage hhv. kl. 10.00 – 11.30 og 12.00 – 13.30 (ét forløb pr. tidsinterval pr. dag)

Tilmelding sker ved mail til krj@museerne.dk – mærk emnefeltet ’Botanik i børnehøjde’ og oplys følgende i mailen:

  1. Ønskede dato(er) og tidspunkt(er) 
  2. Navn på kontaktperson 
  3. Telefonnummer & e-mail på kontaktperson 
  4. Skole, klassetrin og antal elever