Havevandring

Dato: 03. august - 04. august 2021

Tid: 11:00 - 14:00

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: Inkluderet i entre til museet

Hvad kan jeg opleve?

Tag med i Historisk Botanisk Have med din entrébillet og få en museumsoplevelse ud over det sædvanlige.

Historisk Botanisk Have i Vordingborg fylder 100 år! I den anledning kan du komme med på en havevandring og blive klogere på havens udformning med inspiration i renæssancen og barokken. Landskabsarkitekt og forfatter på den nye bog om haven, Mette Larsen, guider turen rundt og fortæller om alskens krydder- og prydplanter. Glæd dig også til at høre om alle de gift- og trolddomsplanter, haven gemmer på. Ikke alt i Harry Potter-universet er fri fantasi...

Havevandringen er inkluderet i entre til museet og tilbydes unikt på disse dage og tidspunkter.

Praktisk info
Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Mødested: Foran Historisk Botanisk Have
Dato og tid: 03. august 2021 & 04. august 2021, begge dage kl. 11.00 – 12.00 og igen kl. 13.00 – 14.00 (kom gerne i god tid)

Turen er udendørs.

Deltagelse i havevandringen kræver billet til museet. Vi forbeholder os retten til kun at tage et begrænset antal deltagere med på tur efter først til mølle-princippet. Derfor anbefaler vi, at du kommer i god tid.

Arrangementet afholdes i overensstemmelse med gældende corona-restriktioner. Se sundhedsmyndighedernes anbefalinger på coronasmitte.dk. I tilfælde af aflysning vil alle billetkøbere blive informeret og få refunderet det fulde beløb på det kort, der i første omgang har betalt.

Restaurant Borgen – en gastronomisk perle på det smukke ruinterræn
Husk at du efter arrangementet kan bestille bord på Restaurant Borgen, der ligger placeret i den fredede gule mandskabsbygning i den sidste tilbageværende rest af Prins Jørgens palæ – opført på borgpladsen i 1673.

Restauranten serverer smukt anrettet smørrebrød til dem, der gerne vil have, at museumsoplevelsen varer lidt længere. Her kan I vende dagens oplevelser over et lækkert måltid samt en øl, vand eller friskbrygget kaffe, mens I nyder den imponerende udsigt til det historiske Gåsetårn.