Kulturnat: Det mørke middelalder

Dato: 03. september 2021

Tid: 17:00 - 22:00

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: 0 - 125 kr.

Hvad kan jeg opleve?

Fredag den 03. september klokken 17.00 - 22.00 kan du komme en tur tilbage til det mørke middelalder, når Danmarks Borgcenter skruer op for (u)hyggen og ned for lyset i anledning af Kulturnat i Vordingborg.

Fredag den 03. september klokken 17.00 - 22.00 kan du komme en tur tilbage til det mørke middelalder, når Danmarks Borgcenter skruer op for (u)hyggen og ned for lyset i anledning af Kulturnat i Vordingborg.

På aftenen vil du blandt andet kunne besøge Danmarks Borgcenters underjordiske udstillingsbygning, hvor du kan komme helt tæt på nogle af dem, der huserede borgen i fordums tid. Her er otte åbne kister med skelletter udstillet, så du kan se det, som arkæologerne ser, når de åbner en grav. For knogler er ikke bare knogler. Afværgebrud, caries-inficerede tænder, bløde bruskled, slidgigt, brækkede kraveben og seksårstænder er med til at udfolde en verden af historier. Om hvordan man levede – og ikke mindst døde – i middelalderen. Arkæologerne ser meget mere end et skelet. De ser et menneske. Måske et menneske, der har arbejdet hårdt i marken. Eller levet et ubekymret liv uden sygdomme og krigsskader. Født mange børn. Stået bøjet over en skrivepult. Eller fastet de obligatoriske 120 dage om året, som det krævedes af en gejstlig. Skeletter fortæller historier – når bare man ved, hvad man skal kigge efter.

Ligeledes kan du få stillet din nysgerrighed efter den magt, der altid knytter sig til en borg. Det er kongens sted. Det er her, han opholder sig. Det er her, han planlægger togter. Og det er her, han indgår historiske aftaler med magtfulde allierede. Vordingborg var nemlig i middelalderen tilholdssted for nogle af danmarkshistoriens mest betydningsfulde konger: Valdemarerne.

Er du mere til højder kan du også komme på aftenbesøg i Vordingborgs historiske mindesmærke, Gåsetårnet. Her kan du i vores udstilling 'Under belejring' opleve, hvordan det ser ud, når vi smadrer Gåsetårnet, og lader dig se, hvordan en belejring i middelalderen kunne have set ud. Heldigvis sker det hele digitalt, så tårnet ligner sig selv, og du risikerer ikke at få en vildfaren pil i hovedet. Du risikerer derimod at lære en masse om middelalderen, samtidig med at du bliver bombarderet med indtryk.

Adgang til udstillingsbygningen og Gåsetårnet kan købes i museumsreceptionen på aftenen, og koster almindelige museumsentré.

Aftenvandring på Borgen

I løbet af aftenen kan du desuden komme på tur i de gamle middelalderruiner, der omkranser Danmarks Borgcenter. Her vil du - i nattens mulm og mørke - komme på en historisk aftenvandring sammen med den lokalkendte guide, Michael Wiberg, og blive klogere på nogle af de mange, spændende historier, som borgen gemmer på.

Undervejs på turen vil du blive meget klogere på Borgens 500-årige historie i aktiv borgtjeneste... og lidt om før og lidt om efter. Og hvad er det nu lige med den gås? Og hvor ligger Saras have? Hvor boede kongen? Og hvad havde venderne, esterne og svenskerne med borgen i Vordingborg at gøre.

Omvisningen er gratis, og starter klokken 20.00 foran indgangen ved museumsreceptionen til Danmarks Borgcenter. For at komme med på vandringen skal du tilmelde dig i museumsreceptionen i løbet af dagen / aftenen. Så kom forbi, skriv dig på listen og vær beredt på en fantastisk aftenoplevelse.

Historisk quiz-skattejagt i det mørke middelalder

Fra klokken 17.00 og indtil vi lukker og slukker klokken 22.00 kan børn og barnlige sjæle komme på en helt særlig historisk quiz-skattejagt på det fantastiske ruinterræn. Her skal du med kløgt og fornuft forsøge at finde de rigtige svar kun med hjælp fra din egen intuition og de ledetråde, der er at finde rundt om på det grønne areal.

Quiz-skattejagten er gratis og er en historisk oplevelse for hele familien. Du kan afhente dit quiz-ark i museumsreceptionen på aftenen.

Praktisk info:
Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Dato & tidspunkt: 03. september 2021, 17.00 - 22.00
Pris: 0 - 125 kr.

Omvisning og quiz-skattejagt er gratis, men der skal betales almindelig entré til Danmarks Borgcenters underjordiske udstillingsbygning og Gåsetårnet.