Moderne konger: Elvis Presley - The King of Rock 'n' Roll

Dato: 30. september 2021

Tid: 19:30 - 21:00

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: 125 - 165 kr. (inkl. museumsentré)

Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag og Valdemar Den Store. Alle har de regeret i fordums tid og kunnet kalde sig konger af Danmark.

En anden der i den grad også kan kalde sig konge - ikke af Danmark men af hele verden - er musik-legenden Elvis Presley, der med sine fængende melodier og sit stilistiske udtryk gennem generationer har formået at imponere, fortrylle og bjergtage folk i alle aldre - noget der gør at han stadig den dag i dag sidder øverst på rockens trone som The King of Rock 'n' Roll.

Til dette musikalske foredrag vil du opleve en af landets mest populære og travle foredragsholdere, Stig Ulrichsen, fortælle kongens historie på en så levende og fantastisk måde, at det for en kort stund føles som om, at han står lige foran dig. I et show fyldt med sjove anekdoter og skøre historier, fortalt til Stig af Elvis' egne nærmeste venner, kærester og musik-kammerater bliver du underholdt fra ende til ande om hele Elvis fantastiske og forfærdelige liv med alle dets op- og nedture.

Foredraget er for alle - også dem der ikke er store Elvis-fans - for som projektleder af Nykøbing Falster Festuge, Carsten Pedersen, skrev efter sin oplevelse af foredraget:

“Jeg er ikke selv den helt store Elvis-fan, men Stig Ulrichsens foredrag fik mig ”næsten” til at blive det. Vi havde det som at sidde tæt sammen med Elvis i en af hans pink Cadillac, hvor alle fik tilbagestrøget hår af dit hæsblæsende foredrag. En lærerig og særdeles munter aften!”

Stig Ulrichsen er forfatter og foredragsholder, og har gennem tiden skrevet flere artikler og tre bøger om Elvis Presley.

Prisen til foredraget inkluderer museumsentré på Danmarks Borgcenter samme dag inden for almindelig åbningstid. Ved ankomst til museet skal billetten blot fremvises.

Moderne konger

’Moderne konger’ er en foredragsrække arrangeret af Danmarks Borgcenter, som vender blikket væk fra den traditionelle kongerække og i stedet zoomer ind på nogle af historiens mere moderne kulturkonger; fra kogen af grønsværen i form af Preben Elkjær til The King of Rock ’n’ Roll – og meget mere.

Moderne konger: Elvis Presley - The King of Rock 'n' roll:
Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Dato & tid: 30. september, 19.30 - 21.00
Døre: 19.00 - 19.20.
Alm. billetpris: 165 kr. (inkl. museumsentré)
Museumsforeningen Sydsjællands & Møn: 145 kr. (inkl. museumsentré)
Årskort billetpris: 125 kr.

Pladser er unummereret på museets foredragstrappe, og fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Museumsforeningskort / årskort skal kunne fremvises ved ankomst.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Arrangementet afholdes i overensstemmelse med gældende corona-restriktioner. Se sundhedsmyndighedernes anbefalinger på coronasmitte.dk. I tilfælde af aflysning vil alle billetkøbere blive informeret og få refunderet det fulde beløb på det kort, der i første omgang har betalt.