Moderne konger: Martin Kongstad - Bearnaise er dyrenes konge

Dato: 25. november 2021

Tid: 20:00 - 21:30

Sted: Danmarks Borgcenter

Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag og Valdemar Den Store. Alle har de regeret det danske land i fordums tid og kunnet kalde sig konger af Danmark.
En anden der også kan kalde sig konge af Danmark er journalist, forfatter og madconnoisseur, Martin Kongstad, der med sin fremragende sans for god smag og sine excellente fortælleregenskaber har lært os, at bearnaise er dyrenes konge - og i dag selv sidder øverst på tronen, som en af Danmarks mest elskede madanmeldere.
Til foredraget øser Martin Kongstad ud af sine mange års erfaring som madanmelder og madfortæller, når han leder publikum igennem alskens fortællinger fra den favre madverden - fra gode oplevelser til dårlige oplevelser over sjove anekdoter og skøre indslag. Her vil du høre historier, der aldrig er kommet med på den populære podcast "Bearnaise er dyrenes konge" og komme et spadestik dybere i forståelsen af, hvordanman slaver en god madanmeldelse.
Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Martin.
Moderne konger
Moderne konger’ er en foredragsrække arrangeret af Danmarks Borgcenter, som vender blikket væk fra den traditionelle kongerække og i stedet zoomer ind på nogle af historiens mere moderne kulturkonger; fra kogen af grønsværen i form af Preben Elkjær til The King of Rock ’n’ Roll – og meget mere.
Praktisk info
Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Dato og tid: 25. november 2021, 20.00 – 21.30
Døre: 19.30 – 19.50
Alm. billetpris: 145 kr.
Museumsforeningen Sydsjælland & Møn billetpris: 120 kr. 
Årskort billetpris: 95 kr.

Unummererede siddepladser efter-først-til-mølle-princippet på arrangementstrappen på Danmarks Borgcenter.

Museumsforeningskort / årskort skal kunne fremvises ved ankomst.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Arrangementet afholdes i overensstemmelse med gældende corona-restriktioner. Se sundhedsmyndighedernes anbefalinger på coronasmitte.dk. I tilfælde af aflysning vil alle billetkøbere blive informeret og få refunderet det fulde beløb på det kort, der i første omgang har betalt.