Omvisning: Borge, konger og magt

Omvisning: Borge, konger og magt - 3/7 kl 12

Dato: 03. juli 2020

Tid: 12:00 - 13:00

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: 90kr.

Tag med på en tur i udstillingen Borge, konger og magt!

Med udgangspunkt i udvalgte genstande fortæller vi historien om middelalderens borge, konger og magt. I middealderen var borgene nøglen til magten. Konger, stormænd og kirken opførte borge overalt i Europa for at forsvare sig selv og deres interesser - og for at vise deres magt til omverdenen. Borgene var nemlig ikke kun forsvarsværker. De var også kongens fremskudte poster, der skulle sende et klart signal til enhver mulig fjende: 'Her regerer jeg!' Vordingborg var kongens største borg. En hjørnesten i forsvaret af Danmark og af kongens magt. På borgen i Vordingborg har konger som Valdemar den Store, Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag regeret.

For dem var borgene brikker i et spil om magten. Kongerne var afhængige af stærke alliancer, og de skulle træffe svære beslutninger. Deres kampe, overvejelser og valg har sat varige spor i historien og har været med til at skabe grundlaget for det moderne Danmark.

Velkommen til Danmarks Borgcenter og Kongernes verden.