Historien kort:
I september 2014 offentliggjorde arkæologer fra Danmarks Borgcenter og Aarhus Universitet, at de havde fundet en unik vikingeborg på Vallø Stifts jorde tæt på Køge.
Alt tyder på at borgen er bygget i 900-tallet og dermed i familie med de berømte trelleborge.
Fundet af Borgring var det første fund af sin art i Danmark i mere end 60 år. Siden har arkæologerne ventet med spænding på resultaterne af de naturvidenskabelige dateringer af borgen.
”Da fundet blev offentliggjort i september, var vi ikke i tvivl om, at det var en trelleborg fra vikingetiden, vi havde fundet, men på nettet og blandt arkæologer er det siden blevet diskuteret heftigt, om vi havde ret. Nu ved vi endegyldigt, at vi har fundet en borg fra 900-tallet, ” fortæller museumsinspektør og arkæolog Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter.
Det er resultaterne af to kulstof-14 dateringer, der har fjernet al tvivl om, at det er en ægte vikingeborg, der er fundet. Kulstof 14-dateringerne er foretaget af AMS 14C Dateringscenter ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet i tæt samarbejde med Accium Biosciences laboratorierne i Seattle.
”De to prøver er begge taget fra de yderste årringe i forkullede stammer, der blev fundet i borgens nordport. De to prøver har givet samme resultat: Borgen er bygget på et tidspunkt, der ligger imellem ca. år 900 og begyndelsen af 1000-tallet,” fortæller Marie Kanstup, medarbejder ved AMS 14C Dateringscenter ved Institut for fysik og astronomi, Aarhus Universitet.
Søren Sindbæk, der er professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet, fortæller, at arkæologerne stadig er på jagt efter et eksakt årstal.
”Vi ville gerne have haft et præcist årstal. Det kan kulstof-14-metoden ikke give, men vi arbejder videre med forskellige metoder, der kan være med til at gøre dateringen endnu mere præcis.”
Dateringen bliver vigtig for at fastslå borgens rolle i vikingetidens historie.
”Vi kan endnu ikke sige, at det er Harald Blåtands borg, men med en datering til 900-tallet begynder nettet at strammes. De ting, vi har opdaget om borgen i løbet af udgravningerne, peger i samme retning. Vi ved allerede, at der er rigtig gode chancer for at, vi kan få et fældende bevis i løbet af næste år,” fortæller Søren Sindbæk.
Selv om udgravningerne er lukket for i år, lover fundene rigtig godt for det videre arbejde. Det er ved undersøgelserne også kommet frem, at vikingeborgen var anlagt direkte ved åbent hav.
”Det har vist sig under udgravningen, at der har ligget et bassin af fersk- eller brakvand helt op til borgens ene side – antagelig en næsten lukket fjordarm med udsejling til Køge Bugt. Da man byggede borgen, er man startet med at grave hundreder af tons af den tunge undergrundsler ud i søbassinnet,” fortæller Nanna Holm.
Det arbejde er ifølge Nanna Holm blevet gennemført udelukkende for at give borgen en imponerende placering. Byggeriet skulle signalere magt.
Udgravningen har også vist, at borgens konstruktion er tæt beslægtet med vikingeborgene Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Limfjorden og Trelleborg ved Slagelse. Disse borge er med sikkerhed bygget i Harald Blåtands tid, og stadig mere tyder på, at Borgring, som Danmarks nye vikingeborg er blevet navngivet, hører til samme byggeprogram.
”Der er rigtig mange detaljer, der går igen i disse byggerier. Og det har været forunderligt at se de samme ting dukke op på Borgring. Foruden volden og portenes opbygning har vi nu også fundet spor at en træbrolagte gade, der løber på indersiden af volden – præcist som på Fyrkat, Aggersborg og Trelleborg. Det mest slående er dog borgens mål. Borgrings vold måler 10,6 m. Det er præcist samme bredde som Fyrkats vold. Det er svært ikke at få en fornemmelse af, at samme bygmester står bag,” fortæller Søren Sindbæk.
Kulturstyrelsen kårede Borgring Vikingeborg til årets arkæologiske fund i 2014. læs mere her.