Vi graver igen på borgen

Q&A med udgravningsleder, arkæolog og museumsinspektør Nanna Holm

Hvornår skal I grave?
Vi skal grave tre uger i juni måned 2021.

Hvor skal I grave?
På højborgen, som er den firkantede indhegning, der ligger med udsigt over vandet. Det er det første sted, der bliver bygget borg. Og faktisk det eneste sted, der er borg, indtil Valdemar Atterdag bygger den store ringmur, der i dag er rundt om borgterrænet. Vi lægger et snit i den første vold, hvor vi ved, at de ældste materialer fra den første borg er. Der har nemlig tidligere været gravet her, første gang i 1940'erne, og sidste gang for 15 år siden.

Hvorfor graver I et sted, hvor der har været gravet før?
Borgen er et fredet fortidsminde, og vi ødelægger noget, hver gang vi graver. Så længe vi kan få nye oplysninger fra tidligere gravninger, så gør vi det. Når vi når til et punkt, hvor det er nødvendigt at grave i jomfruelig jord for at kunne komme videre, gør vi det. Men jeg ved jo godt, at de om 50 år har en teknologi, der kan noget helt andet, end vi kan nu. Så vi vil helst ikke ødelægge noget, som de kan hente en hel masse viden fra i fremtiden. Og så er det et godt sted at grave, fordi vi ved, hvad der er. Vi ved, det er et sted, hvor vi kan få svar på nogle af de spørgsmål, vi har om borgens tidligste faser.

Hvad skal I grave efter?
Vi graver ned til der, hvor de ældste konstruktioner fra den første borg er. Vi vil gerne lave serier af kulstof 14-dateringer. Det kan afsløre, hvor gamle konstruktionerne er. Indtil nu er der kun lavet sporadiske dateringer – fx har vi fra det ældste kulturlag en fåreknogle, der er dateret til 900-tallet. Men det er bare en enkelt fåreknogle i et udsmidningslag, så hvad siger det os? Den kan jo være flyttet utroligt mange gange. Men hvis vi laver en hel række dateringer, kan vi få kronologien i lagene på plads. Det er matematisk statistik, vi er ude i: Hvis du laver én datering, har du kun en meget usikker faktor. Tidligere har det været meget dyrt at lave de her dateringer, så det har man ikke gjort i tilstrækkeligt omfang. Det kan vi nu.

Hvad tror I, at I finder ud af?
Vi vil se, hvor gammel borgen er – ud fra de ældste konstruktioner – og hvor gammel de forskellige dele er. På den måde håber vi at få mere af kronologien på plads. Var det Valdemar den Store, der byggede den første borg i træ? Eller byggede han først med teglsten? Og hvis han gjorde det, hvem byggede så den første borg? Vi håber, at vi kan underbygge kronologien, så vi ved, at det er den rigtige historie, vi fortæller om borgen.

Hvorfor er det egentlig vigtigt?
Det er en del af et større projekt, som hedder 'Borgen i landskabet'. Den undersøger, hvordan borgene i området spillede sammen. For at komme videre med andre forskningsspørgsmål, må vi have de cool facts om Vordingborg på plads. Det er jo kongeborgen med en hel del andre borge rundt omkring, som små satellitter. Hvordan har de spillet sammen? Hvad er kronologien? Lige nu bygger vi fundamentet for at kunne forstå Sydsjællands udvikling i middelalderen, som er enormt meget præget af kronen.

Kan man som publikum følge med i, hvad I laver?
Ja. Man må gerne komme helt hen til kanten af hullet, hvor vi graver. Og spørge, om vi finder noget. Så kan man blive klogere på, hvad vi har fundet, og hvor langt vi er. Derudover har vi vores arkæologiske feltstation ved Borgcentret, hvor vi kommer til at sidde og arbejde i ugerne efter udgravningen. Vi skal vaske fundene og have dem registeret. Så må man gerne komme og kigge os over skulderen og stille spørgsmål. 

Hvornår har I et resultat af, hvad I har fundet?
Det er svært at sige. Det vil jo være løbende, vi får analyseret de ting, vi finder. Og nogle gange kan noget, der falder på plads, afføde tusind nye spørgsmål. Vi får stadig resultater ind på Borgring, som blev udgravet i 2016-18. Sådan er vores dagligdag bare. Men hvis man vil følge med, kan man følge os på Instagram og på Facebook. Der skal vi nok give lyd, når der er noget spændende at fortælle.