Åbning af Danmarks Borgcenter

Vær med når Danmarks Borgcenter åbner for ny en ny sæson 01. april med en række helt nye og aldrig-før genskabte kronjuveler til museets magtfulde dronninger. Der er gratis adgang til de første 100 personer.

Dato: 01. april 2023

Tid: 10:00 - 16:00

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: Alm. museumsentré (gratis adgang til de første 100 personer)

Jim Lyngvild genskaber dronningernes kronjuveler på Danmarks Borgcenter: Åbner 01. april

Når Danmarks Borgcenter åbner 01. april, bliver det med en række helt nye og aldrig-før genskabte kronjuveler til museets magtfulde dronninger designet af museets aktuelle designer, Jim Lyngvild.

Det kan måske lyde som en aprilsnar, men det er det ikke. Når Danmarks Borgcenter slår dørene op for en ny sæson 01. april, bliver det med en række helt nye og aldrig-før genskabte kronjuveler til middelalderens magtfulde dronninger.

Sidste år slog Danmarks Borgcenter dørene op for den succesfulde udstilling 'Magtens Dronninger', der er blevet til i samarbejde med designer Jim Lyngvild. Her kunne besøgende møde syv af middelalderens magtfulde dronninger og blive klogere på deres rolle i spillet om borgen og magten. Og nu er turen så kommet til at genskabe dronningernes kronjuveler.

Helt konkret drejer det sig om kronerne til Magrete 1., Sofia af Minsk og Agnes af Brandenburg samt halskraverne til dronningerne Dagmar og Berengária.

"Kilderne om de danske dronningers kronjuveler er mangelfulde - og de få kilder, vi faktisk har, ligner noget en mund- og fodmaler kunne have lavet. Derfor har jeg søgt inspiration i udenlandske hoffer fra samme periode og skabt kronjuvelerne i en stil, som man kunne formode, at de havde set ud", fortæller Jim Lyngvild og fortsætter:

"Det betyder også, at kronjuvelerne hver især har et unikt særpræg, der tager udgangspunkt i den enkelte dronnings ophav og baggrund. For eksempel kommer én fra Portugal, en anden fra Minsk og en tredje fra Böhmen. Og det vil man altså kunne se, når man kigger på dem - det gør dem også meget mere spændende at kigge på, end hvis det bare havde været fem ens smykker".

Vil genskabe de kongelige kronjuveler

At Danmarks Borgcenter nu går ind og genskaber fem af dronningernes kronjuveler er dog kun starten på noget større. Det forklarer museumsdirektør, Keld Møller Hansen:

"Alt stort har en begyndelse. Og det her bliver forhåbentlig begyndelsen på noget rigtig stort. Vores ambition er at genskabe de danske dronninger og kongers kronjuveler i et kæmpestort funklende skattekammer - noget der aldrig før er gjort".

Og netop denne begyndelse fejrer museet ved at give gratis adgang til de første 100, der besøger Danmarks Borgcenter på åbningsdagen 01. april.

Åbningsdagen vil desuden byde på taler af borgmester, Mikael Smed, samt bestyrelsesformand for Museum Sydøstdanmark, Torben Nielsen.

Program:

10.00: Tale v/ bestyrelsesformand på Museum Sydøstdanmark, Torben Nielsen
10.05: Tale v/ 2. viceborgmester i Vordingborg Kommune, Karina Fromberg
10.10: Officiel åbning

Danmarks Borgcenter vil være vært for et glas bobler til de første 100 personer.

Praktisk info:

Sted: Danmarks Borgcenter
Adresse: Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Dato: 01. april 2023
Tidspunkt: 10.00 - 16.00
Pris: Alm. museumsentré (gratis adgang til de første 100 besøgende).