Valdemar Atterdags Vordingborg // 14.08

Tag på en spændende tur i Valdemar Atterdags Vordingborg sammen med den lokalkendte museumsformidler, Michael Wiberg.

Dato: 14. august 2022

Tid: 11:00 - 12:00

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: 50 - 85 kr.

Det er ingen hemmelighed, at Valdemarene i den grad har sat deres præg på Vordingborg. Men vidste du, at det ikke kun er den prægtige borg, de har bygget? Særligt Valdemar Atterdag gennemførte i sin regeringstid store anlægsarbejder rundt om i byen, og det er netop disse, du kan se på denne helt særlige byvandring, hvor Wiberg øser ud af sin enorme viden om Vordingborgs historiske skatkammer.

Turen vil blandt andet gå igennem Slotstorvet, Algade, Lilletorv og Københavnsvej med forskellige afstikkere hist og pist. Her vil vi se på nogle af de af de mindesmærker og symboler, der husker os på den historie, der omfavner hele Vordingborg by på smukkeste vis.

10% rabat på entrébilletten

Vil du også besøge historien på Danmarks Borgcenter? Så giver vi 10% rabat på entrébilletten til museet samme dag som denne omvisning foregår, hvis du viser din omvisning-billet til vores museumsværter i receptionen.

Praktisk info

Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Mødested: Foran indgangen til Danmarks Borgcenter
Dato og tid: 14.08.22 // 16.10 - begge dage kl. 11.00 – 12.00 (kom gerne lidt før)
Alm. billetpris: 85 kr.
Museumsforeningen Sydsjælland & Møn billetpris: 75 kr.
Årskort billetpris: 50 kr.

Vandringen gennemføres uanset vind og vejr, så længe det vurderes forsvarligt. Husk derfor sko og tøj til lejligheden. Den er ikke velegnet for dårligt gående.

Museumsforeningskort / årskort skal kunne fremvises ved ankomst.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Prisen inkluderer rundvisning. Hvis du viser din omvisning-billet til vores museumsværter i receptionen, giver vi 10% rabat på entrébilletten til museet samme dag som denne rundvisning foregår.

Restaurant Borgen

Er du sulten på mere, anbefaler vi at nyde frokosten på Restaurant Borgen, der ligger placeret på det gamle ruinterræn. Her kan du vende dagens oplevelse over en velsmurt sandwich, mens du nyder den smukke udsigt til Gåsetårnet.