Udstillinger på Holmegaard Værk

Fra levende glaspustere til internationale særudstillinger i verdensklasse. Fra 42.000 stykker Holmegaard-glas til 6.000 stykker Kähler-keramik. Fra kunsthåndværkere til designere. Og fra arkæologi til kreativitet. Oplev seks faste udstillinger og to skiftende særudstillinger på Holmegaard Værk.

VÆRK designmarked

17.-18. juni slår Holmegaard VÆRK dørene op for VÆRK designmarked - Danmarks smukkeste designmarked.

Oplev mere end 50 stande fyldt med dansk design og kunsthåndværk, og gør et kup af ekstraordinær karakter, når museets imponerende sale fyldes med design og kunsthåndværk i alskens afskygninger - fra unika kunst til keramik, glas, smykker, tøj og meget mere.

Flere magiske oplevelser

Bliv designer for en dag i Holmegaard Værks glas- og keramikværksted. Gå på opdagelse i museets aktuelle aktivitetskalender og gør dig klar til en historisk god oplevelse. Eller besøg den velanmeldte Restaurant Holmegaard.

Holmegaard Værk Designshop

I Holmegaard Værks designshop kan du købe alt fra unikværker produceret i museets glasværksted til design- og kunstproduktioner fra udvalgte designere og kunstnere.

Du kan også købe bøger, merchandise, Holmegaard-glas, keramik fra Kähler og meget mere.

Fri adgang til Holmegaard Værk

Med et årskort fra Museum Sydøstdanmark får du fri adgang til hele syv museer og attraktioner samt masser af fordele, rabatter og tilbud.

Bliv inviteret til særlige arrangementer og åbninger, få rabat i butik og restaurant og få 50% på entréen til Gavnø Slot samt meget mere.

Holmegaard - en oplevelse af historiske dimensioner

Kom helt tæt på livet på Holmegaard, og bliv blæst bagover af historien om Danmarks første, sidste og eneste eksisterende glasværk. Det er her, at ikoniske stykker glas som Provence-skålen, Skibsglassene, Lotus-stagen og Blixen-vasen er tænkt, formet og født.

Holmegaard Værk er Danmarks nye hot spot for kunsthåndværk og tradition, hvor vi formidler fortiden som inspiration for fremtiden. I de smukke sydsjællandske omgivelser ved kanten af Holmegaard Mose slår det gamle Holmegaard Glasværk dørene op til en verden af design, håndværk og historie.

Du kan altid følge Holmegaard Værk via

 

Oplev Restaurant Holmegaard

Kun et glaskast fra Holmegaard Værk ligger den idylliske Restaurant Holmegaard. Her serveres der 'glassiske' retter lavet fra bunden med et twist af nordisk design og stringent elegance.

På Restaurant Holmegaard er rejerne håndpillede, mayonnaisen hjemmerørt og brødet hjemmebagt.