Gys & Lys

Dato: 23. oktober 2021

Tid: 15:30 - 17:30

Sted: Holmegaard Værk

Pris: 95 - 295 kr.

Hvad kan jeg opleve?

Det vrimler med uhyggelige fortællinger fra fortiden på Holmegaard Værk. I lysets skær, fra en lanterne du selv har dekoreret med skræmmende og skønne efterårsmotiver, kan du opleve dem helt tæt på, når vi kommer rundt på værket.

Gys & Lys: Familie-workshop og uhyggelige fortællinger
Lørdag den 23. oktober byder Holmegaard Værk inden for til en eftermiddag i uhyggens tegn, hvor vi kommer rundt på værket og hører om farerne, de giftige processer og spøgelset, der huserer i kælderen.

Vi mødes først i det kreative værksted (glasatelieret) til en hyggelig workshop, hvor hver deltager selv dekorerer sin egen glaslanterne med skræmmende eller skønne efterårsmotiver. 

Derefter går vi en tur på værket, og i skæret fra jeres lanterner hører vi om fortidens uhyggelige fortællinger her på stedet. De medrivende, nye og ældre historier er hentet frem fra gamle arkiver og fra folk, der selv har oplevet det hele tæt på. Det kommer bl.a. til at handle om radioaktive glas, arsenikskyernes farer, spøgelset i kælderen, mosens mørke dybe vand og brandene på værket. Vi skal også høre lidt om glasværkernes fælles skrækhistorier om syrekar og flasker med gift.

Praktisk info
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard, Fensmark.
Mødested: Glasatelieret
Dato og tid: 23. oktober 2021, 15.30 - 17.30
Billetpris: 295 kr. for 1 barn + 1 voksen
Ekstra barn: 95 kr.

Prisen inkluderer, at hver deltager får sin egen lanterne med hjem efter workshoppen.

Børn kan kun deltage i følgeskab med en voksen.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Græskar på menuen på Restaurant Holmegaard
På Restaurant Holmegaard, der ligger placeret i det tidligere bryghus og gamle smedje blot et stenkast fra museet, har køkkenchefen i forbindelse med Halloween ladet sig inspirere af græskarets mange smagsnuancer og tilbyder derfor en lækker cremet græskarsuppe i tillæg til det almindelige menukort, som i kan nyde inden eventen.

Restauranten har åbent alle dage kl. 11-16:30. Torsdag desuden aftenåbent kl. 17-21 (køkkenet lukker kl. 20). Bord kan bestilles på tlf. 3120 8671.

Læs mere om Restaurant Holmegaard på www.museerne.dk/holmegaard-vaerk/restaurant/

Nyd en lækker cremet græskarsuppe på Restaurant Holmegaard inden den (u)hyggelige familie-workshop.

Nyd en lækker cremet græskarsuppe på Restaurant Holmegaard inden den (u)hyggelige familie-workshop.