Julemarked på Holmegaard

Dato: 20. november - 21. november 2021

Tid: 10:00 - 16:00

Sted: Holmegaard Værk

Pris: 0 kr.

Kom til julemarked på Holmegaard Værk den 20.-21. november, når museet i samarbejde med markedsplatformen Upcomers puster nyt liv i glasværkets gamle juletraditioner.

Oplev op mod 50 stande fyldt med nogle af landets ypperste designere og kunsthåndværkere, slip kreativiteten løs og lav dine egne julegaver og julepynt i julegaveværkstedet, tag med på spændende julevandringer i den forunderlige glasby, bliv klogere på julens glas og glasværkets gamle juletraditioner sammen med museets dygtige inspektører og glasspecialister, spis dig mæt i æbleskiver og glögg, oplev museets fantastiske glaspustere blæse nogle af Holmegaards mest ikoniske glas - fra Provenceskålen til Klukflasken - og meget, meget mere...

Julemarked: 50 stande med design og kunsthåndværk

Er du vild med design og kunsthåndværk? Skal du finde den perfekte julegave? Og vil du gøre et kup af ekstraordinær designkarakter? Så kom til gratis julemarked i Holmegaard Værks imponerende ankomsthal den 20.-21. november fra 10.00 - 16.00.

Til markedet kan du gå på opdagelse i op mod 50 stande fyldt med nogle af landets ypperste, kommende kunsthåndværkere og designere.

Her vil du kunne gøre et kup af ekstraordinær karakter, når museets imponerende sale fyldes med håndværk og design i alskens afskygninger - fra unika kunst til keramik, glas, smykker, tøj og meget, meget mere. Og hvem ved - måske bliver kuppet så godt, at kommer du hjem med noget fra landets næste store designikon?

Se hvem du kan opleve på markedet her (listen opdateres løbende).

Vil du selv deltage med en stand, kan du ansøge her (standeholdere udvælges løbende).

Praktisk info:
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Sted: Ankomstområde (café og 1. sal - vi har elevator).
Dato og tidspunkt: 20. - 21. november, 10.00 - 16.00 begge dage
Pris: Gratis

Op mod 50 designere og kunsthåndværkere.

Op mod 50 designere og kunsthåndværkere.

Gør et jule(gave)kup udover det sædvanlige.

Gør et jule(gave)kup udover det sædvanlige.

Julegaveværksted i glas- og keramikatelieret

Sæt din egen kreativitet i spil, når museet åbner op for glas- og keramikatelieret og både giver dig mulighed for at lave årets julepynt og julegaver.

I glasatelieret kan blandt andet udsmykke dine helt egne juletræer i glas, og du kan pynte årets julekugle med smukke motiver. Du kan også dekorere glasset til mormors julemarmelade og pebernødder eller pynte farfars personlige glas til julesnapsen og -øllen.

I keramikatelieret får du mulighed for at fremstille dine egne juleornamenter og ophæng i ler med personlige dekorationer og for at støbe dine egne ornamenter i gips, når du under kyndig vejledning af museets personale får hænderne helt ned i materialet. Eller hvad med at dekorere et krus til glöggen eller kaffen eller en lille skål til klejnerne?

For alle aktiviteter i juleværkstedet gælder, at du får dine kreationer med hjem med det samme. Så det er bare med at få pakket dem ind i festligt julepapir - og så er gaverne ellers klar til juletræet (eller dig selv).

Praktisk info:
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Sted: Glas- og keramikatelieret (inde i udstillingsbygningen)
Dato og tidspunkt: 20. - 21. november, 11.00 - 17.00 begge dage
Pris: Varierende - afhængigt af materialevalg

Der betales særskilt for materialer hos vores værter i værkstedet. Prisen afhænger af, hvad du skal lave. Sidste adgang til aktiviteterne er 30 min. før atelierenes lukketid.

Bemærk, at adgang til julegaveværkstedet kun kan opnås gennem køb af alm. museumsentré. Entré kan købes i receptionen på dagen eller kan købes i forsalg på www.holmegaardvaerk.dk.

Det er ikke nødvendigt at forudbestille tid til værkstedet, men der kan være optaget. I så fald anbefaler vi gå en tur på museet og vende tilbage lidt senere for at se, om der skulle være blevet ledigt i mellemtiden.

Hvem drømmer ikke om et sandblæst juletræ i glas?

Hvem drømmer ikke om et sandblæst juletræ i glas?

Lav din egen unikke julepynt til juetræet.

Lav din egen unikke julepynt til juetræet.

Julevandringer i glasbyen

Som en blød rand rundt om Holmegaard Værk ligger den helt unikke glasby. Her har arbejderne siden værkets allerførste produktioner boet for at være tæt på glasovnene. En glasmagers arbejdstid begyndte nemlig, når glasset ramte den rette temperatur - og i begyndelsen lod denne temperatur sig ikke sådan kontrollere. Derfor risikerede glasmagere også at blive kaldt på arbejde døgnet rundt – og af denne praktiske grund blev de første arbejderboliger derfor opført lige ved siden af glasværket.

Til denne eksklusive omvisning tager museumsinspektør, Joachim Allouche, dig med på en tur rundt i den forunderlige glasby med et helt særligt julefokus. Her vil du høre om nogle af de mange spændende og særlige juletraditioner, der er opstået i glasværkets næste 200-årige levetid. Bliv eksempelvis klogere på, hvordan man fejrede jul som glasarbejder eller hør om, hvordan Holmegaard Mose blev brugt som skøjtebane for glasbyens børn.

Praktisk info:
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Mødested: Foran museet (på den side med kig ind til Kähler-samlingen)
Dato & tidspunkt: 20. og 21. november, 12.30 - 13.30 (begge dage).
Pris: 50 kr. + alm. entré til Holmegaard Værks udstillingsbygning.

Entré til Holmegaard Værks udstillingsbygning kan købes i receptionen på dagen eller i forsalg på www.holmegaardvaerk.dk

Vandringen gennemføres uanset vind og vejr så længe dette vurderes forsvarligt og sikkert. Medbring derfor tøj og sko til lejligheden. Vandringen er ikke velegnet for dårligt gående.

Den idylliske glasby ligger som en blød rand rundt om Holmegaard Værk

Den idylliske glasby ligger som en blød rand rundt om Holmegaard Værk

Julens glas og traditioner: Oplægsrække i Hebsgaard-hallen

Julen har alle dage fyldt på det gamle glasværk. Her er der gennem årene blevet produceret alt fra julepynt til snapseflasker, marmelade- og sildeglas, skøre julekalendre og meget, meget mere.

Sammen med museets dygtige fagfolk og glasspecialister indstiller vi sigtekornet på 200-års glas-julehistorie (og lidt om Kähler og glas-eventyr). Bliv klogere på julens glas, hør om juletraditionerne og juletræsfesterne på glasværket, kom på en eventyrlig rejse til glassets indre eller tag en mental tur i Kählers juleværksted.

Det er gratis at deltage i oplæggene, og ingen forhåndstilmelding er nødvendig, så længe almindelig museumsentré er betalt. Alt du skal gøre er at møde op i museets atmosfæriske Hesbgaard-hal, der ligger i Holmegaard Værks udstillingsbygning, slå lyttebøfferne ud og lad dig berige af alskens gode, sjove, skøre og spændende historier.

PROGRAM: 20. NOVEMBER

11.30 - 11.45: Julens glas
Bliv klogere på julens glas sammen med museumsinspektør, Joachim Allouche. Hør blandt andet om nogle af Holmegaards produktioner af julepynt og julegaver. Fra en helt særlig snapse-julekalender til far, til julekugler og fusk i pauserne, hvor der blev blæst alt fra sutter til fugle og kander i alskens afskygninger.

12.30 - 12.45: Jul på glasværket
Tag på en mental tidsrejse tilbage i 200-års juletraditioner på glasværket og bliv klogere på, hvordan julen blev fejret på et glasværk. Hør om juletræsfesterne, julefrokosterne, julefejringerne og meget mere.

13.30 - 13.45: Julemad og -drikke på glas
Julens mad og drikke kommer ofte på glas. Fra sild til marmelade, rødkål, snaps og meget mere. Få en indblik i nogle af de mange glasproduktioner, der danner rammen om julens mad og drikke, når vi åbner op for godteposen sammen med museumsmedarbejder, Frederikke Mundus.

14.30 - 14.45: Kählers jul
Tag en tur med i keramikdynastiets juleværksted, når vi sammen med museumsinspektør, Joachim Allouche indstiller sigtekornet på Kählers jul. Hør blandt andet om nogle af de mange sparedyr og lerproduktioner, der gennem årenes løb har tegnet julen for Kählers keramiske værksted.

15.30 - 15.45: Julemad- og juledrikke på glas

PROGRAM: 21. NOVEMBER

10.30 - 10.45: Glas og eventyr (for børn og voksne)
Måske har du aldrig tænkt over det. Men glas og eventyr hænger uløseligt sammen. Fra Askepots glassko til troldspejlet i Snehvide over splinten i øjet i Snedronningen og meget, meget mere. Kom med på en eventyrlig rejse til glassets indre sammen med museumsinspektør, Berit Christensen, når vi fortæller historier om glas og eventyr - for både børn og voksne.

11.30 - 11.45: Julens glas
Bliv klogere på julens glas sammen med museumsinspektør, Joachim Allouche. Hør blandt andet om nogle af Holmegaards produktioner af julepynt og julegaver. Fra en helt særlig snapse-julekalender til far, til julekugler og fusk i pauserne, hvor der blev blæst alt fra sutter til fugle og kander i alskens afskygninger.

12.30 - 12.45: Jul på glasværket
Tag på en mental tidsrejse tilbage i 200-års juletraditioner på glasværket og bliv klogere på, hvordan julen blev fejret på et glasværk. Hør om juletræsfesterne, julefrokosterne, julefejringerne og meget mere.

13.30 - 13.45: Glas og eventyr (for børn og voksne)
Måske har du aldrig tænkt over det. Men glas og eventyr hænger uløseligt sammen. Fra Askepots glassko til troldspejlet i Snehvide over splinten i øjet i Snedronningen og meget, meget mere. Kom med på en eventyrlig rejse til glassets indre sammen med museumsinspektør, Berit Christensen, når vi fortæller historier om glas og eventyr - for både børn og voksne.

14.30 - 14.45: Kählers jul
Tag en tur med i keramikdynastiets juleværksted, når vi sammen med museumsinspektør, Joachim Allouche indstiller sigtekornet på Kählers jul. Hør blandt andet om nogle af de mange sparedyr og lerproduktioner, der gennem årenes løb har tegnet julen for Kählers keramiske værksted.

15.30 - 15.45: Julemad- og juledrikke på glas
Julens mad og drikke kommer ofte på glas. Fra sild til marmelade, rødkål, snaps og meget mere. Få en indblik i nogle af de mange glasproduktioner, der danner rammen om julens mad og drikke, når vi åbner op for godteposen sammen med museumsmedarbejder, Frederikke Mundus.

Praktisk info
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Sted: Hebsgaard-hallen
Pris: Gratis (alm. museumsentré dog nødvendig)

Bemærk, at adgang til Hebsgaard-hallen kun kan opnås gennem køb af alm. museumsentré. Entré kan købes i receptionen på dagen eller kan købes i forsalg på www.holmegaardvaerk.dk.

Ingen forhåndstilmelding er nødvendig. Du møder blot op.

Hør om julens glas til oplæg i Hebsgaard-hallen.

Hør om julens glas til oplæg i Hebsgaard-hallen.

En julekugle, der ville tage det meste af pladsen på juletræet.

En julekugle, der ville tage det meste af pladsen på juletræet.

Jul i Glasværkstedet: Julen blæses ind

Træd ind i det varme glasværksted og lad dig blæse bagover af vores dygtige glaspustere, der live foran publikum forvandler det brandvarme, flydende materiale til formbare skulpturer - et spektakulært syn i særklasse!

I løbet af dagen (begge dage) vil vi desuden blæse en række udvalgte glas - fra den ikoniske provenceskål til den skøre klukflaske over julekugler og champagneskåle. Mens glasset blæses vil du desuden få nogle af de historier og teknikker, der knytter sig til blæsningen, fortalt af glasdesigner og værkstedsformidler på Holmegaard Værk, Christine Bové.

PROGRAM

Programmet er gældende både den 20. og 21. november.

11.00 - 11.15: Provenceskålen
Nogle gange kan et uheld føre til et vaskeægte mesterværk. Og netop et uheld var, hvad der skabte den ikoniske provenceskål tilbage i sin tid. Hør den mærkværdige historie og oplev den ganske særlige glasproces, der skal til for at kunne lave skålen på helt origanal manér - noget kun ganske få mennesker i verden mestrer.

12.00 - 12.15: Klukflasken
Du kender den nok. Den kommer frem i mange familier henover julen. Det er den særlige klukflaske, der med sin skøre udformning danner en helt særlig "kluk-lyd", når man hælder fra den. Hør historien bag flasken og bliv klogere på den proces, der skal til for at skabe denne mærkværkdigt udseende snapseflaske.

14.00 - 14.15: Julekugler
Hvad er mere traditionelt end julekugler? Ingenting. Kom forbi glasværkstedet, når vi blæser vores helt egne, unika julekugler, der kan købes i museumsbutikken. Undervejs vil glasdesigner og værkstedsformidler, Christine Bové, fortælle om nogle af de glasteknikker, der ligger bag glasmaterialets forunderlige størrelse.

15.00 - 15.15: Champagneskåle
Når julen er overstået og den tunge mad har lagt sig, står nytåret for døren. Og netop nytårets champagneskåle er, hvad du kan opleve på denne sidste blæsning. Her får den - ligesom til nytåret - fuld skrue, når de dygtige glaspustere puster fantastiske champagneskåle.

Praktisk info:
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Sted: Glasværkstedet
Pris: Gratis (alm. museumsentré dog nødvendig)

Bemærk, at adgang til Glasværkstedet kun kan opnås gennem køb af alm. museumsentré. Entré kan købes i receptionen på dagen eller kan købes i forsalg på www.holmegaardvaerk.dk.

Ingen forhåndstilmelding er nødvendig. Du møder blot op.

Hør den mærkværdige historie om provenceskålens tilblivelse.

Hør den mærkværdige historie om provenceskålens tilblivelse.

Klukflasken kommer i mange farver og udtryk - men formen er den samme.

Klukflasken kommer i mange farver og udtryk - men formen er den samme.

Mad og drikke

Uden mad og drikke duer helten ikke. Derfor vil der være rig mulighed for at gå ombord i alt fra æbleskiver til glögg, kaffe, øl og meget mere, når museets egne, dygtige kokke disker op med alskens lækkerier.

Skal det være lidt ekstra lækkert, kan du også besøge Restaurant Holmegaard, der i anledning af julen disker op med en helt særlig julemenu. Se julemenuen her.

Praktisk info:
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Sted: Restaurant Holmegaard & madteltet foran museet
Pris: Gratis adgang. Drikkevarer og mad betales særskilt.

Det er ikke nødvendigt at reservere bord på forhånd. Vi anbefaler dog, at du reserverer bord til Restaurant Holmegaard i forvejen, hvis du vil være sikker på, at der er ledige pladser.

Du kan booke bord til Restaurant Holmegaard på +45 31 20 86 71 eller restaurant@museerne.dk.

Lækre æbleskiver og lun glögg kan købes i madteltet.

Lækre æbleskiver og lun glögg kan købes i madteltet.

Få en madoplevelse udover det sædvanlige i Restaurant Holmegaard.

Få en madoplevelse udover det sædvanlige i Restaurant Holmegaard.

Oplev udstillingen på Holmegaard Værk

Til julemarkedet vil der være rig mulighed for at opleve Holmegaard Værks spektakulære udstillingsbygning, der rummer mere end 40.000 stykker unikt Holmegaard glas, nordens største Kähler-samling, levende glaspustere, "Jim Lyngvild - SOLO"; en særudstilling om storhedsvanvid, skabertrang og fortælleglæde, imponerende glasværker af Per Steen Hebsgaard og meget, meget mere.

Praktisk info:
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Sted: Holmegaard Værk
Pris: Alm. museumsentré.

Billetter til udstillingsbygningen kan købes i på dagen i receptionen eller i forsalg på www.holmegaardvaerk.dk.

Oplev den fantastiske Hebsgaard-hal i museets udstillingsbygning.

Oplev den fantastiske Hebsgaard-hal i museets udstillingsbygning.

Gå på opdagelse i nordens største Kähler-samling.

Gå på opdagelse i nordens største Kähler-samling.

Jul i museumsbutikken

Foruden et fantastisk marked fyldt med designere og kunsthåndværkere, kan du også gå forbi Holmegaard Værks helt egen museumsbutik. Her finder du alt fra Kähler-vaser til Holmegaard-glas, kunst og meget, meget mere.

Ligeledes finder du glasværksets egne produktioner. Måske det var noget med en helt unik julekugle - lige til at tage med hjem og hænge på juletræet? Eller hvad med en bog om Holmegaards rige og fantastiske historie?

Her har vi alt, hvad hjertet begærer.

Praktisk info:
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Sted: Butiksområde
Pris: Gratis. Der betales særskilt for butiksvarer.