Sommeraktivitet på Holmegaard Værk

Sommeraktivitet

Dato: 06. juli - 22. juli 2020

Tid: 10:00 - 14:00

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Gratis

Særlig sommeraktivitet

Denne aktivitet er forbeholdt børn fra Næstved kommune!

Aktiviteten finder sted på Holmegaard Værk fra kl. 10-14 (inkl. frokostpause, hvor børnene spiser deres medbragte mad).

Sørg for at være der lidt i 10, så vi kan komme i gang.

Aktiviteterne er tilrettelagt for børnene. Der er derfor ikke meningen, at de voksne deltager. Skulle der være et barn med særlige behov, der nødvendiggør din tilstedeværelse, så aftaler vi det på dagen.

Indhold

Aktiviteterne står i glasset tegn. Børnene arbejder i vores glasatelier, hvor vores værksteds-formidler(e) står for formidlingen.

Aktiviteterne omfatter forskellige teknikker i glasproduktion og produktionsmetoder: eksempelvis sandblæsning, gravering og andre teknikker, hvor børnene stifter bekendtskab med glas som materiale og hvilke muligheder, der gemmer sig der.

Børnene arbejder sammen, men også individuelt, og dekorerer bl.a. deres eget drikkeglas, som de kan bruge til den fælles frokost. Alle de genstande, de arbejder med, kan de naturligvis tage med sig hjem efter dagens afslutning.

Den faglige del vil være en overbygning, hvor eleverne arbejder med design-processen, herunder brugerinddragelse/persona m.m. Indgangsvinklen er at forene æstetiske og funktionelle overvejelser om glas og dekoration.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, HVILKE DATOER DU KAN VÆLGE! - Datoer at vælge imellem: 14/7 - 15/7 - 21/7 - 22/7