Fra Kähler til kvist // 03.05

Tag med på en eventyrlig rejse ind i keramikken og Danmarkshistorien sammen med konservator og samlingsansvarlig på Museum Sydøstdanmark og Holmegaard Værk, Julie Kofod

Dato: 03. maj 2022

Tid: 11:00 - 11:30

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Alm. museumsentré

På Holmegaard Værk står nordens største samling af Kähler-keramik. Her - på ræd og række så langt øjet skuer - kan du opleve det imponerende syn af mere end 7.000 stykker unikt keramik på museets åbne magasin.

Normalt er det kun muligt at nyde samlingen i sin helhed, men netop i dag kan du komme helt tæt på en af keramik-genstandende, når samlingsansvarlig på Museum Sydøstdanmark og Holmegaard Værk, Julie Kofod Hansen, med allerstørste forsigtighed tager et stykke udvalgt keramik frem og fortæller historien om det.

I hænderne på Julie bliver genstanden på magisk vis vagt til live, og hvad der for ét sekund siden blot var et stykke tilfældigt keramik, er det næste et stykke fantastisk Danmarkshistorie sprængfyldt med historier og finurligheder.

Hvilken genstand vi tager frem på dagen er hemmeligt. Så duk op og få historien, når Holmegaard Værk inviterer til arrangementet "Fra Kähler til Kvist" første tirsdag hver måned klokken 11.00-11.30

Køb et årskort og få gratis adgang til arrangementet

Med et årskort til Museum Sydøstdanmark er det gratis at deltage i "Fra Kähler til Kvist" samt mange andre arrangementer. Årskortet giver desuden ubegrænset adgang til alle vores museer, rabat i butik, restaurant, café og meget mere. Læs om alle fordelene ved et årskort her.

Praktisk info

Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Mødested: Kähler-samlingen v/ indgangen
Datoer: 01. februar, 01. marts, 05. april, 03. maj, 07. juni, 06. september, 04. oktober, 01. november, 06. december
Tidspunkt: 11.00 - 11.30 (alle datoer)
Pris: Alm. museumsentré (gratis for årskortholdere)
Billetter: Billetter afhentes i museumsreceptionen på dagen. Der kan maksimum afhentes to billetter pr. person.

Der er begrænset billetter pr. arrangement. Vi anbefaler derfor, at du ikke afhenter dine billetter i sidste øjeblik.

Restaurant Holmegaard

Er du sulten på mere, anbefaler vi at nyde frokosten på Restaurant Holmegaard, der ligger blot et stenkast fra museet.

Her kan du vende dagens oplevelse over et stykke lækkert, hjemmelavet smørrebrød af ypperste kvalitet lavet på kærlighed.

Se flere arrangementer

Er du klar til flere magiske oplevelser? Så kig videre i vores aktuelle kalender.

Ånden i glasset

Glas fortæller historier. De vækker minder. Og de fremkalder følelser. Få historierne til "Ånden i glasset".