Glassisk koncert: Alice Carreri Trio // 22.09

Oplev en koncert du sent glemmer, når Holmegaard Værk byder velkommen til unik koncert med Alice Carreri Trio i en verden af glas

Dato: 22. september 2022

Tid: 17:00 - 18:15

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Alm. museumsentré

Oplev en koncert du sent glemmer, når Holmegaard Værk byder velkommen til unik koncert med Alice Carreri Trio i en verden af glas. Her - omringet af imponerende glasværker fra top til tå i museets imponerende Hebsgaard-hal - glemmer du tid og sted, når du tryllebindes af Carreris fantastiske musik.

Koncerten afholdes som en 360-graders totalkoncert, hvor publikum ikke sidder på faste pladser, men i stedet har mulighed for at bevæge sig frit rundt i det imponerende glaslandskab. Her vil de opleve, hvordan distancen mellem musikere, scene, publikum og kunstværker opløses og på ny forenes i en kunstnerisk symbiose.

Med fransk-italienske Alice Carreri i front har denne trio håndplukket de allerbedste sange indenfor fransk, italiensk og amerikansk jazz, og vil præsentere en koncert af højeste kaliber med genfortolkninger af Cole Porter, Irving Berlin, Bruno Martino, Serge Gainsbourg, Gershwin og mange flere. Gennem bearbejdningen af materialet bliver de smukke klassikere præsenteret med et nyt strejf af energi og de mere moderne sange får et særligt vintage-raffinement - og det er netop gennem dette unikke mix af middelhavscharme og nordisk coolness, at denne konstellation virkelig skiller sig ud. 

Trioen tæller de absolut bedste musikere på deres felt: Jacob Fischer (guitar) og Andreas Møllerhøj på kontrabas. 
Vi stiller stole op rundt om i lokalet, som kan anvendes, hvis man gerne vil sidde ned undervejs.

Praktisk info

Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Koncertsted: Hebsgaard-hallen 
Dato: 22. september
Tidspunkt: 17.00 - 18.15
Pris: Alm. museumsentré (gælder også som indgang til museet hele dagen).

Picasso - en hyldest til keramikken

Lad dine sanser overbruse med fantastisk keramik i absolut verdensklasse, når Holmegaard Værk fra maj til oktober hylder Picassos fantastiske keramik.

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at opleve Picasso som du aldrig har oplevet ham før, når vi hylder hans keramiske vidundere.

Se flere arrangementer

Er du klar til flere magiske oplevelser? Så kig videre i vores aktuelle kalender.

Restaurant Holmegaard

Vil du vide mere om museets Restaurant Holmegaard og deres frokostmenu, så læs mere via linket her.