Hallowee(kend) i værkstedet

Skru op for (u)hyggen i efterårsferien og slip kreativiteten løs i glasatelierets værksted hvor du kan skabe gruopvækkende græskaransigter på glas - og meget mere

Dato: 28. oktober - 29. oktober 2023

Tid: 11:00 - 15:30

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Fra 65 kr. + alm. museumsentré

Der bliver skruet helt op for uhyggen på Holmegaard Værk i efterårsferien. Traditionen tro åbner museet dørene til det kreative Glasatelier alle dage i uge 42 og i weekenden før og efter efterårsferien. Her kan du skabe dine helt egne gruopvækkende græskaransigter på glas, flasker og lanterner og få dem sandblæst, eller du kan gravere dit eget motiv. Du får dit værk med hjem med det samme, og prisen varierer alt afhængig af, hvad du vælger at arbejde med. Fra 50 kr.

Glasatelieret holder Halloween i weekenden 28.-29. oktober, begge dage kl. 11-15:30.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Holmegaard Værk til en hyggelig dag i kreativitetens tegn!

Børn og unge under 18 år kommer gratis ind - når I besøger Holmegaard Værk som familie, er det kun de voksne, der skal købe billet.

 

Praktisk info

Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard, Fensmark.
Mødested: Glasatelieret
Værkstedstider: Glasatelieret holder Halloween i weekenden 28.-29. oktober, begge dage kl. 11-15:30.
Pris: Fra 65 kr. + alm. museumsentré

Der betales særskilt for materialer hos vores værter i værkstedet, og prisen afhænger af, hvad du vælger at lave.

I Glasatelieret arbejder vi i materialer, der gør det muligt at tage dine værker med hjem samme dag. Medbring gerne en kasse til at fragte tingene i.

For sans og samling

På Holmegaard Værk byder vi dig velkommen til en verden af design og håndværk, der lader dig sanse historien og samlingerne på egen krop. Et sted fyldt med stemningsmættede stunder for hele familien.

Kalender

Vores program spænder bredt over omvisninger, workshops og arrangementer. Så tag et kig i vores aktuelle kalender, og gør dig klar til en historisk god oplevelse.

Restaurant Holmegaard

Er du sulten efter mere? Så besøg museets Restaurant Holmegaard og få endnu en sanselig oplevelse. Her byder vi hele familien på frokost i en verden af smørrebrødsretter.