Livet i glasbyen // 07.09

Tag på en vandring i den forunderlige og idylliske glasby, der som en blød rand omkranser Holmegaard Værk. Her vil du sammen med museumsinspektør, Joachim Allouche, høre mere om livet som glasarbejder og se nogle af de mange gamle boliger, som stadig står den dag i dag.

Dato: 07. september 2022

Tid: 15:30 - 16:30

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Fra 50 kr. (Inkl. museumsentré)

Som en blød rand rundt om Holmegaard Værk ligger den helt unikke glasby. Her har arbejderne siden værkets allerførste produktioner boet for at være tæt på glasovnene. En glasmagers arbejdstid begyndte nemlig, når glasset ramte den rette temperatur - og i begyndelsen lod denne temperatur sig ikke sådan kontrollere. Derfor risikerede glasmagere også at blive kaldt på arbejde døgnet rundt – og af denne praktiske grund blev de første arbejderboliger derfor opført lige ved siden af Glasværket.

Til denne eksklusive omvisning tager museumsinspektør, Joachim Allouche, dig med på en tur rundt i den forunderlige glasby. Undervejs vil du blive taget på en mental rejse tilbage i tiden og blive klogere på livet som glasarbejder samt hvordan den lille by på kanten af mosen blomstrede op og blev et selvstændigt lille samfund med egen kro, kapel, købmand og skole samt et rigt foreningsliv.

Vandringen gennemføres medmindre dette vurderes uforsvarligt rent vejrligt. Husk derfor tøj og sko til lejligheden. I tilfælde af aflysning vil alle deltagere få pengene retur hurtigst muligt. Vandringen er cirka 2,5 kilometer.

Køb et årskort og spar op til 100 kr.

Med et årskort til Museum Sydøstdanmark koster det kun 50 kr. at deltage i vores onsdags-omvisninger - du sparer altså den almindelige entrébillet. Årskortet giver desuden ubegrænset adgang til alle vores museer, rabat i butik, restaurant, café og meget mere. Læs om alle fordelene ved et årskort her.

Køb årskort

Praktisk info

Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Mødested: Foran sofaen i foyeren
Dato: 07. september 2022
Tidspunkt: 15.30 - 16.30
Pris: Alm.: 150 kr. (inkl. museumsentré)
Årskortholdere: 50 kr. (inkl. museumsentré) 
Museumsforening: 125 (inkl. museumsentré)  

Kan købes i forsalg eller i døren på dagen. 

Museumsentréen kan anvendes hele dagen på Holmegaard Værk inden for museets almindelige åbningstid.

Der er et begrænset antal pladser til omvisningen. Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber dine billetter i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Omvisninger

Tag på en rejse i historien, når museets dygtige fageksperter tager dig på omvisning i historien.

Fra designs til hverdagen over livet i glasbyen, arkæologi i mosen og en helt særlig tur med direktøren - og meget mere.

Se flere arrangementer

Er du klar til flere magiske oplevelser? Så kig videre i vores aktuelle kalender.

Kähler - familie og værksted

Tag på tur i keramikdynastiets fantastiske historie sammen med museumsinspektør og Kähler-ekspert, Berit Christensen.