På tur på glasværket // 19.10

Kom på en mageløs tur rundt på Holmegaard Værk og bliv fortryllet af 200-års magiske glasfortællinger.

Dato: 19. oktober 2022

Tid: 15:30 - 16:30

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Fra 50 kr. (inkl. museumsentré)

Tag på tur i Holmegaard Værks imponerende udstillingsbygning, når museumsformidler, Henrik Mors, med største indlevelse guider dig gennem 200 års fantastisk glashistorie - fra storhed til konkurs (og alt derimellem).

Undervejs på turen vil du høre mere Holmegaards største glasproduktioner og mest ikoniske designs, blive klogere på de største salgssucceser og -fiaskoer gennem tiden, lade dig fortrylle af fortællingerne om livet som glasarbejder og den forunderlige glasby, der omkranser det gamle glasværk, og blive blæst omkuld af museets levende glaspustere - og meget mere. Alt sammen pakket ind i sjove anekdoter og finurlige fortællinger fortalt af museets helt egen glasentusiast, Henrik Mors.

Køb et årskort og spar op til 100 kr.

Med et årskort til Museum Sydøstdanmark koster det kun 50 kr. at deltage i vores onsdagsomvisninger - du sparer altså den almindelige entrébillet. Årskortet giver desuden ubegrænset adgang til alle vores museer, rabat i butik, restaurant, café og meget mere. Læs om alle fordelene ved et årskort her.

Køb årskort

Praktisk info

Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Mødested: Foran sofaen i foyeren
Dato: 19. oktober 2022
Tidspunkt: 15.30 - 16.30
Pris: Alm.: 150 kr. (inkl. museumsentré)
Årskortholdere: 50 kr. (inkl. museumsentré) 
Museumsforening: 125 (inkl. museumsentré)  

Kan købes i forsalg eller i døren på dagen. 

Museumsentréen kan anvendes hele dagen på Holmegaard Værk inden for museets almindelige åbningstid.

Der er et begrænset antal pladser til omvisningen. Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber dine billetter i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Omvisninger

Tag på en rejse i historien, når museets dygtige fageksperter tager dig på omvisning i historien.

Fra designs til hverdagen over livet i glasbyen, arkæologi i mosen og en helt særlig tur med direktøren - og meget mere.

Se flere arrangementer

Er du klar til flere magiske oplevelser? Så kig videre i vores aktuelle kalender.

Designs til hverdagen

Kom tæt på hverdagens glas sammen med museumsinspektør, Joachim Allouche, når vi stiller skarpt på designs til hverdagen.