Uforfalsket og unik designkultur
Holmegaard Værks udstillinger præsenterer lokal og international, uforfalsket og unik designkultur. Besøg museet og gå på opdagelse i vores spændende udstillinger.
Preview på 'Picasso - En hyldest til keramikken'
Få en unik oplevelse, når Holmegaard Værk slår dørene op til et eksklusivt preview på årets helt store særudstilling 'Picasso - En hyldest til keramikken' - kun for dig med årskort.
Dato: 05. maj 2022
Tid: 15:00 - 17:00
Sted: Holmegaard Værk
Pris: Gratis (eksklusivt for dig med årskort)
Der er lukket for tilmeldinger
På Holmegaard Værk er vi stolte af fra 06. maj 2022 at præsentere udstillingen ‘Picasso - En hyldest til keramikken’.
I anledning af åbningen inviterer vi dig med årskort til et eksklusivt smugkig på udstillingen dagen før alle andre. Museet byder på et glas bobler og efter velkomst ved Leder af Marketing & Kommunikation, Kristoffer Rosner Rydahl, kan du gå på opdagelse i udstillingen på egen hånd.
At Pablo Picasso (1881-1973) er mest kendt for sine banebrydende malerier med motiver af bl.a. kvinder, krig og kærlighed, hersker der ingen tvivl om. Men dem kommer man til at spejde langt efter på udstillingen. Her kan du opleve 42 keramiske værker fra den amerikanske Rosenbaum Collection, som aldrig før har været udstillet i sin helhed i Danmark. Museet har nemlig valgt at fokusere udelukkende på Picasso som kunsthåndværker og ikke som maler.
I keramikken genkender vi Picassos motivverden med dyr og kvinder, ansigter og antikke stiltræk. Men vi møder den på en ny måde, der lader os se kunstnerens enorme talent i et helt nyt lys. Han udforsker og udfordrer leret, og han er på én gang både prøvende og nysgerrig, rutineret og stensikker. Picassos møde med keramikken udstråler opfindsomhed, originalitet og finurlighed.
Udstillingen løber i perioden 06. maj 2022 - 23. oktober 2022.
Med et årskort til Museum Sydøstdanmark er det muligt at deltage i previewet på udstillingen 'Picasso - En hyldest til keramikken'. Årskortet giver desuden ubegrænset adgang til alle vores museer, rabat i butikker, restauranter, café og meget mere i et helt år.
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard, Fensmark
Mødested: Foran udstillingen ‘Picasso - En hyldest til keramikken’
Dato og tid: 05. maj 2022, kl. 15:00 - 17:00
Billetpris: Gratis (eksklusivt for dig med årskort)
Årskort skal kunne fremvises ved ankomst.
Bemærk, preview'et er eksklusivt for dig med årskort. Ønsker du at at købe et årskort, kan dette gøres på Holmegaard Værk, Danmarks Borgcenter, Køge Museum, Næstved Museum og Møns Museum eller online her.
Af hensyn til indkøb er tilmelding nødvendig, og tilmelding er bindende.
Uforfalsket og unik designkultur
Holmegaard Værks udstillinger præsenterer lokal og international, uforfalsket og unik designkultur. Besøg museet og gå på opdagelse i vores spændende udstillinger.
Arrangementer
Er du klar til flere spændende arrangementer? Så kig videre i vores aktuelle kalender.
Restaurant Holmegaard
Er du sulten på mere, anbefaler vi at nyde frokosten på Restaurant Holmegaard, der ligger blot et stenkast fra museet.
Få nyheder før alle andre
Tilmeld dig museernes nyhedsbrev og bliv den første til at få besked om tilbud, udstillinger, arrangementer og unikke fordele. Modtag også nyheder om udgravninger og forskningsresultater.