Recycling Workshop

Har du glas, du ikke længere får brugt, der trænger til nyt liv? Det er der heldigvis råd for! Bæredygtighed er omdrejningspunktet for denne workshop – så de gamle glas kommer ud af skabet og tilbage på bordet.

Dato: 29. oktober 2022

Tid: 11:00 - 14:30

Sted: Holmegaard Værk

Pris: 195 - 250 kr.

Kom og få maskinerne i hånden og prøv kræfter af med glasdekorationens verden, eller kast dig ud i det helt store re-design, hvor flasker bliver til lamper eller syltetøjsglasset til en lanterne. Om glassende bare trænger til ny, flot dekoration eller til den helt store forvandling, så kan vi klare det på denne workshop.

Uanset om dit glasprojekt indebærer sandblæsning, indgravering eller slibning, hjælper vi med instruktion og undervisning – til workshoppen kan du få hjælp til både små og store projekter. Mød gerne op med en idé eller kom blot med de glas, du gerne vil finde en ny anvendelse for, så kan vi også være behjælpelige med en form- og funktionsanalyse til at re-designe, gentænke og genanvende dit glas til et helt nyt produkt.

Praktisk info

Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard, Fensmark
Mødested: Keramikatelieret
Dato og tid: 29. oktober 2022, 11:00 - 14:30
Almindelig billetpris: 250 kr.
Næstved Museumsforening billetpris: 225 kr.
Årskortholder billetpris: 195 kr.

Prisen inkluderer efterfølgende entré til museet på samme dag som workshoppen.

Bemærk, at hver deltager selv skal medbringe sine glasemner. Museet stiller maskiner og redskaber til rådighed.

Personer fra 14 år kan deltage.

På workshoppen er der plads til, at du kan holde en velfortjent pause, hvor du kan nyde en medbragt madpakke eller en velsmurt sandwich i Café Kähler.

Kreative workshops på Værket

Med udgangspunkt i museets aktuelle udstillinger og særlige temaer slår Holmegaard Værk dørene op for en lang række spændende workshops og inviterer dig ind i en sanselig verden af kreative aktiviteter og dialog med skabelsesprocessen og den æstetiske kvalitet i centrum.

Flere arrangementer

Er du klar til flere magiske oplevelser? Så kig videre i vores aktuelle kalender.

Restaurant Holmegaard

Sulten efter flere oplevelser? Så book bord på Restaurant Holmegaard og nyd en lækker, smukt anrettet frokost efter workshoppen.