Vinterferie i værkstederne

Der er hyggelige oplevelser for hele familien på Holmegaard Værk i vinterferien, hvor kreativiteten spreder sig i værkstederne. Her kan man være designer for en dag og bl.a. lave sin egen raslebøsse i glas.

Dato: 12. februar - 19. februar 2022

Tid: 11:00 - 15:30

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Fra 50 kr.

I Glasatelieret kan du slippe fantasien løs og lave din helt egen raslebøsse eller slikskål i glas eller dekorerer vasen til fastelavnsriset. Pynt dem med vores store udvalg af fine fastelavnsmotiver eller skab helt unikke designs på egen hånd. Vores dygtige værter står klar til at hjælpe med at få materialerne til at makke ret og vise dig de sandblæsnings- og graveringsmaskiner, som også bruges ude i glasindustrien.

Du kan i anledning af Valentinsdag også dekorere personlige vaser eller fyrfadsstager med flotte kærlighedsmotiver i sandblæsnings- eller graveringsteknik og forære den perfekte gave til en, du har kær.

Vi ønsker alle en rigtig god vinterferie og glæder os til at se jer på Holmegaard Værk!

Glasatelieret har vinterferieåbent fra lørdag den 12. februar - søndag den 20. februar, alle dage kl. 11.00 - 15.30.

"Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor vi blev mødt med smil og god vejledning... Vi brugte en del tid på at designe vores egne glas i glas atelieret"

- S. Havbro

Praktisk info

Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard, Fensmark
Mødested: Glasatelieret
Dato og tid: 12. februar - 20. februar, alle dage kl. 11.00 - 15.30 
Pris: Fra 65 kr.

Der betales særskilt for materialer hos vores værter i værkstedet, og prisen afhænger af, hvad du vælger at lave.

Vi arbejder i materialer, der gør det muligt at tage tingene med hjem samme dag. Medbring gerne en kasse til at fragte tingene i.

 

Magi på menuen

Også i museets Restaurant Holmegaard er der rig mulighed for at få en magisk oplevelse i vinterferien.

Her byder vi hele familien på frokost i en verden af smørrebrødsretter efterfulgt af dagens kage og en kop varmt at drikke.

Maskeworkshop

Lørdag den 19. februar slår Holmegaard Værk dørene op til en hyggelig workshop, hvor hver deltager selv dekorerer sin egen finurlige maske.

Flere arrangementer

Er du klar til flere magiske oplevelser? Så kig videre i vores aktuelle kalender.