Flere udstillinger
Gå på opdagelse i Holmegaard Værks mange spændende udstillinger.
Velkommen til en udstilling om, hvordan unge med skabertrang og store drømme fandt sammen og fik ting til at ske i Næstved. Hvordan en gadekultur udviklede sig, og Næstved Ungdomsskole lukkede den ind, tog ved lære af den og gav international graffiti plads på byens gavle.
“Næstved Kunstby bygget på lokal graffitikultur 1984 - 2024” tager dig på en tidsrejse fra hip hop kulturen gjorde sit første indtog i byen i 1984, til ungdomsskolen blev involveret og en del af udviklingen, og frem til i dag, hvor graffiti kunstnere fra hele verden rejser til Næstved og maler kunstværker til inspiration og glæde for alle byens borgere. Vi fejrer kunsten, de unge, som giver den liv, og den rodfæstede DIY kultur, der i dag motiverer byens unge til at gøre en forskel for sig selv, for fællesskabet og for deres by.
Opdag hvor Næstveds mange gavlmalerier kommer fra, hvad der har inspireret dem, hvem, der laver dem, og hvorfor de er der. Hvad er det der Næstved Kunstby for noget, og kan det bruges til noget?
Fernisering: 06. december 2024, kl. 16.00 - 18.00
Udstillingsperiode: 06. december 2024 - 19. oktober 2025
Sted: Holmegaard Værk, X-Space
Adresse: Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Glasværkstedet
Kom helt tæt på livet som glasarbejder, når Holmegaard Værks dygtige glaspustere blæser nyt liv i de gamle glastraditioner.
Glaspusterne kan opleves alle dage fra 10.00 - 16.00.