VÆRK designmarked

Vi glæder os til at byde velkommen til VÆRK designmarked 17.-18. juni 2023.

Gå på opdagelse i op mod 50 stande fyldt med nogle af landets ypperste kunsthåndværkere og designere. Her vil du kunne gøre et kup af ekstraordinær karakter, med håndværk og design i alskens afskygninger - fra unika kunst til keramik, glas, smykker, tøj og meget mere.

Er du sulten efter mere?

Vi anbefaler at stille sulten på museets Restaurant Holmegaard inden eller efter du besøger designmarkedet.

Hør live artist talk i Glasværkstedet

Hør designer Nina Nørregaard fortælle om sit virke, mens hun i samarbejde med glaspusterne i glasværkstedet skaber hendes designs live.

Bliv udstiller

Er du designer eller kunsthåndværker? Og kunne du tænke dig at vise dine produkter frem? Kom på venteliste til årets sommerdesignmarked og skriv dig på invitationslisten til vores designmarkeder.