Hysteria er et design studio og værksted, hvor arkitekt Pil Whitta designer og bygger objekter af både funktionel og skulpturel karakter. "Jeg arbejder primært i træ og mine design tager ofte udgangspunkt i en særlig samlingsteknik og/eller et konstruktionsprincip. Med en baggrund i arkitektur har tektonik altid optaget mig, samspillet imellem detalje og helhed er en evig kilde til inspiration. Jeg ønsker at skabe enkle og ærlige objekter med synlige samlinger, hvor håndværket kommer til udtryk i et nutidigt og minimalistisk formsprog".
Når du køber entré VÆRK designmarked, der koster 65 kr., får du automatisk adgang til museets udstillinger med din entrébillet (normalpris 150 kr).
Børn og unge under 18 år har gratis adgang.