Mønstre med fart og funktion

Mønstre med fart og funktion

Sted: Holmegaard Værk

Pris: 1.200 kr. pr. klasse (max 30 elever)

Varighed: 2,5 timer

Et værkstedsforløb til mellemtrinnet.

Velkommen indenfor på Holmegaard, hvor en fantastisk samling af mønstre er det perfekte udgangspunkt for at fordybe sig i, hvordan og hvornår et mønster opstår. Hvordan kan et simpelt motiv skabe både fart, retning og bevægelse?

For mellemtrinnet handler det om, hvordan motiv og mønsterlære kan bruges til at skabe tekstur og bevægelse i flader og objekter. Her skal eleverne selv afprøve, eksperimentere og udvikle eget værktøj til mønsterarbejde i museets kreative værksted. Genstandsnysgerrighed, sansning og kreativ udfoldelse er i højsædet i dette forløb!

Forløbet udbydes kun i museets åbningstider.

 

Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.

 

Booking:

Ring på telefon 3135 6921

mandag, mellem kl. 09.00 og 14.00.

 

Eller (og endnu bedre!) skriv til undervisning@museerne.dk.

Vi vil hurtigst muligt svare på din henvendelse.

Du modtager herefter en mail, hvor vi beder om nogle oplysninger.