Platte dyr og dejlige detaljer

Picasso - En hyldest til keramikken

Platte dyr og dejlige detaljer

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Pris: 1.200,00 kr. pr. klasse (max. 30 personer)

Varighed: 3,5 timers værkstedsforløb i Picassos verden og keramikatelieret

Et forløb for 3.- 6. klasse

I udstillingen 'Picasso - En hyldest til keramikken' er dyrene er til stede i massevis.

Picasso elskede at fortolke og udsmykke med dyr. Hjemme havde han havde en tam ged, Esmeralda, så gederne findes fx på tallerkener. Han havde også en tam ugle, som findes på kakler, tallerkener, kander og vaser - tit og ofte som en krydsning mellem menneske og fugl. Fortællingen i udstillingen er legende og sjov. Først går vi på jagt i udstillingen og finder dyr og taler om farvebrug, forenkling og relief - Picasso havde jo en helt speciel streg.

Med udgangspunkt i gedeplatten, som findes i udstillingen, skal hver elev nu vælge et dyr, de gerne vil arbejde med. Ligesom Picasso må man gerne vælge dyr, man kender hjemmefra, yndlingsdyret fra den afrikanske savanne, eller måske endda fantasidyret. Hvem ved? Det er kreativiteten, der sætter grænsen.

I værkstedet skitserer vi på ideerne. Efter Picassos lære forenkler vi ideerne flere gange for at finde ind til essensen af dyret.

Det endelige motiv skraveres i gipsplade, og ler rulles ned i gipspladen for at få ler-værker med reliefeffekt - helt a la Picassos teknikker.

Hver elev trykker 2 værker i deres form, og de skal nu dekoreres med maling. MEN! Hver elev skal kun dekorere ét af deres egne tryk, mens det andet tryk overlades til sidemanden. For helt i Picassos ånd, så var hans keramiske værker lavet til serieproduktion af de dygtige håndværkere på keramikværkstedet, og han førte derfor ikke penslen på alle sine værker. Det overlod han til malerne på værkstedet.

Under forløbet lærer I derved også om serieproduktion og kollektioner.

 

Øvelserne er: Motivopbygning. Forenkling. Relief/værktøjsudarbejdelse ved ridsning i gipsplade (her gengives deres forenklede motiv-idé). 2 x produktion af ler-tryk i gipsformen samt dekoration.

I har helt sikkert aldrig arbejdet med materialerne på denne måde før.

Forløbet udbydes kun i museets åbningstider.

 

Praktisk info:

Børnene er aktive i værkstedet, hvor vi sandblæser og graverer på glas. De skal derfor have praktisk tøj på, der gerne må udsættes for lette værkstedsaktiviteter.

HUSK! Elevernes værker skal fragtes tilbage til skolen. Medbring derfor kasser eller lignende – fx en skotøjsæske pr. elev er passende. Hver elev får to værker af selvhærdende ler samt deres gipsform med sig.

Der er under forløbet to korte madpakkepauser i værkstedet eller et kort frikvarter i mosen ledsaget af lærerne. Tænk derfor på udetøj til eleverne.

 

Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.

 

Booking:

Ring på telefon 3135 6921

mandag mellem kl. 09:00 og 14:00.

Eller (og endnu bedre!) skriv til undervisning@museerne.dk.

Vi vil hurtigst muligt svare på din henvendelse.

Du modtager herefter en mail, hvor vi beder om nogle oplysninger.