Et glasforløb til 3.- 6. klasse & Udskolingens håndværk og design valgfag
Upcycling - ny festlig energi til gamle glas
Sted: Holmegaard Værk
Pris: 1.000 kr. pr. klasse (max 28 elever)
Varighed: 2 timer
Gamle glas får ny energi
Vi ser udstillingen FEST OG GNIST der tager os med til bords ved Holmegaards festligheder gennem 200 år.
Vi tager både tilbage i tiden til de festlige højtider, håndværket, designet på Holmegaard og frem til nutidens kunst, design og innovation.
FEST OG GNIST viser os alle de fine Holmegaard glas som blev designet og blæst til de mange særlige festligheder og jubilæer gennem Holmegaard 200 års historie.
Vi lader os inspirere af fortidens festligheder og tager glasset, der står forladt bagerst i skabet og aldrig bliver brugt, eller det tomme tomat-sovseglas fra gårsdagens aftensmad, så de ikke ender som triste gamle glas, men kommer med ind i en festlig fremtid.
I Museets Glasatelier dekorerer du dit medbragte glas med spændende mønstre, der sandblæses. Dit glas får et nyt udtryk og måske endda en ny funktion. Glasset bliver genbrugt og står nu forrest i skabet eller på dit værelse fyldt med farveblyanter. Upcycling er et positivt svar på samfundets udfordring omkring bæredygtighed.
Praktisk info
Eleverne skal hver i sær medbringe et genbrugs-drikkeglas eller et genbrugs-emballageglas, som skal upcycles.
Eleverne skal have praktisk tøj på, der gerne må udsættes for værkstedsaktiviteter.
Der er under forløbet en pause, mens glassene bliver sandblæst– den bruges på madpakkepause i værkstedet.
Elevernes værker skal fragtes tilbage til skolen - medbring derfor kasser eller lignende.
Book dit forløb
Skriv til undervisning@museerne.dk.
Oplys hvem I er, hvilket forløb I ønsker, samt hvilken dato og hvilket tidspunkt I ønsker.
Vi vil hurtigst muligt svare på din henvendelse.
Du modtager herefter en mail, hvor vi beder om nogle oplysninger.
Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.