Åben udgravning i Køge Nord // 16.06.2024

Kom og vær med, når Museum Sydøstdanmarks arkæologer inviterer til åben udgravning.

Dato: 16. juni 2024

Tid: 13:00 - 16:00

Sted: Museum Sydøstdanmark

Pris: Gratis adgang

I forbindelse med anlæggelsen af den kommende vandrerute Tidslinien i Køge Nord, graver arkæologer fra Museum Sydøstdanmark endnu engang på et mindre, offentligt område – og du kan være med!

Borgere i Køge Nord har før haft mulighed for at deltage i arkæologiske undersøgelser på både større og mindre udgravninger. Nu åbner Museum Sydøstdanmark endnu engang dørene for at samarbejde om arkæologien i Køge Nord!

Fra d. 15. – 16. juni undersøger museets arkæologer det grønne areal mellem Munkeageren og Humleageren, hvor én af Tidsliniens installationer kommer til at stå. Da installationen kræver solid fundamentering, vil arkæologerne gerne sikre sig, at området bliver grundigt undersøgt for historiens spor - faktisk ligesom ved ethvert andet anlægsarbejde.

Museets arkæologer vil være til stede for at lede og guide udgravningen, og de har selvfølgelig medbragt masser af ekstra udstyr! Mød blot op i dit bedste gravetøj.

Udgravningen er for alle og det er spændende og sjovt for både børn og voksne at deltage!

Vi håber på at se jer!

 

Praktisk info

Adresse: Det grønne areal mellem Munkeageren og Humleageren (ca. adresse: Humleageren 11, 4600 Ølby Lyng).
Dato: 16. juni 2024. 
Tidspunkt: 13.00-16.00.

Entré: Gratis adgang.

Parkering: Udgravningen er i et parcelhuskvarter. Der kan parkeres på de omkringliggende veje. 

Husk: Praktisk tøj til at grave i. Museets stiller redskaber til rådighed til gravningen. 

 

”Sidste år kørte vi et mindre forløb med borgerinddragende udgravninger i Køge Nord. Det var en virkelig god og lærerig oplevelse, både for os arkæologer og for borgerne. Det giver rigtig god mening at være sammen om arkæologien og skabe en meget lokal forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid."

Citat: Stefanie Langaa, Ph.d.-stipendiat og arkæolog, Museum Sydøstdanmark