Velkommen til Køge Museum
På Køge Museum byder vi dig velkommen til debatudstillingen ‘Vølver, guld og guder’, der tager dig med på en tidsrejse tilbage til vikingetiden.
Fortidsmindedag - Middelalderlig kridtstenskirke på Gl. Køgegård
Interesserer du dig for danmarkshistorien? Så tag med ud på besøg på et vores mange, fantastiske fortidsminder, når Køge Museum tager middelalderinteresserede gæster med til Gl. Køgegård.
Dato: 23. april 2022
Tid: 10:00 - 11:00
Sted: Køge Museum
Pris: Gratis
De arkæologiske museer i Danmark og Slots- og Kulturstyrelsen afholder i slutningen af april årets ’Fortidsmindedag’. Formålet er at lokke danskerne ud i by og land for at øge kendskabet og interessen for danmarkshistorien via et besøg på et af vores mange, fantastiske fortidsminder.
På Østsjælland kan du i selskab med Køge Museum komme med til Gl. Køgegård, hvor en tidlig middelalderlig kridtstenskirke med tilhørende kirkegård er delvist udgravet. På besøget vil du blive klogere på Køges historie og bl.a. høre om kirkens nedbrydelse i omkring 1582 og om, hvordan stenene har været genanvendt i byen.
Den første udgravning blev foretaget i 1857 af Franziska Carlsen, der var født og opvokset på Gl. Køgegård. Senere har både Nationalmuseet og Køge Museum foretaget udgravninger af kirkeruinen, og Museum Sydøstdanmark har foretaget forundersøgelser på de nærliggende marker.
Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.
Vil du også besøge historien på Køge Museum? Så giver vi 10% rabat på entrébilletten til museet samme dag som denne tur foregår, hvis du viser din turbillet til vores museumsværter i receptionen.
Mødested: Parkeringspladsen ved Ølbyvej 14, 4600 Køge
Dato: 23. april
Tidspunkt: kl. 10-11
Pris: Gratis
Turen foregår til fods og gennemføres uanset vind og vejr, så længe dette vurderes forsvarligt. Medbring derfor tøj og sko til lejligheden.
Der er et begrænset deltagerantal på turen. Vi anbefaler derfor, at du ”køber” din billet via knappen nu.
Velkommen til Køge Museum
På Køge Museum byder vi dig velkommen til debatudstillingen ‘Vølver, guld og guder’, der tager dig med på en tidsrejse tilbage til vikingetiden.
Få nyheder før alle andre
Tilmeld dig museernes nyhedsbrev og bliv den første til at få besked om tilbud, udstillinger, arrangementer, unikke fordele. Modtag også nyheder om udgravninger og forskningsresultater.