Kyndelmisse // 06.02 2026

Oplev Køge Museum, som du aldrig har oplevet det før, når vi slukker udstillingsbelysningen, mørklægger museet og kaster nyt lys på historien.

Dato: 06. februar 2026

Tid: 17:00 - 21:00

Sted: Køge Museum

Pris: Gratis

Kyndelmisse på Køge Museum

Træd ind i Kyndelmisse-natten på Køge Museum, hvor farver, skygger og fortællinger vækker den gamle købmandsgård til live.
Her kan du opleve museet og haven i et fortryllende lys, møde hekseanklagede kvinder under taget, dykke ned i livet i Christian IV’s tid og gå på skattejagt i mørket med lygten som eneste guide.
Køge Byarkiv byder på havnens historier, skjulte detaljer og stemningsfulde billeder – en sanselig og overraskende museumsoplevelse for både store og små.

Illumination af Køge Museum og museumshaven

Oplev den eventyrlige stemning på Køge Museum, når den gamle Købmandsgård og det imponerende ahorntræ bliver oplyst af multifarvede lamper.

Praktisk info
Adresse: Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt: 17.00-21.00
Målgruppe: Alle
Pris: Gratis adgang – Tilmelding ikke nødvendig

Se Køge Museum i et nyt lys

Gå på opdagelse mellem Køge Museums forunderlige historiske skatte, når der sættes kulør på lyset i udstillingen. Det bliver en museumsoplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Praktisk info
Adresse: Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt: 17.00-21.00
Målgruppe: Alle
Pris: Gratis adgang – Tilmelding ikke nødvendig

Fortællinger om Køge Huskors

Op under taget på 2. sal kan du komme helt tæt på de hekseanklagede kvinder i Køge ved arkivleder Berit Christensen. En omhyggelig udforskning har bragt nye detataljer for dagen, som du kan opleve i udstillingen Besat.
Hver introduktion er unik og indeholder overraskende detaljer, så har du tid er du velkommen til at deltage flere gange.

 

Praktisk info
Adresse: Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Sted: Besat udstillingen, 2. sal
Tidspunkt:
17.20, 18.20 og 20.20
Pris: Alm. entré pris

Ikke tilgængelig for kørestolsbrugere og barnevogne

En købmandsgård på Christian IV’s tid

Hør cand. mag. Marie Holst fortælle om livet i Køge, da Søren Jensen drev gården som en livlig købmandsgård i begyndelsen af 1600-tallet. Vi dykker ned i hverdagen dengang – i Christian IV’s tid – og ser nærmere på, hvad man handlede med, hvad der blev produceret på stedet, og hvordan gården fungerede som centrum for handel og håndværk fra 1619 og frem.

Praktisk info
Adresse: Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt:
18.00, 18.45 og 19.30
Pris: Gratis adgang - Tilmelding ikke nødvendigt

Ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere og barnevogne

Mørkelagt skattejagt

Bevæbnet med lanterne eller lommelygte kan både børn og barnlige sjæle nu tage på en spændende skattejagt i Køge Museums historiske skatte, når museet slukker lyset. I dette mørklagte univers får de besøgende mulighed for at udforske museets skatte på en helt ny måde, hvor skyggerne skjuler hemmeligheder og fortællinger.

Hver skattejæger, der formår at løse opgaverne og finde de skjulte skatter, vil blive belønnet med en lille gave som tak for deres indsats. Tag udfordringen op og oplev, hvordan historie kan forvandles i lyset af din egen lommelygte!

 

Praktisk info
Adresse: Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt: 17.00 – 21.00
Pris: Gratis adgang – tilmelding ikke nødvendig

Husk at medbringe egen lommelygte eller telefon med lommelygte. Vi har et begrænset antal lanterner til udlån. Skattejagt udleveres ved ankomst til museet. 

Havet, havnen og søens folk

På læsesalen kan man finde fantastiske billeder og historier om havet, havnen og søens folk.

Arkivarerne står til rådighed, hvis du har spørgsmål til Køges historie. Vi kan ikke svare på alt, men vi kan tit fortælle dig, hvor du kan lede efter et svar.

Der er også mulighed for at købe nye og gamle numre af Køge Studier.

 

Praktisk info
Adresse: Køge Byarkiv, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt: 17.00 – 21.00
Pris: Gratis adgang – tilmelding ikke nødvendig

Non-stop havne-biograf

Arkivarerne har fundet en hoben dejlige motiver fra vandkants-Køge. Her er havnen, mågeskrig, skibe, der læsses og losses, industrihavn og fiskerbåde…
Havnebiografen kører aftenen igennem, så slå dig ned og få varmen, mens du nyder show’et.

 

Praktisk info
Adresse: Køge Byarkiv, Nørregade 4, 4600 Køge
Tidspunkt: 17.00 – 21.00
Pris: Gratis adgang – tilmelding ikke nødvendig

Køb et årskort og spar entréen

Med et årskort til Museum Sydøstdanmark koster det kun 50 kr. at deltage i vores særomvisninger - du sparer altså den almindelige entrébillet. Årskortet giver desuden ubegrænset adgang til alle vores museer, rabat i butik, restaurant, café og meget mere.

Se alle udstillinger her

Gør dig klar til tre fantastiske udstillinger på Køge Museum. Gå på opdagelse i debatudstillingen 'Vølver, guld og guder', træd ned i 'Vølvens grav' eller tag med til et mørkt kapitel i Danmarkshistorien i udstillingen 'BESAT'.

Se kalender

Oplev spændende foredrag, udstillinger og aktiviteter, der bringer fortiden til live.