Byvandring: Fortællinger fra Stege // 31.07

Tag med på en spændende tur sammen med museumsformidler, Henrik Mors, og bliv klogere på den historie, der omgiver og omringer Stege - lige uden for vores vinduer.

Dato: 31. juli 2022

Tid: 10:30 - 12:30

Sted: Møns Museum

Pris: 50 - 85 kr.

På turen gennem Steges gader hører vi om rige købmænd, håndværkere, onde soldater, fiskere og fattige folk. På godt og ondt har de alle sat spor og bidraget ikke bare til Steges historie, men også til hele danmarkshistorien.

Undervejs springer vi rundt i historien, så det er med at have tungen lige i munden. Lige der, hvor vi står, gemmer sig en historie fra middelalderen, og næste stop handler måske om en hel anden tid. Det hele er krydret med anekdoter fra dengang, mormor var dreng. Bliv forundret, fortryllet og forfærdet over de historier, som byen gemmer på.

10% rabat på entrébilletten

Vil du også besøge historien på Møns Museum? Så giver vi 10% rabat på entrébilletten til museet samme dag som denne byvandring foregår, hvis du viser din billet til vores museumsværter i receptionen.

Praktisk info

Adresse: Møns Museum, Storegade 75, 4780 Stege.
Mødested: Foran museet
Dato og tid: 31. juli, kl. 10.30 - 12.30 (kom gerne lidt før vandringen stater)
Alm. billetpris: 85 kr.
Museumsforeningen Sydsjælland & Møn billetpris: 75 kr.
Årskort billetpris: 50 kr.

Vandringen gennemføres uanset vind og vejr så længe dette vurderes forsvarligt. Medbring derfor tøj og sko til lejligheden. Bemærk at vandringen ikke er velegnet for gangbesværede.

Museumsforeningskort / årskort skal kunne fremvises ved ankomst.

Eventuelt overskydende billetter sælges i løssalg på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Prisen inkluderer byvandring. Adgang til Møns Museum skal købes særskilt. Hvis du viser din byvandring-billet til vores museumsværter i receptionen, giver vi 10% rabat på entrébilletten til museet samme dag som denne byvandring foregår.

Velkommen til Møns Museum

Her kan du i ro og mag vandre gennem vores egns spændende historie igennem 12 fantastiske fortællinger fra oldtiden til idag.