Efterårsferie for børn

Tag dine børn eller børnebørn med til et par hyggelige timer på Møns Museum i efterårsferien. Så udfordrer vi dem i en sjov og anderledes gætte- og tingfinderjagt rundt på hele museet. Der skal bruges fantasi og nysgerrighed for at løse opgaven, og hvis det lykkes, er der selvfølgelig en lille præmie til børnene.

I museets hyggelige baghus har vi indrettet et tegneværksted, hvor børnene kan være kreative med farver og tegninger. De kan dekorere deres helt egen lærredsrygsæk med sjove og fantasifulde motiver og tegninger. Rygsækken får de med hjem sammen med en æske stoffarve. Eller de kan farvelægge flotte, grafiske genoptryk af motiver fra det gamle Stege - lige til at tage med hjem og hænge op på børneværelset.

Der kan købes kaffe/te, juice, is og snacks.

Børn har gratis adgang til museet og tingfinderjagten i følge med en betalende voksen.

Dekorering af rygsæk inkl. en æske farver: 50 kr. Dekorering af grafisk tryk: 15 kr.

Museet har åbent i efterårsferien mandag-fredag kl. 10-14, og tegneværkstedet kl. 10-13:30.