Høstmarked

Høstmarked

Dato: 14. oktober 2020

Tid: 10:00 - 16:00

Sted: Næstved Museum

Pris: Gratis

Som traditionen foreskriver afholder Næstved Museum i samarbejde med Næstved Museumsforening endnu en gang Høstmarked i den hyggelige museumshave onsdag d. 14. oktober fra 10.00 - 16.00.

Her - omringet af idyl og hygge - kan du gå på opdagelse i små charmerende markedsboder, der sælger alt fra honning til uld og økologiske æbler eller deltage i en af de mange spændende aktiviteter.

Arrangementet afvikles selvfølgelig under hensyntagen til covid-19 og de restriktioner, som dette medfører. Det betyder blandt andet også, at det i år ikke er muligt at slukke kagelysten eller kaffetørsten i Museumsforenings æblecafé, som der ellers plejer at være tradition for.

Til gengæld er det om vanligt stadig muligt at shoppe alskens håndlavede varer fra lokale kunsthåndværkere ligesom, at man også kan besøge håndarbejdsboden, få en hyggelig snak med stenhuggeren eller gøre en god handel hos pilefletteren.

Kastanjehygge

Om efteråret smider hestekastanjetræet sine frugter, og det er derfor muligt under træets krone at finde frugternes store frø; de brune og blanke hestekastanjer.

Dem kan man lave en masse sjov med, og derfor bydes der velkommen til kastanjehygge på musset, hvor fantasien slippes løs, og der laves sjove og flotte kastanjefigurer.

Aktiviteten er gratis, og man kan komme og gå, som man vil. Der vil dog være et begrænset antal pladser til aktiviteten.

Instrumentmagerens kone

På gågaden foran Næstved Museum vil publikum kunne møde Instrumentmagerens Kone, Anne Jensen. Her vil hun fylde gaden med stemning i form af middelaldermusik. Ligeledes vil hun tre gange i løbet af dagen trække ind på museet og lave forestillinger for både børn og voksne.

11.30 - 12.00: Instrumentmagerens kone spiller, synger og fortæller om middelalderens musik og instrumenter.

I den første forestilling kl. 11:30 – 12.00 vil publikum få indblik i de musikinstrumenter, som man spillede på i middelalderen. Hvordan mon de lød? Hvordan kan de have set ud?

Spiller du på klarinet, vil du måske synes at det er interessant at se og høre den enkeltbladede skalmeje - klarinettens forgænger.

Er du derimod interesseret i blokfløjter, vil du måske synes at det er spændende at se og høre, hvordan den tidligste blokfløjte, der er fundet, kan have set ud og lydt.

En af violinens forgængere er strygelyren og den kan også blandt mange andre instrumenter både ses og høres.

Så kom og hør fordum tiders klang!

13:00 -13:30: Musikteater med Sagnkvinden: Sagnet om det første strengespil.

I den anden forestilling kl. 13.00 – 13.30 kan I høre sagnet om det første strengespil nogensinde. Det drejer sig om kantelen, det finske strengespil. Sagnet, som er nedskrevet på vers i det finske epos Kalevala, beretter om troldmanden, halvguden, helten "Gamle, Vise Väinämöinen, denne evig gamle sanger", som bygger en kantele af en kæmpe geddes kæber, stemmeskruer skaber han af fiskens tænder, og af hår fra skovgudens hest laver Gamle, Vise Väinämöinen strengene til sin kantele. 

Forestillingen er i ord, vers og toner.

15:00 -15:30: Hør hyrdernes musik og instrumenter skabt af naturens overflod.

I den sidste forestilling kl. 15.00 – 15.30 er vi med hyrden og dyreflokken ude på græsengene langt væk fra landsbyen. Her høres hyrdernes musik og instrumenter lavet af naturens overflod. Det er instrumenter skabt af horn og bark og ben og ler og af et tørret siv fra søen.

Bemærk, at billetterne er gratis, men skal bestilles hos Anne Jensen på fastnet telefon +45 55 81 77 88 (ingen sms mulig). Bestilling kan ske til og med indtil tirsdag den 13. okt. kl. 20.

Bestilte billetter skal afhentes i museumsbutikken (åbner klokken 11.00) onsdag den 14. okt. senest 15 min. før forestillingen. Ikke afhentede billetter vil på dagen udleveres til andre interesserede.

 

Mærk Næstved har støttet arrangementet økonomisk.