Høstmarked // 19.10

Bliv taget tilbage i tiden og oplev markedsstemning som i middelalderen, når der afholdes Høstmarked i den lille have ved Næstved Museum

Dato: 19. oktober 2022

Tid: 10:00 - 16:00

Sted: Næstved Museum

Pris: Gratis adgang

Det er en dejlig tradition som gentager sig onsdag i børnenes efterårsferie, hvor den lokale museumsforening byder indenfor til Høstmarked i den lille have ved Næstved Museum, Helligåndshuset.

Der vil være salg af æbler fra plantagen i Kyse, og lokale biavlere vil indføre besøgende i biernes forunderlige verden, mens der smages på den lokale honning. I Uldbutikkens bod kan der købes lækre uldvarer til den kolde vinter, og hos Det lille Orangeri finder man lige gaven til den, som man har kær. Hos Pil & Kurv kan løbes de flotteste pileflettede kurve. Disse er produceret lokalt.

Den hyggelige markedsstemning krydres med lyden af middelalderens musik, idet Instrumentmagerens Kone og sækkepibespilleren Jens synger og spiller i haven og foran museet. 3 gange vil de trække ind på Næstved Museum for at lave musikforestillinger. Gratis billetter kan hentes i museets åbningstid.

Mogenstrup Kildelaug deltager også, og hos dem vil de besøgende kunne blive klogere på historien, og børnene har mulighed for at hygge sig med leg.

Markedet får også besøg af Ildsmeden, som har stor viden indenfor smedejern og historisk smedning (fra jernalder til nutiden). Så kig forbi hans telt og esse og få en snak om traditionelle, ”gammeldags” smedemetoder og -teknikker.

Hvis kaffetørsten eller kagelysten indfinder sig, vil det være en god ide at kigge ind i Kustodehuset, hvor Næstved Museumsforening harsalg af kaffe og hjemmebag med æbler i deres ”Æblecafe”.

Skal børnene lige have en hjemmelavet gave med hjem, kan fantasien slippes løs og flotte kastanjedyr kan skabes i ”Kastanje Hyggen” (åbner 10.30)

Markedets mange indslag er støttet af Mærk Næstved.

Køb et årskort og få gratis adgang til museet

Med et årskort til Museum Sydøstdanmark får man fri adgang til alle Museum Sydøstdanmarks museer, året rundt. Årskortet giver desuden ubegrænset adgang til alle vores museer, rabat i butik, restaurant, café og meget mere. Læs om alle fordelene ved et årskort her.

Praktisk info

Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 19. oktober 2022
Tidspunkt: kl. 10 - 16
Pris: Gratis adgang 
         

Næstved Museum

Tag familien med og oplev middelalderbyens historiske udvikling. Undersøg vikingerne fra Vester Egesborg. Kig nærmere på bødlensrum med skeletter, økser og kæder.

I finder det hele i Helligåndshuset som er en fredet, middelalderlig forsorgsinstitution fra 1400-årene.

Flere arrangementer

Er du klar til flere magiske oplevelser? Så kig videre i vores aktuelle kalender.

Fra Kähler til kvist

Tag med på en eventyrlig rejse ind i keramikken og Danmarkshistorien sammen med konservator og samlingsansvarlig på Museum Sydøstdanmark og Holmegaard Værk, Julie Kofod