Kulturnat på Næstved Museum

Gå på museum i skæret fra levende lys, oplev Sceptor optræde i museumshaven, hør historien om Kähler eller nyd nattehimlen - og øjeblikket - fra den atmosfærefyldte museumshave i hjertet af Næstved by. Alt sammen i Helligåndshuset til Kulturnat Næstved!

Dato: 04. oktober 2024

Tid: 10:00 - 18:00

Sted: Næstved Museum

Pris: Gratis adgang

Kulturnat på Næstved Museum

Oplev Kulturnatten på Næstved Museum, hvor historie, kunst og kultur vækkes til live i Helligåndshuset! Tag på skattejagt blandt husets hemmeligheder, udforsk Kähler-familiens ikoniske keramikunivers og lad dig rive med af musicalgruppen Sceptors spektakulære optræden i museumshaven. Det bliver en aften fyldt med spændende oplevelser for hele familien!

 

Program

10.00 - 18.00: Museet holder åbent

10.00 - 18.00: Skattejagt i Helligåndshuset

16.30 - 16.45: Hør museumsinspektør Elisabeth Holm fortælle historier om Kähler

17.30 - 17.45: Hør museumsinspektør Elisabeth Holm fortælle historier om Kähler

17.45 - 18.00: Oplev musical gruppen Sceptor i museumshaven

 

Gå på spændende jagt i Helligåndshusets historiske skatte

Når du besøger museet til Kulturnat, kan du hele aftenen gå på spændende jagt i Helligåndshusets historiske skatte. På din tur vil du lære om de forskellige beboergrupper, der gennem tiden har kaldt Helligåndshuset deres hjem, når du sammen med dine medskattejægere forsøger at finde bogstaver til at gætte det mystiske kodeord. Lær bl.a. om lægbrødrene/munkene, fattiglemmerne, sygehuset, dragonerne og mange flere... Når du har samlet alle bogstaver og gættet kodeordet, skal du fortælle det til museumsværten - og har du gættet rigtigt, venter der en lille præmie på dig!

 

Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 04. oktober 2024
Tidspunkt: 10.00 - 18.00
Pris: Gratis adgang

 

Hør historien om Kähler

Tag med på en rejse gennem Kähler-familiens historie og den ikoniske keramikproduktion, når Næstved Museum inviterer til en særlig aften under kulturnatten. Museumsinspektør Elisabeth Holm Nielsen vil tage dig med ind i Kähler-universet, hvor du kan høre om alt fra de tidlige dage i værkstedet til de teknikker og traditioner, der har gjort Kähler-keramik kendt og elsket verden over.

Med udgangspunkt i udvalgte eksempler fra Museum Sydøstdanmarks samlinger vil Elisabeth Holm Nielsen dele fascinerende historier om Kähler-familiens passion og håndværk, som har sat sit præg på dansk designhistorie. Oplev keramikkens rejse fra værksted til verden, og bliv inspireret af de unikke fortællinger og smukke værker, der har formet Kähler-navnet gennem generationer. Det er en sjælden mulighed for at komme helt tæt på keramikken og høre om den kunstneriske arv, der stadig lever videre i dag.

 

Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 04. oktober 2024
Tidspunkt: 16.30 - 16.45 og 17.30 - 17.45
Pris: Gratis adgang

Oplev musicalgruppen Sceptor i museumshaven

I 1998 så musicalgruppen Sceptor dagens lys. Musicalen Atlantis blev opført, som et projekt gennem Den Fri Ungdomsuddannelse. Siden er Atlantis blevet lidt af et varemærke for Sceptor, ligesom Sceptor er blevet et varemærke for Næstved.

Hvert år bydes der på store musical opsætninger og shows på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i efterårsferien. Et børnehold øver flittigt hver uge, og optræder til sidst i sæsonen også med en egenproduceret musical eller show i juni, og når muligheden byder sig, bliver også mindre koncerter og events stablet på benene i foråret.

I en Sceptor opsætning kan man altid forvente at blive underholdt fra start til slut. Der er altid gjort et stort stykke arbejde ud af både sang, skuespil og dans, men i særdeleshed også scenografien, kostumer, make up, og lyssætning. Det er efterhånden blevet et af Sceptors varemærker, at det både er en fest for ørerne, men bestemt også øjnene, da der ikke spares på de flotte detaljer.

 

Praktisk info
Adresse: Museumshaven, Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 04. oktober 2024
Tidspunkt: 17.45 - 18.00
Pris: Gratis adgang

Kulturnat Næstved

Ses vi fredag den 06. oktober til Kulturnat Næstved? Langt de fleste aktiviteter og oplevelser både i og omkring Næstved midtby er gratis og kræver ingen tilmelding eller billetter! Vær opmærksom på at der kan være et begrænset antal pladser til de enkelte arrangementer, hvor først-til-mølle-princippet vil være gældende.

Se kalender

Se alle begivenheder på Næstved Museum her.

Velkommen til Næstved Museum

Næstved Museum er oplevelser og historiefortælling for alle aldre - tag familien med og oplev middelalderbyens historiske udvikling.