Nyheder

Nyt besøgscenter ved Hammershus - Museum Sydøstdanmark har lavet udstillingen

Efter flere års tilløb åbner Naturstyrelsens nye besøgscenter ved Hammershus endelig den 22. marts. Besøgscentret forventes at skulle modtage omkring 500.000 besøgende om året, og når de træder indenfor, bliver de mødt af en udstilling designet af Museum Sydøstdanmarks udstillingsteam. 

Udstillingen beskriver Hammershus historie og udvikling fra forhadt borg beboet af onde magthavere til nationalt klenodie. Det første der møder gæsterne er et stort kranie, der ligger halvt begravet i gulvet. Kraniet er en reference til de mange skæbner, der igennem tiden er blevet pint og henrettet ved Hammershus. I det hele taget har museets udstillingsteam forsøgt at udfordre folks almindelige opfattelse af Hammershus, der ofte bliver besøgt i solskin imens fuglene skinner.

Der er gratis adgang i det nye besøgscenter, der også huser en café, hvor man kan nyde en sandwich eller drikke en kop kaffe med en spektakulær udsigt til Nordeuropas største borgruin.