Byvandring i Næstveds historie

Byvandring i Næstveds historie

Sted: Næstved Museum

Pris: 500 kr. pr. klasse

Varighed: 2 timer

På turen gennem Næstveds gader møder vi Næstveds og somme tider Danmarks og endda verdenshistorie. Købmænd, munke, håndværkere, soldater og fattige - alle har de sat sig spor i vores by. Nogle kender vi ved navn, andre giver sig til kende gennem overleverede kilder.

Undervejs springer vi rundt i historien, så det er med at have tungen lige i munden. Lige der, hvor vi står, gemmer sig en historie fra middelalderen, og næste stop handler måske om, da jernbanen kom til byen. Det hele er krydret med sjove finurligheder og anekdoter fra dengang, mormor var dreng.

Vær opmærksom på, at turen starter og slutter foran banegården i Næstved!

Forløbet udbydes fra april til oktober - og kun i museets åbningstider.

 

Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.

 

Booking:

Ring på telefon 3120 8671

mandag, mellem kl. 09.00 og 14.00.

 

Eller (og endnu bedre!) skriv til undervisning@museerne.dk.

Vi vil hurtigst muligt svare på din henvendelse.

Du modtager herefter en mail, hvor vi beder om nogle oplysninger.