Plantetryk

Plantetryk

Sted: Kulturland

Pris: 1.700 kr. + 40 kr. pr. deltager (max 25)

Varighed: 2 timer

Med plantetryk kombineres design og natur, når vi trykker med planter og skaber unikke tekstile billeder. På workshoppen laver vi direkte aftryk af tørret, malet plantemateriale på tekstil ved hjælp af en varmepresse og genskaber former og strukturer fra naturen i eget design.

Workshoppen indledes med en kort intro til teknikken, hvori farver og materialer gennemgås. Fokus vil være på at tillære sig og eksperimentere med teknikken og underviseren vil løbende guide i forhold til komposition, farve- og formkombinationer.

Resultatet af workshoppen vil blandt andet være:

  • at deltage i en fællesskabende kreativ proces.
  • at eksperimentere med en ny trykketeknik.
  • at lære at designe med naturen.
  • at udvikle unikke tekstile billeder.
  • at få et færdigt designprodukt i hånden.

Stedet for forløbets afholdelse aftales med formidleren.

 

Om KULTURLAND

KULTURLAND er et nytænkende projekt i Kulturregion Storstrøm, hvor de tre statsanerkendte museer - Museum Lolland-Falster, Museum Sydøstdanmark og Østsjællands Museum - samarbejder om at udvikle koncepter inden for museumsoplevelser, der alle bidrager til en højere livskvalitet.

Se derfor også de andre to museers KULTURLAND-tilbud:

Formålet er at nå borgere, der på grund af særlige udfordringer normalt ikke besøger museer. Aktiviteterne i Kulturland er tilrettelagt med fokus på mestringsoplevelser og nye trædesten i tilværelsen.

 

Hvordan:

Forløbet tilbydes ved ekstern formidler.

Send en mail til undervisning@museerne.dk med dit ønske, så vender vi tilbage, om det kan lade sig gøre.#