Nyborg Slot

Geografi: Slottet ligger centralt i Nyborg på Fyn.

Tilgængelighed: Nyborg Slot er et glimrende udflugtsmål, hvor man kan opleve slottets museum formidle historien om middelalderens danehoffer og riddere.

Resumé: Nyborg havde sin storhedstid som mødested for middelalderens danehoffer frem til 1413. Borgens udseende ændredes løbende, men mest markant under Christian af Bayern (1416-1448), der moderniserede befæstningen. Slottet var meget udsat under Svenskekrigene, hvor alt af værdi blev hjemtaget til Sverige, og alt inventar blev brændt af. Herefter overlod kongen slottet til militæret, som brugte det gamle slot helt frem til 1913. I dag står palatiet og det nederste stokværk af borgens hovedtårn stadig tilbage.

Data: Firefløjet ringmursborg i teglsten med flankerende halvrunde tårne. Borgen fungerer som kongeborg, henholdsvis slot i perioden ca. 1170 – 1660.  

Borgen i dag: Af det oprindelige, firfløjede ringmursanlæg ses i dag kun den store teglstenbygning i vest, hvori der indgår bygningsdele af et 1200-tals palatium med et hjørnetårn i syd. Herudover ses Knudstårnet øst i anlægget, hvoraf kun de nederste dele er fra middelalderen. Slottet er delvist omgivet af voldgrave.

VIP/Persona: Knud d. 6., Marsk Stig, Erik Klipping, Valdemar Atterdag, Christian d. 3.

 

Nyborg midt i Danmarkshistorien

Nyborg indtager en central position såvel geografisk som historisk i den tidlige middelalder. Borgen udgjorde en central del af søforsvaret i Valdemarstiden i samspil med borgene Sprogø og Tårnborg.

Nyborg omtales i 1193 i forbindelse med Knud d. 6.s (1163-1202) rigsforsamling på borgen. Rigsforsamlingerne er det, der siden blev til danehoffer, som i høj grad kendetegnede Nyborg Slots virke i middelalderen.

 

Danehoffet og de fredløse

Danehoffet på Nyborg i 1287 er omdrejningspunktet i forbindelse med dommen over de ni stormænd, der blev dømt for det berømte mord på kong Erik Klipping (1244-1286) i Finderup Lade i 1286. Dommen i 1287 er en af de tidligste omtaler af ordet Danehof. Første gang, Danehoffet og Nyborg nævnes i samme kontekst, er få år forinden, i 1282, i forbindelse med Erik Klippings håndfæstning, der netop dikterede, at “..han skulle holde "det parlament, der kaldes hof" hvert år.” Danehoffet beskæftigede sig med lovarbejde og var landets højeste domstol. Det fungerede frem til midt i 1400-tallet. Danehoffet var et samlingspunkt for rigets vigtigste og fornemmeste mænd ud over kongen selv. Det kan sammenlignes med indkaldelse til Statsråd, som vi kender det i dag.

 

Borgen Nyborg

Borgen er oprindeligt anlagt på en naturlig holm og udformet som et firesidet ringmursanlæg med trekvartrunde hjørnetårne og halvrunde flankeringstårne omkring år 1200. Fra denne tid stammer en del af den teglbygning, som i dag udgør vestfløjen i anlægget. Bygningen var et såkaldt palatium, en pragtbolig for borgherren, som kendes fra flere andre store 11-1200-tals borganlæg.

 

Fra slot til skrot

Da Christian d. 3. (1503-1559) blev konge, moderniserede han mange af sine slotte, da de var forsvarsmæssigt forældede på grund af udviklingen af krudt og kanoner. Nyborg var et af de slotte, der undergik store forandringer. Afbildninger af slottet i midten af 1600-tallet viser et fornemt firefløjet renæssanceanlæg med tårne og spir. Det varede dog ikke længe før slottet igen trængte til en kærlig hånd. Svenskekrigene raserede slottet så meget, at kongen ikke længere ønskede at opholde sig der. Værdierne havde svenskerne taget med sig til Sverige, og inventaret havde de brændt.

 

Militæret flytter ind

Slottet overgik herefter til militæret, og i løbet af 17- og 1800-tallet blev slottet revet ned og materialerne formentlig genanvendt til bl.a. restaureringen af Odense Slot. Slottet blev brugt som tøjhus og kornmagasin og Knudstårnet som krudttårn. De to lave bygninger, der endnu ses på Slotsholmen, er værksteder fra garnisonstiden.