Riberhus

Geografi: Borgruinen ligger nordvest for Ribes historiske bykerne ud til åen.

Tilgængelighed: Fantastisk udflugtsmål med god udsigt over det historiske Ribe og den gamle domkirke.

Resumé: Kongeborg anlagt ved en af middelalderens vigtigste og ældste danske byer. Borgens vigtigste funktion var at yde beskyttelse til Ribe by og den vigtige Ribe Å, der løber lige forbi borgen.

I 1500-tallet blev borgen ombygget til renæssanceslot. Under Svenskekrigene i 1600-tallet blev slottet meget beskadiget, og i slutningen af århundredet blev slottet nedrevet.

Data: Borgen har bestået af en række sammenbyggede teglstenshuse, der formede en firkant med en indre gårdsplads. Borgbanken er omkring 90 x 90m. Borgen og dernæst slottets historie strækker sig fra ca. 1120 til slutningen af 1600-tallet.

Borgen i dag: Der er kun ruiner tilbage af borgen, bl.a. resterne af en gammel skriverstue, men den otte meter høje borgbanke rejser sig markant i landskabet, og voldgraven rundt om ruinen er stadig vandfyldt.

VIP/Persona: Dronning Dagmar, Christian d. 3., Christoffer af Bayern, Erik af Pommern

 

Hør historien

 

Ældre og vigtigere end de fleste

I dag kan man tydeligt se, at der har ligget en borg ved bredden af Ribe Å. Ribe er en af Danmarks ældste byer og har fungeret som veletableret by allerede i vikingetiden. Derfor forekommer det helt naturligt, at borgen Riberhus formentlig opstod som kongsgård allerede på kong Niels’ tid (1104-1134).

Igennem middelalderen sad kongelige fogeder på borgen, som administrerede Riberhus’ len, der strakte sig over det meste af Vestjylland helt op til Nymindegab ved Ringkøbing Fjord. Ud over at beskytte den vigtige handelsby Ribe har borgen også haft funktion som kongeligt grænseværn mod syd sammen med borge som Koldinghus og Sønderborg.

Vi kender kun til grundtrækkene af det middelalderlige Riberhus’ udseende, men fra folkeviser og kilder ved vi, at den ofte blev brugt af de kongelige. De ruiner, man i dag kan se på borgbanken, stammer hovedsageligt fra ombygninger af Riberhus i 1530'erne.

 

Og det var Dronning Dagmar...

I 1213 døde Valdemar Sejrs dronning Dagmar (1186-1212) i barselssengen på Riberhus. Historien om dronning Dagmar er blevet udødeliggjort i folkevisen om hende. I visen advarer Dagmar sin mand om at gifte sig med den portugisiske prinsesse Bengerd (1197 - 1221), fordi hun skulle være så besk en blomme. Valdemar lytter dog ikke til sin dronning og gifter sig kort efter med den portugisiske skønhed. Selvom Bengerd kun overlevede få år i det kolde nord, nåede hun at skænke kongen tre sønner, der alle blev konger. Ulykkeligt nok kastede de tre sønner landet ud i store problemer. De kæmpede med hinanden om magten, og den ene søn Abel (???? - 1252) myrdede sin storebror Erik Plovpenning (1216-1250), der også på det tidspunkt var fungerende konge, ved at lade ham drukne i fjorden Slien. De tre stridbare sønners regeringstid blev begyndelsen på 100 års nedtur og krise, der bragte riget langt ud over afgrundens rand, og som først blev stabiliseret under Valdemar Atterdag (1320-1375) i midten af 1300-tallet.

 

(uddrag af folkevisen om dronning Dagmar)

"Den anden bøn, jeg beder om,

den er eder selv til fromme,

I tage ej Bengerd udi favn,

hun er så besk en blomme!"

- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"I tage liden Kirsten til eders viv,

hun er så bold en jomfru,

men falder det anderledes i hånd,

da kommer I mig ihu."

Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.