Søborg Slotsruin

Geografi: Søborg slotsruin ligger ved den lille landsby Søborg mellem Græsted og Gilleleje.

Tilgængelighed: Imponerende ruin, der ligger smukt midt i den udtørrede Søborg Sø. Glimrende muligheder for oplevelser og picnic.

Resumé: Borgen var en stor kongeborg i teglsten omgivet af voldgrav og Søborg Sø. Borgen var forbundet med middelalderkøbstaden Søborg via en smal tange. Søborg var en af rigets stærkeste fæstninger og den vigtigste nordsjællandske borg i store dele af middelalderen. Søborg Sø var dengang en fjord med forbindelse til Kattegat, og Søborg by var en vigtig købstad. Søborg blev også brugt som statsfængsel. Købstaden Søborg mistede betydning i løbet af middelalderen, da fjorden sandede til, og borgen blev formentlig ødelagt under Grevens Fejde 1534-1536.

Data: Hovedborgen er 80 x 100m, med flere voldanlæg og forborge omkring Søborg By. Borgen fungerer i perioden ca. 1130-1536.

Borgen i dag: Velbevaret borgruin med tydelige markeringer af mure, rum og en rekonstrueret bro henover voldgraven.

VIP/Persona: Jens Grand, Prins Buris, Ærkebiskip Eskild, Valdemar den Store

 

Hør historien

 

Historie:

Storhed og fald

Søborg er en af Danmarks mest eventyrlige borgruiner. Her ligger middelalderen lige for vores fødder, og man kan frit gå på opdagelse i den store ruin og finde spor fra den gamle borg.

 

I dag kan man undre sig over, hvorfor Søborg Slotsruin ligger midt på en bar mark et par hundrede meter fra den lille landsby Søborg. Det skyldes, at landskabet så helt anderledes ud i middelalderen. Dengang gik en dyb fjord ind fra Kattegat og helt ned til Søborg landsby, og borgen lå på en smal tange, der strakte sig ud i fjorden. Det er svært at forstille sig, men den søvnige landsby Søborg var dengang en driftig købstad, og borgen ydede god beskyttelse mod fjender. Når man besøger Søborg i dag, kan man stadig fornemme byens fordums storhed; borgruinen giver selvfølgelige et praj, men også den kolossale middelalderkirke vidner om, hvor stor betydning Søborg har haft som købstad. Søborgs storhedstid var desværre kort og fik en brat ende, da fjorden sandede til i løbet af 1200-tallet.

I middelalderen lå Søborg i bunden af en dyb fjord. Fjorden sandede til i 1200-tallet og blev til Søborg Sø. Søborg Sø blev drænet i 1880'erne og i dag er borgen omgivet af marker.

 

Et nordsjællandsk tyngdepunkt

Selve borgen er én af landets ældste teglstensborge, og den var i mange år en af landets vigtigste. Vi kender borgen helt tilbage fra 1100-tallet, hvor den omtales som Seoburgh, og det var her, at de omrejsende middelalderkonger opholdte sig, når de var på vej gennem riget. Via kongernes breve og andre underskrevne rigsdokumenter ved vi, at de to konger Erik Menved (1274-1319) og Valdemar Atterdag (1320-1375) i perioder har regeret landet fra Søborg. Desuden er Valdemar Atterdags datter, den senere Margrethe d. 1. (1353-1412), født på borgen.

 

Borganlægget er udvidet i flere etaper. Den magtfulde ærkebiskop Eskild af Lund (1100-1181) overtager Søborg i 1130’erne og udvider herefter borgen med tårne og ringmur. Eskild var ærkebiskop, da Valdemar den Store blev konge, og de to var gentagne gange i konflikt med hinanden. Det kom endda så vidt, at Valdemar i 1161 indtog Søborg ved list. I resten af middelalderen var borgen ejet af kongen.

Kongeborg, fængsel og støvsky

Efter af fjorden sandede til og var blevet til sø, mistede Søborg betydning som fæstning. I stedet fik borgen en vigtig rolle som statsfængsel. Fangekælderen under borgen husede ofte prominente gæster, bl.a. den rebelske ærkebiskop Jens Grand (????-1327), der var i konflikt med kong Erik Menved. Jens Grand slap ud af fangeskabet ved en spektakulær flugt, hvor borgens kok hjalp biskoppen ud.

Søborg gik endeligt til grunde som borg og fæstning under Grevens Fejde 1534-1536, hvor den gamle borgs mure blev pulveriseret under beskydning med kanoner. Søborg blev aldrig genopbygget, og i 1577 blev borgen lagt under Kronborg og herefter blev sten og andre byggematerialer systematisk kørt bort til nye byggerier.

I slutningen af 1700-tallet begyndte man så småt at interessere sig for landets romantiske borgruiner, og Søborg blev en attraktiv legeplads for  landskabsmalere og hobbyarkæologer.

 

Den arkæologiske interesse

Herefter lå de sørgelige rester af Søborg hen i flere hundrede år, indtil man i slutningen af 1700-tallet begyndte at fatte interesse for landets romantiske gamle ruiner. Den lokale sognepræst tog fat på de første arkæologiske undersøgelser i 1790’erne, og et halvt århundrede senere gravede selveste Frederik d. 7. (1808-1863) på borgen. Nationalmuseet har gravet og renoveret ruinen i perioden fra 1900-1946, men stoppede brat da en af dansk arkæologis store koryfæer C.M. Smidt døde.