Sprogø

Geografi: Sprogø ligger midt i Storebælt, og under øens fyrtårn kan man stadig se ruinerne af den gamle middelalderborg.

Tilgængelighed: Der er ikke offentlig adgang til Sprogø, men der arrangeres busture til øen, der gør det muligt at komme helt tæt på den gamle ruin.

Resumé: Borgen har været et mindre borganlæg med ringmur og et centralt tårn. Sprogø er opført af Valdemar den Store (1131-1182) og brugt til bevogtning af Storebælt sammen med borgene i Nyborg og Tårnborg ved Korsør mod de vendiske stammer, der på den tid hærgede landet. Efter at de vendiske angreb var afværget i starten af 1200-tallet, blev borgen formentlig opgivet.

Data: Borganlægget er firkantet på ca. 26 x 32m med et centralt tårn. Borgen var en teglstensborg med kampestensfundament. Borgen kendes fra ca. 1170 og fungerer ind i 1200-tallet.

Borgen i dag: Man kan stadig se borgens kampestensfundament under det nuværende fyrtårn, når man kører over Storebæltsbroen.

VIP/Persona: Valdemar den Store

 

Hør historien

 

Motorvejsborg og nøglen til Danmark
Det er nok de færreste, der ved, at man halvvejs mellem Fyn og Sjælland kører tæt forbi en af Danmarks vigtige middelalderborge. Storebælt har nemlig altid været nøglen til Danmark, og midt ude i bæltet ligger den lille Sprogø som en prop i hullet mellem landsdelene. Kronikøren Adam af Bremen (1040-1081) var dog af en anden opfattelse; i år 1070 udtalte han: "Mellem Sjælland og Fyn ligger der en meget lille ø, som kaldes Sprogø. Den er en ren røverkule og en ren rædsel for de forbifarende".

Sprogø er i dag blot en knold med et fyrtårn, men her på den forblæste ø byggede Valdemar den Store (1131-1182) i 1160'erne en borg til at kontrollere trafikken gennem Storebælt, hvilket stemmer godt overens med, at Sprogø betyder at spejde.

Vendernes hærgen

Borgen på Sprogø blev opført i en usikker og farlig tid, hvor Danmark var plaget af barbariske overfald fra venderne. Venderne var hedenske stammer, der boede langs den tyske nordkyst, hvorfra de iværksatte voldsomme angreb mod Danmark. Vendernes angreb efterlod et bloddryppende spor af mord, kidnapninger og plyndringer. Hele sogn lå øde, og Valdemar den Store måtte skride drastisk ind for at stoppe truslen mod de danske kyster. For at genoprette kontrollen med de danske farvande opførte Valdemar en hel serie af borge og vagttårne langs kysterne og heriblandt også Sprogø.

 

Storebælts ensomme vagttårn

Borgen på Sprogø var en lille men solid fæstning på ca. 26 x 32m, hvorfra borgens besætning havde god udsigt over bæltet. Sprogø betyder at spejde, så navnet passer godt til borgens funktion som vagttårn. Samtidig med borgen på Sprogø, blev der også opført borge ved Nyborg og Korsør, så Storebælt blev snart et af landets bedst befæstede områder.

 

De brændte sten og borgen

Trods sin korte levetid er Sprogø også gået over i historien, fordi den nævnes på den blyplade, som fulgte Valdemar den Store i graven og først kom til syne ved gravens åbning i 1855. Indskriften lyder: "Her ligger Danernes konge Valdemar den Første, Hellig Knuds søn, Vendernes betvinger, det undertrykte fædrelands udmærkede befrier, fredens genopretter og bevarer. Han betvang lykkeligt ryboerne og omvendte dem først til Kristi tro efter at afgudsbillederne var ødelagt. Også en mur til hele rigets værn, hvilken almindelig kaldes Danewerch, opførte han først af brændte sten og han opførte en borg på Sprogø..." 

 

Sørøverrede og kvindehjem

Sprogø er gledet ind og ud af Danmarkshistorien flere gange. I følge et sagn skulle den oprørske Marsk Stig (12??-1293) i 1280'erne have brugt Sprogø som base for sine pirattogter. I nyere tid var øen Kvindehjem for løsagtige kvinder, og i dag er borgen forbindelse mellem Storebæltsbroens øst- og vestbro.