I lære hos heksen

I lære hos heksen

Der har til alle tider eksisteret en tro på det overnaturlige, men i 1500- og 1600-tallet fik det store konsekvenser for den danske befolkning. Der kom så kraftig en folketro på, at de onde hekse skulle udryddes i det omfang, det var muligt.

Forløbet henvender sig til læreren, der har lyst til og mod på rollespil. Ved at indtage rollen som heksen Kirakula kan læreren formidle på en legende og inspirerende måde.

Heksen Kirakula er en opdigtet karakter, der tager udgangspunkt i historisk viden og begivenheder. Ved at sætte sig ind i hendes hverdag og lære lidt af hendes kundskaber, får eleverne et indblik i, hvad en heks var og kunne i den gamle folketro.

Gåden

Hvad er en heks?

Er de, som man kender dem fra film og bøger, eller var de almindelige mennesker?

 

Ved at hjælpe Kirakula med sine opgaver, skal eleverne lære lidt om, hvad hekse kunne i gamle dage.

Baggrundsmateriale

Hekseprocesserne i Europa - opstarten

Perioden med hekseforfølgelserne kaldes også bålalderen og strakte sig fra årene 1420-1790. De dominikanske munke startede i Spanien og Sydfrankrig med at prædike den katolske tro og omvende kættere. Denne form for udrensning af et kættersk folk er det, der langsomt ændrer sig og bliver til hekseforfølgelserne op gennem 1400-tallet.

I 1484 udsendte pave Innocens 8. en bulle, der erklærede al heksekunst for kætteri. Dette blev der fulgt op i 1487, hvor to tyske præster skrev en bog, der hed 'Heksehammeren' (Malleus Maleficarum), hvor man gik ud fra reglen i 2. Mosebog (kap. 22, vers 18), der ofte blev citeret: "En troldkvinde må du ikke lade leve". 'Heksehammeren' beskrev, hvad hekse kunne gøre, hvordan de gjorde det, og hvordan man skulle torturere og udspørge de anklagede.

En side fra en udgave af ‘Heksehammeren’ skrevet på latin.

Under katolicismen troede man på, at man kunne blive frelst for sine synder, hvis man angrede og gjorde bod (bl.a. købe afladsbreve eller få syndsforladelse gennem skriftemål). Dette gjorde det muligt for den katolske kirke at blive rigere og rigere, og toppen af samfundet havde stor mulighed for at leve et "syndefrit" liv. Dette blev for meget for Martin Luther, der kom til at stå som reformationens fader, da han i 1517 slår sine 95 teser, der gør oprør mod afladshandlen, op på kirkens dør i Wittenberg i Tyskland.

Portræt af Martin Luther fra 1529.

Luther mente i stedet, at spørgsmålet om frelse var mellem Gud og det enkelte menneske. Det blev derfor vigtigt for folk at fralægge sig ansvaret i sin egen samvittighed. Det skete helst ved at give andre mennesker skylden. Det var vigtigt at overbevise sig selv om, at det ikke var Guds vrede, der var skyld i, at ens barn var syg, eller at høsten slog fejl. Det var derimod 'den onde heks'. Dette menes at være en af de store årsager til, at der pludselig efter reformationen kommer en decideret heksejagt. Man kunne få lettet sin skyldfølelse ved at skyde skylden på hekse og deres evne til at forhekse andre og til at gøre ting uden disses samtykke.

Fra Olaus Magnus' Historia de gentibus septentrionalibus. Rom, 1555.
Hekse fik ofte skylden for skibsforlig og andre dårlige vejrforhold.

I mange år tolkede forskere, at det var fra statens side, hekseprocesserne kom. Man tænkte, at det var en handling, der skulle sikre, at rigets borgere var gode kristne. At man på den måde ville holde styr på folk. Det er dog med tiden blevet mere og mere klart, at anklagerne oftest kom fra lokalbefolkningen selv. Det var fx naboen, der anklagede nogen for at være heks pga. vrede og jalousi - i langt højere grad end det var præsten, borgmesteren eller kongen, der gjorde det.

“Le champion des dames”, af Martin Le France, 1451.
Første kendte afbildning af hekse flyvende på koste.

Hekseforfølgelserne i Danmark

I 1536 kom reformationen til Danmark, og i 1540 har vi den første dokumenterede heksebrænding - denne forgik i Stege. Vi har en kilde, der beskriver de tidlige danske hekseforfølgelser. Den stammer fra den lutheranske biskop, Peder Palladius, der var blevet udnævnt i 1537. Han stod i spidsen for den danske kirke. Han skrev med stor tilfredshed:

”... at man for nylig havde brændt mange hekse i Malmø og i Køge …”

Selv om det først tager rigtig fart, efter Christian 4. overtager tronen i 1588, er det altså allerede fra midten af 1500-tallet, hekseforfølgelserne starter i Danmark.

En lov fra 1547 sagde, at man ikke måtte få tilståelser ved brug af tortur (pinligt forhør), da man på dette tidspunkt begyndte at bliver klar over problematikken ved tilståelser opnået ved tortur. Alligevel menes op mod 50% af de dømte at have givet tilståelser efter pinligt forhør inden retssagen.

Almindeligvis skulle den anklagede først for byretten og derefter i landsretten. Men enkelte tilfælde kom også for højesteretten, hvor kongen sad. Under Christian 4. hjalp det ikke at komme for højesteret, da han var en af hovedårsagerne til, at hekseforfølgelserne blev så omfattende i Danmark i 1600-tallet. Og dette var i en tid, hvor forfølgelserne længere sydpå i Europa ellers var på tilbagetog efter at have nået sit højeste i 1400- og 1500-tallet.

Portræt af Christian 4.

Christian 4. er berygtet for at have været decideret bange for hekse. Det menes bl.a. at være, fordi hans søsters skibe flere gange blev ramt af uvejr og dødsfald på vej til Skotland. I alt 13 kvinder endte med at blive brændt for at have medvirket til ulykkerne. Kongen lavede i 1617 en lov, der skelnede mellem sort og hvid magi. Og begge dele var strafbare. Indtil da havde man fokuseret på sort magi, da man satte pris på den hvide magis kloge mænd og koner. De kunne hjælpe rige som fattige.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange der blev ofre for hekseprocesserne i Europa og Danmark. Forskerne gætter på mellem 50.000-100.000 i hele Europa, mens ca. 2.000 sager kendes fra Danmark, og her blev kun halvdelen kendt skyldige. 90% af disse var kvinder, hvoraf langt de fleste var ældre, gifte kvinder. De var fastboende og ofte på kant med naboer og andre fra byen.

Af kendte hekseprocesser fra Danmark er en af de største Køge Huskors. Andre kendte er også Maren Splid fra Ribe (brændt 1641) og Danmarks sidste officielt dømte heks, Anne Palles fra Falster (brændt 1693). Selvom de mere veluddannede i et stykke tid havde tvivlet på eksistensen af hekse og trolddom, og det var en vigtig faktor for de forsvindende hekseprocesser i Danmark, så tager det for den almene lokalbefolkning noget længere tid. Derfor er det bl.a. registreret, at den sidste officielle heks blev brændt i 1693 i Danmark. Alligevel foretog lokalbefolkningen rundt omkring ulovlige hekseafbrændinger op i 1700-tallet.

 

Kirakulas indledning

Heksen Kirakula byder velkommen og sørger for, at alle børnene sidder omkring hende i en halvcirkel – ingen bagved.

Spørg, om der en nogen, der har hørt om hekse (læst, hørt, set).

 

Kirakula fortæller:

  • Hvad er hun for en? Hun er blevet kaldt en heks mange gange, men hvad betyder det?
  • Året er 1617, og Christian den 4. har lige lavet en lov om, at der findes hvid og sort magi. Der findes altså både god og ond magi. Men kongen kan ikke lide noget af det og synes derfor, at alle hekse skal straffes (tal evt. om, hvordan man er en god (kloge folk, der helbreder, for man havde ikke mange læger) eller ond heks (i ledtog med Satan)).
  • Hun er en gammel kone, der er gift med sin mand Laurits Petersen. Hun bor i Køge - eller i jeres egen by.
  • Hvad laver man som heks? Til daglig passer hun sit hus, sin mand og sin kat. Men når nogen kommer og spørger efter urter til at blive rask eller til at bringe ulykke, så kan hun hjælpe. Måske eleverne vil hjælpe senere med en eliksir, som nogen har bestilt?
  • Nogle siger at hekse spiser børn! Men det er vist bare historier, man bruger til at skræmme med. Eller er det?
  • Hvordan er det at være heks? Det er rart at kunne hjælpe folk, men man skal ikke gå og kalde sig for heks, for så kommer kongens mænd og arresterer dem! 
  • Hvordan ser hekse ud? De, der blev dømt som hekse, var ofte gamle koner, men de har ry for også at kunne tage form som forskellige dyr (fx ræve, som spiser bondens høns). Djævlen kom til gengæld ofte i form af en sort kat eller rotte.
Køge Huskors

Lad Kirakula fortælle nedenstående historie, som havde hun selv hørt den.

À la: Nu skal I bare høre …

 

Historien om Køge Huskors

I meget gamle dage, nemlig i 1608, begyndte det at spøge i huset på hjørnet ved Køge Torv, som tilhørte familien Bartskjær. Mange mærkelige ting skete i de følgende år. Familien kunne pludselig høre høns klukke, som de ikke havde. To af børnene blev syge, og en tredje fik underlige kramper. Og manden i huset, Hans Bartskjær, følte det, som om han blev mast af en stor tung sæk, når han lagde sig til at sove. Tiden gik, og man forstod ikke, hvorfor disse trolddomme ramte huset på hjørnet, men mange talte om det i byen!

Kort over Køge fra ca. 1677. Den røde cirkel viser, hvor Hans og Anna boede.
Foto: Køge Arkiverne

En dag blev Hans uvenner med en kvinde fra byen, Johanne. Der gik ikke længe efter dette skænderi, før Hans og hans kone Anna var overbeviste om, at Johanne var en heks. Hun var den, som havde forbandet deres gård og derfor skyld i al deres ulykke.

De anklagede i 1612 Johanne for hekseri på deres gård. Senere anklagede de også hendes tjenestepige, at hun skulle have tisset i kirkens døbefont i et forsøg på at komme af med sin halten. I alt endte 15 kvinder med at blive dømt for hekseri. Det er dén proces, der i dag bliver kaldt Køge Huskors.

Døbefonten, som blev kasseret efter historien om Johannes tjenestepige,
som tissede i den. I dag står den på Køge Museum.

Foto: Køge Arkiverne

Selvom Hans og Anna måske har troet på, at der har været hekseri på deres gård, så har kvinderne nok været uskyldige. Man forklarede ofte ting, man ikke forstod, og som var dårlige, ved, at det var hekses værk. Derfor kunne de få skyld for, at vejret var dårligt, dyrene var syge, eller mælken var sur. Men hekse kunne også hjælpe. Så mange gik til dem for fx at kurere sygdom eller dæmpe smerter.

Bryg af eliksir

Børnene skal hjælpe med en stærk eliksir, som en af konerne fra byen har bestilt til sig selv og familien. Den skal sikre godt helbred og styrke i kroppen.

Opskrift:

  • en skefuld kamilleblomst (øjne fra en alf)
  • nogle stjerneanis (gamle nedfaldne stjerner)
  • et stænk lavendel (sved fra en bi)
  • små sukkerdyr eller -øjne
  • lidt tørrede nælder eller andre urter
  • eller hvad man nu kan finde på …
  • til sidst lidt blå frugtfarve (drageblod, som er den styrkegivende ingrediens)

 

I bund og grund brygges en kande te. Men for at give det hele et hekseagtigt præg, er det vigtigt at 'omdøbe' ingredienserne.

Bland det hele i en klar kande med kogende vand og lad det køle lidt af, mens trylleformularen læres.

Efter trylleformularen:

Gem lidt på kanden (til familien), men lad ellers en kop gå rundt, så alle kan få styrke og godt helbred.

Trylleformular

Trylleformularen (kan læses både horisontalt og vertikalt) indlæres, mens eliksiren køler lidt af.

Det er meningen, at man skal sige trylleformularen i fællesskab og samtidig lave bevægelserne for at putte magien ind i eliksiren.

 

SATOR

(alle løfter højre arm)

AREPO

(alle løfter venstre arm)

TENET

(alle snurrer en gang rundt om sig selv)

OPERA

(alle kører højre hånd rundt, som en heks gør over en gryde)

ROTAS

(alle hopper en enkelt gang)

 

Trylleformularen kan dateres tilbage fra den romerske verden - bl.a. Herculanum - og er senere blevet brugt i folketroen som magiske ord. Formularen kan bl.a. nedsætte feber, slukke brande uden vand og beskytte kvæg mod forbandelser.

Djævleforskrivelse

Djævleforskrivelser er meget sjældne, da de ofte er blevet brændt. Der findes dog nogle enkelte danske eksempler. Var der noget, man ønskede sig rigtig meget, kunne man love sin sjæl til djævlen på en sådan forskrivelse og så håbe på, at det gik i opfyldelse. Da det var en alvorlig sag at love sin sjæl til djævlen, blev mange brændt for at udøve mørk magi. I dag ved man dog bedre, så man skal ikke være bange - måske det i stedet er en julemand, en påskehare eller end forældre, der hører ens inderste ønsker ...

En djævlebeskrivelse skrevet af en skomager fra Fyn i 1634.
Foto: Rigsarkivet

Eleverne skal nu lave en djævleforskrivelse ved at tegne med 'blod' (ketchup eller rød maling). Bagefter skal de sammen gemme tegningerne et hemmeligt sted. Så er der håb for, at de går i opfyldelse.

Husk, at eleverne kun må ønske gode ting!

 

Lav en djævlefortegnelse hver (en tekst eller en tegning af noget de virkelig ønsker) med "blodet".

Man kunne måske endda lave et lille show, hvor man tapper blodet fra en "finger" eller en "arm", hvis ikke der er alt for sarte sjæle blandt børnene.

Læg forskrivelserne et hemmeligt sted eller i en kiste/kasse og gem dem væk.

Husk, at børnene ikke må fortælle hinanden, hvad de ønskede. Ellers går det jo ikke i opfyldelse.

Opsamling

Opsamlende skal eleverne nu fortælle, hvad de ved om hekse fra gamle dage ud fra det, de har lært og prøvet. Her er nogle spørgsmål, læreren kunne stille, og som tager udgangspunkt i "gåden":

  • Hvad troede man, en heks var?
  • Kunne hekse både være gode og onde?
  • Var Johanne fra Køge sådan en? Eller var det bare noget, man troede?
  • Hvorfor var man så bange for hekse?

 

Hvad var en heks så for en? Tror I, der findes hekse i dag? Her skal der sættes fokus på mobning og falske anklager for at give nogen skylden.

Eksempel

Sidste gang bolden var forsvundet, havde Mads taget den. Nu er bolden væk igen. Hvem tænker man på først?

Sidste gang der forsvandt en femmer fra en jakkelomme, troede alle, det var Kathrine, der havde taget den. Det var det slet ikke, viste det sig. Nu er der igen en femmer, der er forsvundet. Var det måske Kathrine denne gang? Der må jo have været en grund til, at alle troede det var henne sidste gang ...

Der er sikker andre historier fra klassen, der kunne tages op.

Afslutningsvis kan vi konstatere, at det ikke er rart at blive anklaget for noget, man ikke har gjort.

 

Hvis man vælger at gennemføre forløbet på Køge Museum, skal man blot booke et gratis undervisningslokale til formålet.

Her er der mulighed for

  • at vise dem døbefonten, som Kirsten med det dårlige ben tissede i.
  • at vise dem mønterne fra Chr. 4.s tid, hvor man kunne fortælle mere om den konge, der havde så stor betydning for hekseprocesser i Danmark.
Noter til læreren & Kolofon

Målgruppe

Forløbet henvender sig til indskolingen og til alle andre med lyst til at lege sig til læring. 

Forløbet henvender sig til læreren, der har lyst til og mod på rollespil. Ved at indtage rollen som heksen Kirakula kan læreren formidle på en legende og inspirerende måde.

Omfang

Forløbet anslås at vare 1-2 timer, alt efter hvor meget tid, der sættes af til hver opgave.

Hvis forløbet bookes på Køge Museum med en af museets formidlere, varer forløbet 1,5 timer.

Faglige mål

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets læringsmål, der vælges og/eller skal formuleres.

Vi har i tilrettelæggelsen lagt vægt på kompetenceområdet 'Kronologi og sammenhæng' med færdigheds- og vidensmål om 'Det lokal, regionale og globale'.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tilrettelagt som en 'gåde' (historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og hekse generelt.

På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. 'Gåden' er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilder ind i arbejdet med løsningen.

Forløbet bør tilrettelægges som klassearbejde, men kan også gennemføres individuelt eller i grupper.

Vi anbefaler klassearbejde, da der herved vil være mulighed for de diskussioner/drøftelser og den videns-, erfarings- og holdningsdeling, som opgaverne lægger op til.

Evaluering

Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes samtaler og diskussioner, samt deres bud på 'gåden' viser deres refleksioner. Dette arbejde kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.

 

Kolofon

I lære hos heksen

Et forløb til indskolingen udarbejdet i forbindelse med et lokalt formidlingstilbud på Køge Museum

af Kathrine Venge Eilsborg og Steen Djurhuus

Museum Sydøstdanmark, 2017

Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.