Blod og diamanter
Sted: Danmarks Borgcenter
Pris: 750 kr. pr. klasse
Varighed: ca. 1-1,5 time
I udstillingen 'Blod og diamanter' genskaber Jim Lyngvild de russiske zarsmykker, som blev skilt, solgt og spredt for alle vinde efter Den Russiske Revolution i 1917. Hør historierne om den overvældende rigdom, ødselhed og magtfuldkommenhed, der i sidste ende førte til revolution og henrettelse af zarfamilien.
Vi ser på overdådige smykker som brocher, halskæder, diademer og kroner, der er blevet rekonstrueret ud fra historiske fotos og genskabt i sølv og zirkoner. Smykkerne bliver flankeret af de dramatiske billeder fra revolutionen og auktionerne, hvor kommunisterne efter mordene på zarfamilien solgte stenene rundt om i verden.
Undervejs møder vi nogle af de personer, der har brændt sig fast i manges historiske bevidsthed: Prinsesse Anastasia, Marija Fjodorovna (den danske kejserinde Dagmar), den mystiske, karismatiske Rasputin og mange flere.
Til sidst i forløbet skal vi sammen skabe vores egne udgaver af de nok mest berømte af zarfamiliens juveller-arbejder: Fabergé-ægget. Tag derfor gerne det kreative tøj på ...!
Forløbet handler således ikke om den russiske revolution!
'Blod og diamanter' gennemføres i 2023 KUN på nedenstående datoer og tidspunkter!
Ledige tider:
6. juni, 10:15 | 6. juni, 12:30 | 7. juni, 10:15 | 7. juni, 12:30 | 8. juni, 10:15 | 8. juni, 12:30 |
9. juni, 10:15 | 9. juni, 12:30 |
11. september, 10:15 | 11. september, 12:30 | 12. september, 10:15 | 12. september, 12:30 | 13. september, 10:15 | 13. september, 12:30 |
14. september, 10:15 | 14. september, 12:30 | 15. september, 10:15 | 15. september, 12:30 |
Læg mærke til, at museet er lukket den 11. september. Der åbnes ekstraordinært for forløbet. Der er derfor ikke mulighed for at besøge Gåsetårnet.
Booking:
Skriv til undervisning@museerne.dk.
Oplys hvem I er, hvilket forløb I ønsker, samt hvilken dato og hvilket tidspunkt fra ovenstående oversigt I ønsker.
Vi vil hurtigst muligt svare på din henvendelse.
Du modtager herefter en mail, hvor vi beder om nogle oplysninger
Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.