Magtens dronninger
Sted: Danmarks Borgcenter
Pris: 500 kr. pr. klasse
Varighed: ca. 1 time
Vi kender alle historierne om historiens store konger. Og Vordingborg er bedst kendt som kongernes by, men med udstillingen 'Magtens dronninger' fortæller Danmarks Borgcenter for første gang hele historien om dronningernes rolle i spillet om borgen og magten.
Vi kender historien om Margrete 1., og vi har set de smukke kalkmalerier og malede portrætter af middelalderens dronninger. Men hvem var de egentlig, og hvilken magt havde de? Forløbet sætter fokus på den store indflydelse i magtens centrum, dronningerne rent faktisk havde. De var nemlig ikke kun pænt vedhæng til kongen, men tog også beslutninger, der nogle gange fik blodige konsekvenser.
I forløbet fortælles om dronninger som Margrete 1., Bengerd, Dagmar, Margrete Sprænghest og Sofia af Minsk, der alle havde deres gang på borgen i Vordingborg. Vi tager udgangspunkt i Jim Lyngvilds række af helt nye, iscenesatte portrætter af dronningerne og fortæller om deres rolle på borgen og deres stærke indflydelse på magten.
'Magtens dronninger' gennemføres i 2023 KUN på nedenstående datoer og tidspunkter!
Ledige tider:
8. maj, 10:15 | 8. maj, 11:45 | 9. maj, 10:15 | 9. maj, 11:45 | 10. maj, 10:15 | 10. maj, 11:45 |
11. maj, 10:15 | 11. maj, 11:45 |
Læg mærke til, at museet er lukket den 8. maj. Der åbnes ekstraordinært for forløbet. Der er derfor ikke mulighed for at besøge Gåsetårnet.
13. november, 10:15 |
13. november, 11:45 | 14. november, 10:15 | 14. november, 11:45 | 15. november, 10:15 | 15. november, 11:45 |
16. november, 10:15 | 16. november, 11:45 | 17. november, 10:15 | 17. november, 11:45 |
Læg mærke til, at museet er sæsonlukket i perioden. Der åbnes ekstraordinært for forløbet. Der er derfor ikke mulighed for at besøge Gåsetårnet.
Booking:
Skriv til undervisning@museerne.dk.
Oplys hvem I er, hvilket forløb I ønsker, samt hvilken dato og hvilket tidspunkt fra ovenstående oversigt I ønsker.
Vi vil hurtigst muligt svare på din henvendelse.
Du modtager herefter en mail, hvor vi beder om nogle oplysninger
Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.