Spot en heks

Spot en heks

- mobning i gamle dage.

Der har til alle tider eksisteret en tro på det overnaturlige, men i 1500- og 1600-tallet fik det store konsekvenser for den danske befolkning, da det hurtigt tog overhånd. At anklage folk for hekseri blev til en måde at skaffe sig af med personer, der af den ene eller anden årsag ikke var ønskede i en by. Sammen skal elever og lærer gennem forskellige opgaver få et indblik i datidens udfordringer ved falske beskyldninger - en problemstilling, der let kan føres op til mobning i dag.

Heksesedler

Del små sedler ud til alle eleverne og fortæl dem, at der er nogle med heksens mærke på. De ved ikke, hvem der har dem, eller hvor mange der er. De må ikke tale sammen om det, men de skal beholde sedlen til senere.

Sig til dem, at dem, der har fået heksemærkerne i løbet af undervisningen, skal komme med små hints, når der bliver opfordret til det. Der er i virkeligheden ingen med heksemærker, men de vil nu se efter tegn hos hinanden.

Sørg for at spørge ind til, om de oplever noget, der virker hekseagtigt, men uden at fortælle hvad. Dette skal være hele omdrejningspunktet for undervisningen.

Til slut skal eleverne prøve at finde frem til, hvem der har fået heksens mærke og dermed er heks. Når sedlerne vises, er der ingen, som har noget mærke. Når de har fundet på at beskylde nogen, kan de se, hvor nemt det er at blive falsk anklaget.

Gåden

Hvad var en heks i 1600-tallet? 

Hvem blev anklaget som hekse, og hvorfor blev de anklaget?

Er det noget, der også ville kunne ske i dag? Og i hvilken form?

Hvorfor begyndte man at jage og brænde så mange mennesker som hekse?

Og hvorfor holdt man pludselig op igen?

Historisk fortælling

Hekseprocesserne i Europa - opstarten

Perioden med hekseforfølgelserne kaldes også bålalderen og strakte sig fra årene 1420-1790. De dominikanske munke startede i Spanien og Sydfrankrig med at prædike den katolske tro og omvende kættere. Denne form for udrensning af et kættersk folk er det, der langsomt ændrer sig og bliver til hekseforfølgelserne op gennem 1400-tallet.

I 1484 udsendte pave Innocens 8. en bulle, der erklærede al heksekunst for kætteri. Dette blev der fulgt op i 1487, hvor to tyske præster skrev en bog, der hed 'Heksehammeren' (Malleus Maleficarum), hvor man gik ud fra reglen i 2. Mosebog (kap. 22, vers 18), der ofte blev citeret: "En troldkvinde må du ikke lade leve". 'Heksehammeren' beskrev, hvad hekse kunne gøre, hvordan de gjorde det, og hvordan man skulle torturere og udspørge de anklagede.

En side fra en udgave af ‘Heksehammeren’ skrevet på latin.

Under katolicismen troede man på, at man kunne blive frelst for sine synder, hvis man angrede og gjorde bod (bl.a. købe afladsbreve eller få syndsforladelse gennem skriftemål). Dette gjorde det muligt for den katolske kirke at blive rigere og rigere, og toppen af samfundet havde stor mulighed for at leve et "syndefrit" liv. Dette blev for meget for Martin Luther, der kom til at stå som reformationens fader, da han i 1517 slår sine 95 teser, der gør oprør mod afladshandlen, op på kirkens dør i Wittenberg i Tyskland.

Portræt af Martin Luther fra 1529.

Luther mente i stedet, at spørgsmålet om frelse var mellem Gud og det enkelte menneske. Det blev derfor vigtigt for folk at fralægge sig ansvaret i sin egen samvittighed. Det skete helst ved at give andre mennesker skylden. Det var vigtigt at overbevise sig selv om, at det ikke var Guds vrede, der var skyld i, at ens barn var syg, eller at høsten slog fejl. Det var derimod 'den onde heks'. Dette menes at være en af de store årsager til, at der pludselig efter reformationen kommer en decideret heksejagt. Man kunne få lettet sin skyldfølelse ved at skyde skylden på hekse og deres evne til at forhekse andre og til at gøre ting uden disses samtykke.

Fra Olaus Magnus' Historia de gentibus septentrionalibus. Rom, 1555.
Hekse fik ofte skylden for skibsforlig og andre dårlige vejrforhold.

I mange år tolkede forskere, at det var fra statens side, hekseprocesserne kom. Man tænkte, at det var en handling, der skulle sikre, at rigets borgere var gode kristne. At man på den måde ville holde styr på folk. Det er dog med tiden blevet mere og mere klart, at anklagerne oftest kom fra lokalbefolkningen selv. Det var fx naboen, der anklagede nogen for at være heks pga. vrede og jalousi - i langt højere grad end det var præsten, borgmesteren eller kongen, der gjorde det.

“Le champion des dames”, af Martin Le France, 1451.
Første kendte afbildning af hekse flyvende på koste.

Hekseforfølgelserne i Danmark

I 1536 kom reformationen til Danmark, og i 1540 har vi den første dokumenterede heksebrænding - denne forgik i Stege. Vi har en kilde, der beskriver de tidlige danske hekseforfølgelser. Den stammer fra den lutheranske biskop, Peder Palladius, der var blevet udnævnt i 1537. Han stod i spidsen for den danske kirke. Han skrev med stor tilfredshed:

”... at man for nylig havde brændt mange hekse i Malmø og i Køge …”

Selv om det først tager rigtig fart, efter Christian 4. overtager tronen i 1588, er det altså allerede fra midten af 1500-tallet, hekseforfølgelserne starter i Danmark.

En lov fra 1547 sagde, at man ikke måtte få tilståelser ved brug af tortur (pinligt forhør), da man på dette tidspunkt begyndte at bliver klar over problematikken ved tilståelser opnået ved tortur. Alligevel menes op mod 50% af de dømte at have givet tilståelser efter pinligt forhør inden retssagen.

Almindeligvis skulle den anklagede først for byretten og derefter i landsretten. Men enkelte tilfælde kom også for højesteretten, hvor kongen sad. Under Christian 4. hjalp det ikke at komme for højesteret, da han var en af hovedårsagerne til, at hekseforfølgelserne blev så omfattende i Danmark i 1600-tallet. Og dette var i en tid, hvor forfølgelserne længere sydpå i Europa ellers var på tilbagetog efter at have nået sit højeste i 1400- og 1500-tallet.

Portræt af Christian 4.

Christian 4. er berygtet for at have været decideret bange for hekse. Det menes bl.a. at være, fordi hans søsters skibe flere gange blev ramt af uvejr og dødsfald på vej til Skotland. I alt 13 kvinder endte med at blive brændt for at have medvirket til ulykkerne. Kongen lavede i 1617 en lov, der skelnede mellem sort og hvid magi. Og begge dele var strafbare. Indtil da havde man fokuseret på sort magi, da man satte pris på den hvide magis kloge mænd og koner. De kunne hjælpe rige som fattige.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange der blev ofre for hekseprocesserne i Europa og Danmark. Forskerne gætter på mellem 50.000-100.000 i hele Europa, mens ca. 2.000 sager kendes fra Danmark, og her blev kun halvdelen kendt skyldige. 90% af disse var kvinder, hvoraf langt de fleste var ældre, gifte kvinder. De var fastboende og ofte på kant med naboer og andre fra byen.

Af kendte hekseprocesser fra Danmark er en af de største Køge Huskors. Andre kendte er også Maren Splid fra Ribe (brændt 1641) og Danmarks sidste officielt dømte heks, Anne Palles fra Falster (brændt 1693). Selvom de mere veluddannede i et stykke tid havde tvivlet på eksistensen af hekse og trolddom, og det var en vigtig faktor for de forsvindende hekseprocesser i Danmark, så tager det for den almene lokalbefolkning noget længere tid. Derfor er det bl.a. registreret, at den sidste officielle heks blev brændt i 1693 i Danmark. Alligevel foretog lokalbefolkningen rundt omkring ulovlige hekseafbrændinger op i 1700-tallet.

 

Køge Huskors

Historien om Køge Huskors skal give et indblik i, hvor anklagerne om hekseri typisk kom fra. Mange tror, at det er præster eller konger, der stod bag de fleste sager, men det var i langt de fleste tilfælde de lokale folk, som kunne finde på at beskylde særlinge og udskud eller folk, man gerne ville skaffe sig af med.

Til sidst er der to små uddrag og en gengivelse af et forsidebillede fra det kildemateriale, der gør, at vi ved så meget om netop denne sag. Her kan eleverne få mulighed for at stifte bekendtskab med kildemateriale, hvor der eventuelt læses højt for at gøre sproget mere forståeligt.

Historien om Køge Huskors 

I meget gamle dage, nemlig i 1608, begyndte det at spøge i huset på hjørnet ved Køge Torv, som tilhørte familien Bartskjær. Mange mærkelige ting skete i de følgende år. Familien kunne pludselig høre høns klukke, som de ikke havde. To af børnene blev syge, og en tredje fik underlige kramper. Og manden i huset, Hans Bartskjær, følte det, som om han blev mast af en stor tung sæk, når han lagde sig til at sove. Tiden gik, og man forstod ikke, hvorfor disse trolddomme ramte huset på hjørnet, men mange talte om det i byen!

Kort over Køge fra ca. 1677.
Den røde cirkel viser, hvor Hans og Anna boede.
Foto: Køge Arkiverne

En dag blev Hans uvenner med en kvinde fra byen, Johanne. Der gik ikke længe efter dette skænderi, før Hans og hans kone Anna var overbeviste om, at Johanne var en heks. Hun var den, som havde forbandet deres gård og derfor skyld i al deres ulykke. 

De anklagede i 1612 Johanne for hekseri på deres gård. Senere anklagede de også hendes tjenestepige, at hun skulle have tisset i kirkens døbefont i et forsøg på at komme af med sin halten. I alt endte 15 kvinder med at blive dømt for hekseri. Det er dén proces, der i dag bliver kaldt Køge Huskors.

Døbefonten, som blev kasseret efter historien om Johannes tjenestepige,
som tissede i den. 
I dag står den på Køge Museum.
Foto: Køge Arkiverne

Selvom Hans og Anna måske har troet på, at der har været hekseri på deres gård, så har kvinderne nok været uskyldige. Man forklarede ofte ting, man ikke forstod, og som var dårlige, med, at det var hekses værk. Derfor kunne de få skyld for, at vejret var dårligt, dyrene var syge, eller mælken var sur. Men hekse kunne også hjælpe. Så mange gik til dem for fx at kurere sygdom eller dæmpe smerter.

 

Kilder: 

Køge huskors af Anna Bartskjær - Johan Brunsmand: 'Køge Huskors med indledning ved Anders Bæksted', Danmarks Folkeminder nr. 61 (København, 1953).

Anna beskriver i sine erindringer de mystiske ting, der skete i huset:

”Det første vi fornumme det onde i vort hus, var en nat min saglige husbonde Hans Barskiær oc jeg laa i vor seng, da kom der under voris hovet, som en høne der klukker sin kyllinger tilsammen. Hvoraff vi bleffve ganske forfærdede oc redde […]”

Her vises der, at selvom man har været uskyldigt anklaget for noget, kan det hænge ved resten af livet. Var man tidligere blevet anklaget for at være heks, havde man fået ødelagt sit gode navn og rygte. Endnu værre var, at ideen ikke døde, fordi man blev frikendt, og man kunne derfor med stor sandsynlighed risikere at blive anklaget igen, så snart noget nyt skete. Således var Johanne i 1602 blevet beskyldt for hekseri af Kirsten Snedkers og blev derfor igen et let offer, da Hans og Anna senere beskyldte hende for at være heks: 

”[…] en troldqvinde ved naffn Johanne Thomesis fattede en svar vrede oc had til bemelte Hans Barskiær. […] Johanne Thomesis som pleyede i førsten at hafve god kundskab med Hans Kræmmer oc offte kiøbsla med hannem, bleff aff en anden troldqvinde ved naffn Kirsten Snedkers udlagt for at have gemeenskab med saadanne folk, oc der det kom i rycte, vilde hand som en mand der haffde afsky til saadan pak ikke mere kiendis ved hende oc om hand nogen tid møtte hende paa gaden, gik hand hende forbi, som hand ikke vidste hvem han var.”

Kobberstik fra forsiden til bogen "Køge Huskors", der viser nogle af de beskrevne ulykker, familien blev ramt af.
Foto: Køge Arkiverne

 

Hekseprøverne

Her skal eleverne teste de gamle prøver og se, om de i stilhed kan lægge mærke til, om nogle af de andre viser tegn på at have fået heksemærket.

Nadverbrød

Man mente, at hekse ikke kunne spise nadverbrød. Hvis præsten så nogen spytte det ud (fx holde et tørklæde for munden efter nadver), kunne han anklage dem som hekse. Del små stykker af tørt brød ud, som eleverne skal spise. Er der nogen, der har lidt svært ved at få det ned?

Vandprøven

Vandprøven bestod i, at man bandt "heksen" og kastede personen ud i vandet. Hvis personen var en heks, ville djævlen frelse den ved at lade den flyde. Var personen uskyldig, ville den synke. Hvor mange, tror I, overlevede? De skal prøve med to ens bolde i en skål med vand. Det kræver, at den ene synker, mens den anden flyder. Hver elev vælger en og putter den i vandet, mens klassen ser på.

Denne illustration viser en kvinde, der udsættes for vandprøven.
Hendes arme og ben er bundet sammen, så det ikke er muligt at svømme.

Nåleprøven

Man mener, at hekse ikke kunne tåle stål. Derfor prøver den, der har mistænkt en heks fx at gemme en nål eller en saks eller en anden ting af stål fx under en hynde. Hvis hun ikke havde problemer med at sætte sig ned, var hun ikke en heks, men hvis hun havde problemer, blev hun straks dømt til døden. Her kan nogle af eleverne få lov at blive testet ved at stille en stol med noget stål under op foran klassen, som eleverne derefter skal sættes sig på.

Vægtprøven

Når hekse kunne flyve, så må det jo betyde, at de er meget lette. Derfor var der noget, der hed vægtprøven. Selve prøven gik ud på, at personen, som var blevet anklaget for at være en heks, blev sat på en stor vægt, hvor der var lagt lodder eller et antal bibler som modvægt. Var hun lettere end disse genstande, måtte hun jo være en heks. Eleverne skal nu prøve at løfte hinanden og lægge mærke til, hvem der er lettest.

Det var en stor vægt, der skulle til, når mænd og kvinder skulle vejes.
Denne vægt er fra Holland og blev brugt i 1482.
Foto: commons.wikimedia.org / Martinvl

 

Opfølgning på heksesedlerne

Følg op på heksesedlerne ved at spørge, om der er nogen, der har lagt mærke til, hvem der kan have fået heksemærket. Efter at have klarlagt, hvilke tegn eleverne har kunne se hos hinanden, viser alle deres sedler, der viser, at ingen har heksemærket.

Slut af med pointen om, hvor nemt det er at blive falsk anklaget. Drag eventuelt paralleller til hverdagen. Små historier, som de alle kender.

 

Eksempel

Sidste gang bolden var forsvundet, havde Mads taget den. Nu er bolden væk igen. Hvem tænker man på først?

Sidste gang der forsvandt en femmer fra en jakkelomme, troede alle, det var Kathrine, der havde taget den. Det var det slet ikke, viste det sig. Nu er der igen en femmer, der er forsvundet. Var det måske Kathrine denne gang? Der må jo have været en grund til, at alle troede det var henne sidste gang ...

Der er sikker andre historier fra klassen, der kunne tages op.

Hvorfor stoppede hekseprocesserne igen?

Diskuter med eleverne/klassen, hvorfor de tror, hekseprocesserne stoppede igen.

Kort forklaring på, hvorfor hekseprocesserne stoppede igen.

  • Oplysningstiden var på trapperne (ca. 1690-1780).
  • Tvivl opstod derfor blandt dommerne, og flere nægtede sig skyldig.
  • Man blev mere klar over, at tilståelser opnået ved tortur ofte var løgn.
  • De anklagede begyndte at rejse modanklager, hvilket ofte førte til domme.

Nye love gjorde det mere besværligt at fælde en dom, da heksesager fra midten af 1600-tallet altid skulle for højesteretten.

Afslutning

- med fælles diskussion:

Tag atter udgangspunkt i 'gådens' spørgsmål:

  • Hvad var en heks i 1600-tallet? 
  • Hvem blev anklaget som hekse, og hvorfor blev de anklaget?
  • Er det noget, der også ville kunne ske i dag? Og i hvilken form?
  • Hvorfor begyndte man at jage og brænde så mange mennesker som hekse?
  • Og hvorfor holdt man pludselig op igen?
Noter til læreren & Kolofon

Målgruppe

Forløbet henvender sig til folkeskolens mellemtrin, men kan anvendes af alle, der har lyst og interesse.

Omfang

Forløbet anslås til at vare 2-3 timer alt efter hvor meget tid, der sættes af til hver opgave.

Materialer

Til lærerens forberedelse (baggrundsmateriale). Klik for at hente:

Hekse og hekseforfølgelserne

Hekse - skriftlige kilder

 

Til forløbet skal bruges:

  • Papir til heksesedlerne (en seddel pr. elev)
  • Sakse eller andet af jern til nåleprøven
  • En skål med vand
  • Bolde eller andet, hvor noget kan flyde, og andet synker
  • Tørt brød (gerne rugbrød) som erstatning for nadverbrød
  • Evt. kildemateriale i form af billede eller anklager fra Køge Huskors

 

Faglige mål

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets læringsmål, der vælges og/eller skal formuleres.

Vi har i tilrettelæggelsen lagt vægt på kompetenceområdet 'Kronologi og sammenhæng' med færdigheds- og vidensmål om 'Det lokale, regionale og globale'.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tilrettelagt som en 'gåde' (historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og hekse generelt.

På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. 'Gåden' er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilder ind i arbejdet med løsningen.

Forløbet bør tilrettelægges som klassearbejde, men kan også gennemføres individuelt eller i grupper.

Vi anbefaler klassearbejde, da der herved vil være mulighed for de diskussioner/drøftelser og den videns-, erfarings- og holdningsdeling, som opgaverne lægger op til.

Evaluering

Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes samtaler og diskussioner, samt deres bud på 'gåden' viser deres refleksioner. Dette arbejde kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.

 

Kolofon

Spot en heks - mobning i gamle dage

Et forløb udarbejdet i forbindelse med et lokalt formidlingstilbud på Køge Museum

af Kathrine Venge Eilsborg

Museum Sydøstdanmark, 2017

Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.