Vikingerne - tro & religion

Vikingerne - tro & religion

Vikingetiden er en af de mest kendte perioder af danmarkshistorien - både i Danmark og i udlandet. Vikingerne er kendt for at være nogle farlige og frygtede krigere, snedige handelsmænd og dygtige sømænd. Men vikingerne var også et folk med fantastiske fortællinger og myter. De havde farverige historier om guder og helte. De brugte disse myter og historier til at forklare, hvordan verden hang sammen, og hvorfor tingene var, som de var. Disse myter kalder vi i dag nordisk mytologi og dem, der troede på dem, kalder vi for asatroende.

Men der skete noget meget specielt i løbet af vikingetiden med vikingernes tro. Nogle vikinger begyndte nemlig at skifte tro. I stedet for at tro på Thor og Odin og de andre guder fra nordisk mytologi begyndte nogle vikinger at tro på, at der kun var én gud, og at han havde sønnen Jesus. De blev kristne.

En af de vikinger, der blev kristen, var den danske konge Harald Blåtand. Kong Harald Blåtand besluttede, at fremover skulle alle danske vikinger være kristne. Det skrev han på en sten, som vi i dag siger, er Danmarks dåbsattest.

 

Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Vikingernes religion.ibooks

Aftal med jeres lærer, hvad I gør.

Gåden

Men hvorfor besluttede Harald Blåtand, at de danske vikinger skulle skifte tro fra den nordiske mytologi til kristendommen?

Hvad fik ham til at synes, at det var en god ide?

I skal nu lære om både nordisk mytologi, Harald Blåtand og vikingernes kristendom. Til sidst skal I bruge alt det, I har lært til at prøve at give et svar på gåden.

Nordisk mytologi

I den nordiske mytologi er der mange forskellige guder. De kunne forskellige ting og havde forskellige styrker og svagheder. Vikingerne bad til forskellige guder for at løse forskellige problemer. Hvis man skulle ud på en lang sørejse, var det en god ide at bede til havguden Ægir. Hvis man var bange for tordenvejr, kunne man bede til tordenguden Thor. Vikingerne mente nemlig, at de på den måde kunne få guderne til at hjælpe.

Der er mange historier om guderne i den nordiske mytologi. Disse historier kalder vi i dag for myter. Vikingerne brugte myterne til at forklare verden omkring sig. Derfor er der myter, der forklarer, hvordan verden var blevet skabt, og hvordan den fungerede. Når en viking undrede sig over, hvorfor det tordnede, ville han få at vide, at det var tordenguden Thor, der svingede sin hammer. Og når vikingen undrede sig over, at han kunne se solen bevæge sig over himlen hver dag, så kunne han finde svar i myterne, der forklarede, at det var guden Sol, der hver dag red over himlen i sin vogn trukket af to heste. Vikingerne brugte den nordiske mytologi til at forklare både verden og det samfund, de levede i.

Nogle af de mest populære og vigtige guder fra de nordiske myter ærer vi stadig i dag hver eneste uge. Ugedagene er nemlig på dansk opkaldt efter nogle af de nordiske guder.

Kan du finde ud af hvilken gud, der har lagt navn til hvilken dag?

Hent quizzen her.

Du kan svare direkte i den downloadede fil. Husk at gemme den.

Hvis din lærer har kopieret svararket på papir, er det naturligvis det, du skal bruge.

Heimdals vandring

Heimdals vandring var en af de myter, vikingerne brugte til at forklare tingene i deres samfund med.

Guden Heimdal drog engang ud på vandring. For at skjule hvem han i virkeligheden var, kaldte han sig Rig. På sin vandring kom han til en gård. Her boede et ægtepar. De hed Oldemor og Oldefar. Rig spiste og sov hos dem i tre dage og tre nætter. Derefter drog han videre på sin vandring. Ni måneder efter hans besøg fik Oldemor et barn. Det var en lille dreng, som hun kaldte Træl. Træl voksede op og blev til en mand. Han var frygtelig grim, men meget stærk. Han brugte sine dage på at ase og mase med alt det tunge arbejde på gården. En dag kom en ung pige til gården. Hun hed Tøs. Træl og Tøs fik mange børn sammen. Og fra dem stammer alle trælles slægter.

Rig rejste videre i verden. Han kom til en gård, hvor et ægtepar boede. De var i gang med at arbejde. Manden skar træ til en væv, og kvinden spandt uld på en ten. De hed Bedstemor og Bedstefar. Rig spiste og sov hos dem i tre dage og tre nætter. Derefter drog han videre. Efter ni måneder fik Bedstemor et barn. Barnet hed Karl. Han voksede op og holdt af at pløje og dyrke jorden, bygge lader og tæmme okser. Han fik en kone, og sammen fik de mange børn. Fra disse børn stammer alle bønder.

Rig rejste videre i verden. Han kom til en tredje gård, hvor han gik ind. Her boede ægteparret Fader og Moder. Fader var i gang med at lave en bue og nogle pile. Moder arbejdede med noget meget fint linnedstof. Rig spiste og sov hos dem i tre dage og tre nætter. Efter ni måneder fødte Moder en lille dreng. Han blev kaldt Jarl og blev svøbt i silke. Jarl voksede op og blev dygtig til at håndtere bue og pil, sværd, økse og spyd. Han kunne også ride, gå på jagt og svømme.

Nu kom Rig tilbage til gården. Rig lærte Jarl at læse og skrive med runer, og han kaldte Jarl for sin søn. Derefter drog Jarl ud i verden. Med sværd og skjold underlagde Jarl sig 18 gårde. Han mødte en pige, som han gjorde til sin kone. De fik meget lykke og mange børn sammen. Fra disse børn stammer alle jarlers slægter.

Gruppedrøftelse

I vikingetiden var der tre overordnede sociale klasser: trælle, bønder og jarler.

Ud fra myten:

  • Hvilken klasse tror du så, det var bedst at høre til? Hvorfor?
  • Hvilken var det værst at høre til? Hvorfor?
Samfundet

Ikke alle var lige i vikingernes samfund. Nogle havde mere magt og ejede ting, der var mere værd, end andre. Det vigtigste, man kunne eje i vikingetiden, var jord. Man levede nemlig af dét, man kunne dyrke på jorden.

De fleste i vikingetiden var bønder. Derfor var det vigtigt at have jord og at have meget af det. Hvis man havde rigtig meget jord, havde man nemlig også meget mad. Og så kunne man ansætte folk til at arbejde for sig.

Derfor havde dem, der havde mest jord, også mest magt. De kunne nemlig ansætte folk til at arbejde for sig, som bønder, krigere eller noget helt andet.

Dem, der havde mest jord og mest magt i vikingernes samfund, var jarlerne. En jarl var lige under kongen i hierarkiet.

Jarl Frithjof fra Norge

Det værste, man kunne være i vikingernes samfund, var træl. En træl var en slave. Det vil sige, at det var mennesker, som var ejet af andre mennesker. Derfor kunne trælle ikke rigtigt bestemme noget selv. De skulle gøre, som deres herre befalede dem. De kunne heller ikke eje noget.

Danske vikinger på vej mod at plyndre Winchester i 800-tallet.
Mon ikke de også tog trælle med hjem fra dette togt ...?

Tegning: J.W. Kennedy

Øvelse

Test din stilling i vikingernes samfund

I skal nu lave en øvelse om hierarkiet i vikingetidens samfund.

Gå sammen i grupper på 3 og find et sted med god plads, og hvor I kan høre hinanden.

I skal nu undersøge pladsen i samfundet for 3 personer fra vikingetiden.

Fordel de følgende 3 personer blandt jer:

  • Trællen
  • Bonden 
  • Jarlen

Når I er blevet enige om, hvem der er hvem, læser I reglerne for spillet.

 

Regler for spillet

I skal starte med at stille jer op på en række ved siden af hinanden med jeres tablet eller pc i hånden.

Spillet går ud på, at I får en række spørgsmål om jeres karakter. Alle får de samme spørgsmål, men svarene på spørgsmålene er forskellige for jeres karakterer. Afhængigt af svaret vil I få besked på at gå et skridt frem eller tilbage fra jeres plads i rækken. Hver gang, I går et skridt frem, rykker I en plads op i hierarkiet i vikingernes samfund. Hver gang, I går et skridt tilbage, rykker I et skridt ned i hierarkiet i vikingernes samfund. Det er også vigtigt, at I aftaler, hvor store skridt I tager!

Spillet foregår ved, at jarlen læser det første spørgsmål højt for de andre.

Herefter læser trællen sit svar på spørgsmålet op for de andre.

Derefter læser Bonden sit svar op for de andre.

Til sidst læser Jarlen sit svar op for de andre.

 

Når alle har læst deres svar op, udfører I den handling, som står under jeres svar, som vil fortælle jer, om I skal gå et skridt frem eller tilbage.

Når alle har udført deres handling og er klar til at gå videre, trykker I på 'Videre'-pilen, så I kommer videre til næste spørgsmål.

Jarlen læser spørgsmålet op og processen gentages.

Når spillet er slut, skal I lægge mærke til, hvor i hierarkiet, I står!

 

Er I klar?

Hent spillet her.

Gruppedrøftelse

Drøft, hvad der var afgørende for placeringen i samfundet.

  • Hvad betød det at være fri i vikingetiden? Hvad betyder frihed for jer i dag?
  • Hvad betød det, hvem man var i familie med? Har jeres familie betydning for, hvilken status I har i jeres fællesskab?
  • Hvad betød det at eje noget? Betyder det noget for jeres status, hvad I og jeres familie ejer?
  • Hvad betød det for en viking at have ansatte? Ville I have en anden status, hvis jeres familie havde ansatte derhjemme?
  • Hvad betød det for en viking at have mulighed for at tale med dér, hvor beslutningerne træffes? Har du selv mulighed for det i din hverdag? Hvor? Og er det vigtigt for dig?
Mundtlig overlevering

Myterne i nordisk mytologi blev mest fortalt mundtligt. Vikingerne skrev dem ikke selv ned. Derfor var det vigtigt, at man var god til at huske, når der skulle fortælles myter. De fleste af de myter, vi kender i dag, er faktisk først skrevet ned længe efter vikingetiden. Efter vikingerne blev kristne, blev det mere almindeligt, at skrive ting ned. De kristne syntes, at historierne var sjove, så de skrev nogle af dem ned. Det betyder, at de historier, vi kender fra vikingetiden i dag, måske var en lille smule anerledes i vikingetiden. Det er nemlig svært at fortælle helt præcist den samme historie hver gang.

 

Døden

De asatroende troede på et liv efter døden. De mente, at når mennesker døde, kom de til et dødsrige hos nogle af guderne. Dét betød, at man skulle have de ting med sig i graven, som man ville få brug for i efterlivet. Man havde fx brug for sine smykker eller våben, sin kam eller måske endda sit skib! Derfor blev alle disse ting langt ned i graven til en, når man døde, så man kunne tage veludstyret til efterlivet.

Men de asatroende mente ikke, at der kun var ét dødsrige. I nordisk mytologi var der flere forskellige dødsriger, man kunne ende i. Dét, der afgjorde, hvor man endte, var måden, man døde på. Det var meget anderledes, end hvad de senere kristne vikinger troede på. I kristendommen var det måden, man havde levet sit liv på, der afgjorde om man kom i himmelen eller helvedet. Det handlede om at være et godt menneske, mens man levede. Sådan var det slet ikke i den nordiske mytologi. Dér vidste man ikke, hvilket dødsrige man endte i, før man vidste, hvordan man døde.

 

Dødsrigerne

Hel

Hel var stedet, man kom hen, hvis man døde af sygdom eller alderdom. I Hel var der ikke noget krav om, at man skulle foretage sig noget bestemt med sin tid, som der fx var i Odins Valhalla. Hvis man havde fået nogle ordentlige gravgaver med, kunne man altså tilbringe tiden ganske rart. Hvis ikke, måtte man jo undvære. Hel var også navnet på den gudinde, der herskede i dette dødsrige.

På billedet af W. G. Collingwood kan I se Odin på sin vej til Hel.

Valhalla

Valhalla var Odins hal. Her kom de særligt dygtige og modige krigere til, når de døde. Men kun hvis de døde i kamp. I Valhalla brugte de døde krigere hver eneste dag på at træne til kamp. Krigerne i Valhalla skal være Odins hær ved det sidste store slag: Ragnarok, verdens ende. Så de skal være så dygtige som muligt.

På billedet af Emil Doepler kan I se,
hvordan han mente, det kunne se ud i Valhalla.

Folkvang

Folkvang var gudinden Frejas sted. Freja var gudinde for kærlighed og frugtbarhed, men hun var også gudinde for et af dødsrigerne. Freja fik halvdelen af alle de dygtige og modige krigere, der faldt i kamp. Den anden halvdel gik til Odin. Ligesom Odin skal Freja bruge krigerne i det sidste store slag, Ragnarok, som sin personlige hær.

Kunne Folkvang gemme sig bag tågen?

Ran

Ran var gudinde for et fjerde dødsrige. Hun var gift med Ægir, som var havets gud. Til Rans dødsrige kom alle dem, der var døde til søs. Ran samler også sammen til en hær af krigere. Når Ragnarok kommer, skal Rans hær kæmpe mod Odins krigere.

Gruppedrøftelse

I hvilket dødsrige ville du helst ende?

Hvilke af dine ting ville du gerne have med til dødsriget?

 

Lyt til lydklippet herunder om en mand, hvis kone lige er død og skal begraves.

Hvor tror han, hun er endt henne?

Hvad har han givet hende med i graven som gravgaver?

Hør lydklippet her.

 

Beslutningsleg

Hvor ville du ende henne i vikingernes dødsriger?

Tag beslutninger som en viking, og se om du overlever det!

Hent spillet her.

 

Kristendom i vikingetiden
Denne kirkeklokke blev fundet 1978 i vikingehandelsbyen Hedeby.
Den er fra omkring år 950.

Ansgar

Selvom vikingerne for det meste var asatroende, kendte de godt til kristendommen. I det meste af Europa var folk nemlig kristne. De mødte de kristne på deres handelstogter og andre rejser ud i verden. Efterhånden begyndte de kristne at sende folk til vikingernes lande for at prøve at omvende vikingerne fra den nordiske mytologi til den kristne tro. Til at starte med gik det ikke så godt. En af de første, der prøvede at omvende vikingerne, var ærkebispen Ansgar. Han havde fået til opgave at sprede det kristne budskab i Skandinavien.

Lyt til lydklippet, hvor Ansgars efterfølger som ærkebiskop, Rimbert, prøver at skrive historien om Ansgar.

Hør lydklippet her.

Jellingstenen

I mange år gik det langsomt med at sprede det kristne budskab. Men vi ved, at der skete noget omkring 100 år efter Ansgar. Vi kender en stor runesten fra midten af 900-tallet. Den er rejst af kong Harald Blåtand af Danmark. Det er en meget speciel runesten, for på den praler Harald Blåtand med at have gjort to meget store ting. Han påstår for det første, at han fik samlet hele Danmark og Norge til ét rige. Og så påstår han, at han gjorde danskerne kristne. Det er to meget vigtige ting i Danmarks historie. Og Harald Blåtand påstår på runestenen, at det var ham, der gjorde det.

Teksten på Jellingestenen:

”Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin far og efter Thyra sin mor - den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”

Jellingstenen fra tre sider
Fotos: Roberto Fortuna, Nationalmuseet

Harald Blåtand er den første, der påstår, at danskerne nu er kristne. Derfor bliver Jellingstenen kaldt for "Danmarks dåbsattest". Jellingstenen er en meget vigtig kilde i Danmarks historie.

Hvis du kigger på indersiden af et dansk pas, vil du se et billede af Jellingstenen. Hver gang en dansker tager til udlandet, har han eller hun altid lidt af "Danmarks dåbsattest" med sig.

Lad os komme i gang med gåden ... 

Hvorfor ville Harald overhovedet gøre danskerne kristne?

Vi ved, at Harald oprindeligt selv troede på de nordiske guder.

Så hvorfor skiftede han religion?

Og hvorfor ville han have, at alle andre danskere også skulle være kristne?

Ingen ved det helt præcist, men der findes forskellige mulige forklaringer.

 

I skal i denne bog forholde jer til fire mulige grunde:

  1. Harald blev overbevist
  2. Det var smart for en konge
  3. Harald ville handle
  4. Harald blev tvunget

Til sidst i forløbet skal I komme med jeres bud på en forklaring.

Hvilken grund eller hvilke grunde havde han?

Harald blev overbevist

En af forklaringerne på, at Harald skiftede religion til kristendommen, kunne være, at han faktisk virkelig var blevet overbevist om, at det var det rigtige.

Det beretter krønikeskriveren Widukin, som skrev historien om Haralds omvendelse ned, kort efter det var sket.

Widukin fortæller om præsten Poppo, der var sendt til kong Harald i Danmark for at fortælle ham om kristendommen.  Mens Poppo var hos kong Harald, blev han udfordret til at bevise, at hans gud var den rigtige. Det skulle foregå ved, at Poppo skulle bære ”jernbyrd”. Det vil sige, at Poppo skulle bære glødende jern i sine bare hænder i så lang tid, som kong Harald bestemte. Hvis han ikke fik betændte brandsår af at bære det glødende jern, så var det, fordi hans gud beskyttede ham. Widukin fortæller, at det lykkedes for Poppo. Harald Blåtand blev så imponeret over det, at han bestemte sig for at skifte religion til kristendommen.

Widukins fortælling om Poppos Jernbyrd:

"Kong Harald, om hvem det siges, at han var ivrig efter at høre, men sendrægtig i at tale, spurgte ham nu, om han var villig til at bevise denne Tro paa sig selv, hvortil Poppo uden Tøven svarede ja. Kongen lod saa Klerken sætte under Opsyn til Dagen efter, og da det var bleven Morgen, lod han et stort, tungt Stykke Jern ophede og bød Klerken bære det glødende Jern for den katolske Tro. Den Kristi Bekender greb uden Vaklen Jernet og bar det saa længe Kongen bestemte, fremviste saa sin Haand, der var uskadt, og overtydede saaledes alle om den katolske Tros Sandhed. Derover omvendte Kongen sig, besluttede at ære Kristus alene som Gud og bød de Folk, han herskede over, at forkaste Afguderne, og han viste senere Præsterne og Guds Tjenere skyldig Ære."

Historien om Poppo er første gang vi hører om jernbyrd i Danmarks historie. Men senere blev det en mere almindelig måde at overbevise andre mennesker om sandheden på. Man gjorde det også nogle gange under retssager i middelalderen. Så skulle en person bære glødende jern for at overbevise andre om, at man var uskyldig.

Fire af 29 plader fra relikvieskrin i Tamdrup Kirke:
1. Bispen argumenterer for kristendommen. Bag bispen lytter Poppo.
2. Det afgørende øjeblik, da Poppo stikker hånden i den gloende jernhandske.
3. Poppo viser jernhandsken frem for kongen, der troner med scepter i hånden.
4. Kongen døbes i en tønde.
Fotos: Lennart Larsen, Nationalmuseet

Synes du, at det virker som en god måde at overbevise andre om, at man har ret?

Hvis du skal overbevise andre om, at du har ret i noget, hvordan vil du så gøre det?

Gør vi nogle underlige ting i dag, for at overbevise andre mennesker?

Drøft spørgsmålene i gruppen.

Poppostenen siges at være der, hvor Poppo døbte Harald.
Foto: Wusel007

 

Det var smart for en konge

Det kan også være, at Harald Blåtand valgte at skifte til kristendommen, fordi han var konge. Og kristendommen kunne være meget praktisk for en konge.

I kristendommen var det vigtigt, at præsterne kunne læse og skrive. Kristendommen var baseret på bogen Biblen, hvorimod den nordiske mytologi blev fortalt mundtligt. Derfor var de kristne mere optagede af at kunne læse og skrive end de asatroende. Og Harald begyndte at have brug for folk, der kunne læse og skrive.

Han var konge over et stort område. Ifølge Jellingstenen, havde han samlet hele Danmark og Norge. Men Harald kunne ikke være over det hele, hele tiden. Derfor havde han brug for at kunne sende besked frem og tilbage mellem forskellige dele af sit rige. På den måde kunne han få at vide, hvordan det gik, der hvor han ikke var. Og han kunne give besked om, hvad de andre skulle gøre. Derfor var det smart, hvis der var kristne præster rundt omkring i Haralds rige.

Præsterne kunne også læse beskeder fra andre præster i andre lande. Så kunne Harald få besked om, hvordan det gik i hele Europa. Det var smart for en konge.

En af de ting, der var smart ved at have folk, der kunne skrive, var, at man kunne læse sig til informationer i stedet for at huske det hele i hovedet. 

 

Øvelse

Hvordan husker du bedst?

  1. Find på tyve ord, som du skriver ned på et stykke papir.
  2. Find derefter sammen med en makker.
  3. Læs jeres lister med ord op for hinanden.
  4. Gentag så mange ord, som du kan huske fra din makkers liste. De behøver ikke at være nævnt i rækkefølge. Din makker noterer hver gang, du husker et af ordene rigtigt. Til sidst tæller I sammen, hvor mange ord du huskede rigtigt. Bagefter prøver din makker at huske dine ord.
  5. Find en ny makker.
  6. Læs jeres liste med ord op for hinanden, mens den anden samtidig prøver at skrive så mange af ordene ned som muligt.
  7. Tjek hvor mange ord I havde rigtigt.
  8. Hvornår havde du flest ord rigtige? Når du bare skulle koncentrere dig om at huske, eller når du skrev ordene ned? Hvad er du bedst til?
Harald ville handle

Vikingerne var dygtige sejlere, der drog ud i verden for at skaffe rigdomme. Det gjorde de enten ved at overfalde og røve folk i udlandet, eller ved at handle med de fremmede. Der var mange gode ting og megen rigdom at skaffe ved at handle med andre i Europa.

Men de fleste andre riger i Europa var kristne. Og de kristne ville ikke handle med hedninge - det vil sige folk, der ikke tror på den kristne gud. Derfor var der mange vikinger, der lod sig døbe, mens de var på handelstogt i Europa. Når de så kom tilbage til Danmark, fortsatte de med at bede til de nordiske guder. Helt ligesom inden de tog af sted.

Måske syntes Harald Blåtand, at det var mere praktisk, at hans folk var kristne hele tiden i stedet for at skifte frem og tilbage?

Måske var det nemmere at handle og få rigdomme på den måde? Og en konge har jo altid brug for rigdomme.

 

Se hvilke handelsvarer vikingerne fik fra de kristne europæere.

Krukke

Keramik fra Rhinlandet blev også solgt i Skandinavien. Nogle af krukkerne og kanderne, der kom til Hedeby for at blive solgt, blev ikke købt, fordi de var smukke, men på grund af det, der var inden i. Krukkerne blev brugt til at transportere vin eller honning til Norden!

Råglas

Nogle vikinger var virkeligt dygtige til at lave smukke glasperler. Men for at lave glasperler skal man bruge glas. Noget af det glas, man brugte, kom udefra. Det blev lavet i andre lande eller simpelthen taget fra gamle mosaikker.

Bjergkrystal

De hvide bjergkrystaller og de orangerøde karneoler var meget eksklusive og værdifulde i vikingetiden. De blev brugt til smykker til kvinder. De kom fra området omkring Sortehavet og blev fragtet hele vejen til Danmark for at blive solgt.

 

Harald blev tvunget

Omkring 100 år efter Harald Blåtand levede, var der en mand, der hed Adam af Bremen. Han var ærkebiskop. Adam var en meget flittig mand, og han kunne godt lide at skrive. Så han skrev en bog, der handlede om de ærkebisper, der havde været før ham. Den handlede også om, hvorvidt det var lykkedes for ærkebisperne at omvende de stædige nordboer til kristendommen.

Harald Blåtand
Kalkmaleri fra Roskilde Domkirke

Adam fortæller ligesom Jellingstenen, at Danmark blev kristent, mens Harald Blåtand var konge. Men det skete - ifølge Adam - fordi den tyske konge Otto ville have det. Ikke fordi Harald Blåtand ønskede det.

Adam af Bremen fortæller, at kejser Otto og kong Harald Blåtand var i krig med hinanden. Harald tabte krigen til Otto. Otto bestemte nu, at hvis Harald skulle have lov til fortsat at være konge i Danmark, så skulle han blive kristen. Og Harald skulle også love at gøre sit rige til et kristent rige.

Kan vi stole på Adam af Bremen?

Adam var ærkebiskop af Bremen. En ærkebiskop var en mand fra kirken, der bestemte i et område. Ærkebispen af Bremen boede i Bremen, men måtte bestemme over kirkelige ting i et meget større område.

Ærkebispen af Bremen arbejdede tæt sammen med den tyske konge. Den tyske konge bestemte sig for, at Skandinavien også hørte til det område, ærkebispen af Bremen måtte bestemme over. Hvis den tyske konge var dén, der fik Danmark til at blive kristent, så ville det give mening, at hans præster bestemte i Danmark. Men hvis det ikke var den tyske konges skyld, at danskerne blev kristne, så kunne den danske konge mene, at han selv havde ret til at udnævne de præster, der skulle være i hans rige.

Da Adam skrev, at det var Ottos skyld, at danskerne blev kristne, så sagde han også, at det var helt rimeligt, at han selv bestemte over kirkelige ting i Danmark.

I øvelsen herunder kan I selv prøve, hvilken betydning det kan have, hvem der lytter, og hvilket udgangspunkt man selv har, når man skal fortælle en historie.

Øvelse

En partisk fortælling

Tænk tilbage på historien om Poppos Jernbyrd længere oppe.

Forestil dig, at du er kristen og skal genfortælle historien helt kort for andre kristne.

  • Skriv nogle linjer, hvor du kort fortæller det vigtigste i historien.

Forestil dig nu, at du er tilhænger af asatroen og skal genfortælle historien til andre fra asatroen.

  • Skriv nogle linjer, hvor du kort fortæller det vigtigste i historien.

Sammenlign de 2 genfortællinger, du har lavet.

  • Er der forskel på, hvad du har fortalt fra historien?
  • Eller måden du beskriver begivenhederne på?

Nogle gange bliver vi påvirkede af, hvem vi skriver eller taler til, og hvorfor vi gør det.

Der er mange måder at fortælle den samme historie på. Nogle gange betyder dét, vi gerne vil opnå selv, noget for, hvordan vi fortæller historier.

Måske prøvede Adam af Bremen på at fortælle så præcist som muligt, hvad der var sket 100 år før, han selv levede. Måske prøvede han at argumentere for, at han havde lov til at bestemme over Danmark.

Hvad tror du?

Skiftede de helt?

Ifølge Harald Blåtands Jellingesten var danskerne blevet kristne. Men var de nu også det? Eller tog det et stykke tid for danskerne at vænne sig til den nye religion?

Tvivleren

Vi ved, at ikke alle vikinger i Norden, der kaldte sig kristne, var det hele tiden. I sagaerne kan vi læse en historie om manden Helgi Eyvindarson. Helgi var fra Norge, men han tog til Island for at bo. Helgi var egentlig kristen. Det sagde han i hvert fald selv. Men som der står i sagaen, så var han lidt forvirret i sin tro. For når han skulle ud på en sejltur eller kom i en farlig situation, så bad han til den nordiske gud Thor i stedet for den kristne Gud og Jesus.

Måske fandtes der også personer som Helgi i Danmark? Folk, der prøvede at skifte, men alligevel også bad til de gamle guder en gang i mellem.

En blanding

For en viking, der var vant til at tro på mange guder, var det ikke nødvendigvis et problem at acceptere en ny gud. Man kunne sagtens tilbede Jesus og Gud ved siden af alle de andre guder i nordisk mytologi. Problemet var, at de kristne påstod, at alle de andre guder ikke fandtes. At der kun var én Gud. Det kunne være en svær tanke for en viking.

Vikingerne kunne godt mene, at de troede på den kristne gud, uden at de andre kristne i Europa var helt enige i dét. For de kristne skulle kun tro på én gud. Nogle af de ting, vi har fundet fra vikingetiden, tyder på, at vikingerne ikke var skiftet fuldstændig væk fra de nordiske guder.

Se på de her billeder.

Denne side blev brugt til at støbe kristne kors.
Denne side blev brugt til at støbe Thors hammer.

På billedet kan man se en støbeform, der blev brugt til at lave amuletter, som vikingerne kunne bære om halsen. På den ene side var der en form, man kunne bruge, hvis man ville lave en Thors hammer. På den anden side var der en form, som man kunne bruge til at lave kristne kors med.

Denne Thors hammer-amulet har et lille mønster, der danner et kristent kors.

Lyt til historien, som fortæller om en ung nonne, der kommer til Hedeby. Hun fortæller om sine tanker omkring vikingernes vægelsindede religion.

Hør historien her.

  • Hvad tror du, vikingerne, der engang har ejet støbeformen og amuletten, selv har ment, de troede på?
  • Hvad tror du, de har troet mest på?

Den stærke eller den lidende

Harald Blåtand og de andre vikinger var ikke interesserede i en svag gudefigur. De ville have en stærk kriger at se op til ligesom Thor og Odin. Derfor viste de Jesus lidt anderledes, end man gjorde senere i middelalderen - og end vi gør i dag.

Prøv at se på, hvordan Jesus blev malet på Jellingstenen.

Foto: Lennart Larsen

Sammenlign med billedet af krucifikset fra middelalderen herunder.

Foto: Arnold Mikkelsen

Øvelse

Kan du kende forskel på Jesus fra vikingetiden og Jesus fra middelalderen?

Hent øvelsen her.

Gådens afslutning

I begyndelsen af vikingetiden troede vikingerne på de nordiske guder.

I slutningen af vikingetiden, var de fleste vikinger kristne.

Den danske konge Harald Blåtand har rejst den store Jellingsten, hvor han tager æren for dette skifte til en ny religion.

 

Men hvorfor ønskede Harald Blåtand at skifte religion?

Hvad fik ham til at synes, at det var bedre for danskerne at være kristne frem for asatroende?

 

I skal nu bruge alt det, I har lært om religion i vikingetiden, til at prøve at svare på gåden.

Diskuter i gruppen og kom med et bud.

Bagefter kan I samles i klassen og høre hinandens bud på, hvorfor Harald gjorde danerne kristne.

 

Og husk: Man behøver ikke være enig!

Lærervejledning og kolofon

Titel

Vikingernes religion

Der skete noget meget specielt i løbet af vikingetiden med vikingernes tro. Nogle vikinger begyndte nemlig at skifte tro. I stedet for at tro på Thor og Odin og de andre guder fra nordisk mytologi begyndte nogle vikinger at tro på, at der kun var én gud, og at han havde sønnen Jesus. De blev kristne.

En af de vikinger, der blev kristen, var den danske konge Harald Blåtand. Kong Harald Blåtand besluttede, at fremover skulle alle danske vikinger være kristne. Det skrev han på en sten, som vi i dag siger, er Danmarks dåbsattest.

Men hvorfor besluttede Harald Blåtand, at de danske vikinger skulle skifte tro fra den nordiske mytologi til kristendommen?

Hvad fik ham til at synes, at det var en god ide?

I skal nu lære om både nordisk mytologi, Harald Blåtand og vikingernes kristendom. Til sidst skal I bruge alt det, I har lært til at prøve at give et svar på gåden.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til folkeskolens mellemtrin og overbygning, men kan anvendes af alle, der har lyst og interesse.

Omfang

Forløbet anslås at vare 2-4 timer alt efter hvilke dele, der (fra)vælges, og hvordan arbejdet tilrettelægges (se under 'Tilrettelæggelse').

Indhold

Kort gennemgang af forløbet:

  • Eleverne præsenteres for 'gåden' (= den historiske problemstilling), de skal arbejde med.
  • Introduktion til vikingetiden, mytologien, kristendommen, Harald Blåtand og den mundtlige overlevering.
  • Eleverne arbejder med fire mulige grunde til, hvorfor vikingerne skiftede over til kristendommen.
  • Afslutning, hvor eleverne anvender deres viden og erfaringer til at komme med egne bud.

Materialer

Følgende materialer anvendes:

  • Baggrundstekster
  • Originale kilder i oversættelse
  • Lydfiler fra udstillingen på Danmarks Borgcenter
  • Billeder (også som kildemateriale) og illustrationer
  • Multiple choice-opgaver
  • Spil

Faglige mål

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets øvrige arbejde, der er afgørende for, hvilke faglige og læringsmål der vælges og/eller skal formuleres.

Vi har i tilrettelæggelsen lagt vægt på kompetenceområdet 'Kronologi og sammenhæng' med færdigheds- og vidensmålet, hvor 'eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien'.

Materialet behandler historiefagets kanonpunkt 'Jellingsten'.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tilrettelagt som en 'gåde' (= historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og troen. Denne viden er vigtig for at kunne komme med en kvalificeret løsning på 'gåden'.

På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. 'Gåden' er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilder ind i arbejdet med løsningen.

Forløbet bør tilrettelægges som gruppearbejde (vores anbefaling), men kan også gennemføres som individuelt eller klassearbejde.

Vi anbefaler gruppearbejde, da der herved vil være mulighed for de gruppediskussioner/drøftelser og den videns-, erfarings- og holdningsdeling, som opgaverne lægger op til. Endvidere er visse praktiske og/eller kreative opgaver formuleret således, at gruppearbejde er påkrævet.

Læreren bør i sin tilrettelæggelse sætte sig ind i reglerne for spillet i kapitlet om 'Samfundet', så eventuel hjælp kan ydes til elever og/eller grupper.

Læreren bør også være opmærksom på materialets aktiviteter og øvelser, så den fornødne hjælp kan ydes.

I kapitlet om 'Nordisk mytologi er lagt en quiz om ugedagenes navne.

Det er en pdf-fil, som eleverne downloader og kan svare direkte i. Mind dem om at gemme filerne på deres pc eller tablet. Den kan naturligvis også printes ud og udleveres til eleverne. Her er quizzen samt facit.

Evaluering

Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes samtaler og diskussioner samt deres bud på de kreative opgaveløsninger og 'gåden' viser deres refleksioner. Dette arbejde kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.

Derudover kan en test i eller quiz om de historiske fakta eller andre elementer fra forløbet gennemføres. Der findes på internettet et utal af værktøjer til at udvikle disse.

 

Kolofon

Vikingernes religion

Et forløb udarbejdet i forbindelse med særudstillingen 'Vikingernes Metropol' på Danmarks Borgcenter, april-oktober 2017

af Maja Rechendorff Møller og Steen Djurhuus

Museum Sydøstdanmark, 2017

Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.